Atuagagdliutit - 17.07.1980, Side 23

AG
»Inuusuttut Ulluanni« suleqatigiikkuutaarlutik oqallittut.
man i barnets hjem taler grøn-
landsk, bliver barnet bragt i en
forvirret situation. Derfor nævn-
te Johanne Alaufesen muligheden
af, at man skal have dansksproge-
de institutioner for sig og grøn-
landsksprogede institutioner for
sig.
Dette ønskede Johanne Alaufe-
sen ikke at blive betragtet som
udtryk for racediskrimination.
Samtidig slog Johanne Alaufe-
sen til lyd for, at opprioriteringen
af det grønlandske sprog skal gø-
res endnu mere markant, idet den
hidtil har vist sig at være util-
strækkelig.
Hvad angår barnets skolegang
lagde Johanne Alaufesen vægt
på, at skolerne må være udad-
vendte i form af endnu mere er-
hvervsorienteret undervisning.
Hun mente, at de bærende er-
hvervsområder, fiskeindustrien,
fiskeriet og fangsten bliver svig-
tet i skolen.
Hellere en familiens dag
Der var slet ikke mange mandlige
deltagere, da »Kvindernes Dag«
blev åbnet foran Aussivik 80’s
hovedtelt, og de blev kritiseret en
hel del for at være alt for ligegyl-
dige. De få mandlige tilstedevæ-
rende blev dog beordret til at dan-
ne en gruppe for sig og snakke om
kvindernes situation.
Mandegruppen, som havde
sangeren Juaaka som ordfører,
konkluderede blandt andet, at
den i dag gældende kønsrollemøn-
ster har sin oprindelse fra fanger-
samfundet, hvor kvinder og
mænd havde hver deres bestemt
afgrænsede arbejdsfelt. Det kon-
staterede kvindeforeningernes
konsulent, Gudrun Chemnitz, og-
så tidligere på dagen. Men man-
degruppen kom med en tilføjelse.
Og det var, at man i dagens sam-
fund ike må stoppe ved denne
konstatering. Kvinder og mænd
må deles om det samme arbejde i
det industrialiserede samfund.
— Det er glædeligt, at man i
dag er i gang med at komme væk
fra en alt for grov arbejdsdeling,
og dette må fortsætte, sagde Jua-
aka. Han foreslog, at man i næste
års Aussivik arrangerer en »Fa-
miliens Dag« da gruppen ikke er
enig i, at kvinder og mænd hver
for sig skal debattere deres pro-
blemer. Mandegruppen bakkede
op bag udbygningen af Kilut-
gruppen og udtrykte et forsigtigt
ønske om, at mændene inddrages
i arbejdet på een eller anden må-
de. s.
Ny kvinde-
organisation er
lige på trapperne
CANADAMUT: Qanittukkut Nuummi radiup qaqqaani inuusuttut klubianni ilaasor-
tat 46-t Nuup timmisartoqarfianit aallarput Nuup illoqarfittut ikinngutaa Pangnir-
tung (Pannertooq) Canadap avannaaniittoq tikeraassallugu. Inuusuttut 14-it 21-ilu
akornanni ukioqartut inunni assigiinngitsuni najugaqassapput. Inuusuttut Panner-
tuumiinnissaat nuannerunavissumik aaqqissuunneqarsimavoq — ilaatigut Panner-
tuup eqqaaniittoq uumasunut eqqissisimatitsivissuaq takornariarneqassaaq. Anga-
laneq pissanganartoq ukiup ataatsip ingerlanerani piareersarneqarsimavoq, peqa-
taasullu tamarmik immikkut 500 kroninik akiliisimapput, aningaasallu pisariaqartitat
sinneri ilaatigut bankortitsinermi isertinneqarsimallutik, inuusuttut klubiannik in-
gerlatitsisoq Poul Henning Thureby AG-mut oqarpoq. Uani takuneqarsinnaapput
angalanermi peqataasussat Nuup timmisartoqarfianit aallartinnatik assingi. Aalla-
lernerat aamma Canadami TV-kut isiginnaagassianngorlugu assilineqarpoq. (Ass.:
LIL).
TIL CANADA: Forleden kunne 46 medlemmer af ungdomsklubben på Radiofjeldet
i Nuuk forlade lufthavnen i Nuuk for at flyve til Nuuks venskabsby Pangnirtung i
arktisk Canada, hvor de unge, der er i alderen fra 14 til 21 år, skal indkvarteres priv-
at. Der er lagt et spændende program for Ungdomsklubben — blandt andet skal
den store naturpark ved Pangnirtung besøges. Det har taget et år at planlægge
den spændende rejse. Hver af deltagerne har selv betalt 500 kroner til rejsen, mens
resten af pengene er indsamlet blandt andet ved bankospil, oplyser lederen af ung-
domsklubben, Poul Henning Thureby til AG. På billedet ses rejsedeltagerne i Nuuk
lufthavn, hvor afrejsen blev filmet af et canadisk TV-hold. (Foto: LIL). -urt.
Kvindebevægelsen omkring bladet Kilut skal ud-
bygges.
Alt for konservative
j^an vil dog ikke udelukke samar-
j?ejde med de etablerede kvinde-
‘°reninger, ligesom et hovedbe-
styrelsesmedlem i disse forenin-
8er udtrykte et ønske om nærme-
re samarbejde med Kilut-grup-
Pen. Det blev dog under debatten
fremhævet, at de etablerede kvin-
Peforeninger bygger for meget på
de bestående samfundsforhold.
Den holdning fremgår tydeligt
af de debatoplæg, som er lavet af
®n række grupper af kvindelige
Aussivik-deltagere.
Een af ordførerne, Myrna Jo-
hansen, sagde, at den stærke ud-
ytkling har ført til, at kvinden har
aat en dobbeltrolle. Både mand
kvinde blived nødt til at arbej-
ae udenfor hjemmet. Det er ble-
yef an tung byrde for kvinden, for
Un skal samtidigt passe børn og
. lam. Derfor er kvinderne mindre
htegreret i det politiske arbejde.
Kønsrollemønsteret
dvejen til at gøre op med disse
heldige forhold er derfor æn-
ring af kønsrollemønsteret. Pi-
ger og drenge må opdrages til at
gøre den samme pligt og det sam-
fre arbejde.
En alternativ kvindeorganisa-
tion er på trapperne. »Kvin-
dernes Dag« i Aussivik 80 re-
sulterede i, at der blev nedsat
en arbejdsgruppe, som skal
formulere retningslinier for
den nye organisation.
Beslutningen blev taget i over-
ensstemmelse med ønsket om ud-
bygning af det arbejde, som grup-
pen omkring kvindebladet Kilut
bar stået for i de senere år. I tone
og holdning adskiller Kilut-grup-
pen sig markant fra de etablerede
kvindeforeninger, Arnat Penati-
git — de tidligere husmoderfore-
ninger. Kilut-gruppen blev dan-
net i Sisimiut for nogle år siden,
da en lokal kvindeforening be-
nægtede, at kvinden bliver under-
trykt i dette samfund.
Generationskløften
En række bestyrelsesmedlemmer
i kvindeforeningernes sammen-
slutning med konsulent Gudrun
Chemnitz og tidligere formand
Magdalene Pedersen i spidsen var
til stede, da »Kvindernes Dag«
blev åbnet. Sidstnævnte erkendte
i sin tale, at der er meningsfor-
skelle indenfor kvindebevægelsen
som følge af generationskløften.
Derfor nævnte Magdalene Peder-
sen muligheden af, at der bliver
etableret ungdomsafdelinger in-
denfor kvindeforeningerne, såle-
des at der kan skabes samarbej-
de. — Der opstår uenigheder, sel-
vom vi har et fælles mål, sagde
hun.
Men der var i den efterfølgende
debat ikke stemning for eventuelt
at organisere sig i sådanne ung-
domsafdelinger. Deltagerne vil i
stedet udbygge Kilut-gruppen
som forum for politisk bevidstgø-
relse og for at gøre op med kvin-
dens rolle i samfundet. Samtidig
vd bladet Kilut blive konsolide-
ret. Gennem dette blad vil den
hedsatte arbejdsgruppe komme
hied retningslinier for den nye or-
ganisation.
Gruppen bag Myrna Johansen
er dog slet ikke enige i den hold-
ning, at kvinder skal ind i politik,
fordi de er kvinder. Man skal jo
også have evner til det. — Lad os
søge efter et lige samarbejde med
mændene fremfor at isolere os
som kvinder, for mændene slæber
også rundt med masser af proble-
mer. Derfor må vi være sammen
om at komme ud af problemerne,
sagde Myrna Johansen. Samtidig
fremhævede hun, at Kilut-grup-
pen og kvindeforeningerne bør
være forum for forstærkning af
kvindens stilling i samfundet.
»Kvindernes Dag« blev brugt
til at gøre status over kvindens
stilling i dag. På arbejdspladser-
ne er der klare tendenser til køns-
diskriminering af kvinden. Over-
alt sidder mændene på ansvars-
fulde topstillinger, thi kvinderne
har efter sigende ikke tid til den
slags. . .
Sprog er identitet
Johanne Alaufesen fra en anden
debatgruppe beskæftigede sig
blandt andet med en stor del af
kvindens verden — barnet. Bar-
net har behov for en tryg op-
vækstperiode. De sociale forhold i
hjemmet har her stor betydning,
men lige så stor betydning har
omverdenen, nærmere angivet
børneinstitutionen, som har sin
nødvendighed, eftersom mand og
kvinde må arbejde ude. Her ud-
vikles sproget, som er identitets-
givende til barnet. Men eftersom
de fleste børneinstitutioner er do-
mineret af dansksprogede, mens
23