Atuagagdliutit - 17.07.1980, Side 27

atuartartut agd/agait. læserne skriver
AG
Hvilke nye erhverv kunne
ellers tænkes?
Der har lige været Erhvervskon-
ference i Julianehåb, hvor mange,
men næsten kun mænd, deltog.
Man har været spændt og havde
ventet at høre udspil med nye tan-
ker, som samfundet og de ar-
bejdsløse kunne få gavn af. Men
intet nyt hørte man. Frem og til-
bage kom de ind på de traditionel-
le erhverv, som vi allerede ved no-
get om i forvejen. — Men, så fik
de da måske drøftet tingene grun-
digere.
Men hvorfor ikke komme med
noget nyt, der kan supplere alt,
hvad vi ved i forvejen?
Man burde virkelig bruge
Grønlands egne ressourcer — f.
eks.:
Sten. Vi har så mange sten, ja,
mange forskellige stenarter, og
der findes endog verdens ældste
sten i Grønland, og nogle der
egner sig som smykkesten.
Men de almindelige sten findes
der så mange af. Man ser de store
biler køre frem og tilbage med
sten fra byggepladsen, men der
ses ikke en eneste anvendelse af
disse ved byggerier. Jo — en del
er brugt i Julianehåb til terræn-
pleje og vejarbejde, og til parken
ved Høeghsminderne: men der,
synes jeg personligt, at stenene er
anvendt forkert og der er overdre-
vet. I den Arktiske Have i Godt-
håb er det heller ikke smukt lavet.
Hvorfor ikke bruge sten til
byggerier?
Der burde laves flere stenhug-
geriet i Grønland, der kan give fle-
re arbejdspladser og lærepladser.
Der kunne være stenhugning,
hvor der laves forskellige stenar-
bejder, der anvendes til forskel-
ligt brug. —- Ja, hvorfor ikke byg-
ge vore nye kirker af sten, det kan
jo godt lade sig gøre. Vi har kun
to kirker af sten, en i Umanaq og
en i Igaliko. Man kan vel nok glæ-
de sig over at have sådanne kir-
ker, de to er bevis for, at det kan
lade sig gøre. Ikke bare kirker
skulle laves af sten, også andre
bygninger. Gamle bygninger, f.
eks. det søde lille turisthus i Julia-
nehåb, som Pavia Høegh har byg-
get, og som tidligere var badean-
stalt. Fast og urokkelig står det,
fordi det er bygget af sten.
Jeg ved, at flere har haft debat
om det, men altid er resultatet
blevet, at det er for dyrt, og at det
ikke kan lade sig gøre. Jeg synes
ikke, at vi skal holde os til sådan-
ne svar, vi må ønske, at få sten
anvendt i byggerierne!
Jeg ved, at man bruger sten i
byggerier, efter at have hugget
dem til i facon. — Men jeg kunne
tænke mig, at de blev forarbejdet
og brugt, som de ses i naturen.
Det ville se meget smukt ud i byg-
gelandskabet.
For arbejdsløse kunne der la-
ves en virksomhed, hvor sten i
forskellige størrelser kunne hug-
ges til, så de var nemme at bruge
til terrænpleje. Hvis folk selv-
stændigt kunne gøre det pænt
omkring deres huse, som en slags
»Hjælp til selvhjælp« og selv hen-
tede deres materialer ved sten-
huggervirksomhederne, ville det
være godt.
Jeg gentager, hvad jeg før har
skrevet om: hvorfor ikke lave
Gravstenshuggerier her i Grøn-
land? Vi har så mange sten, der
egner sig meget fint til gravsten.
De skal blot slibes på facaden,
hvis man ønsker det, og så kan
man hugge skrifterne der. Jeg
ved, at der er flere, der er interes-
serede i at hugge gravsten. Men
det siges, at man skal læres op i 4
år, det kunne vel lade sig gøre på
kortere tid, altså blot lære teknik-
ken og så selv bruge fantasien. På
den måde ville der også opstå nye
ideer.
Hvad med at lave ædelstene og
halvædelstene til smykkesten,
selv lave virksomheder her på
Grønland? I Jakobshavn er de i
gang, og man glæder sig over at
komme ind i en sådan virksomhed
og se Grønlands egne stene blive
anvendt.
Mens vi er ved sten; jeg ved ik-
ke, hvad vi kan bruge ler til, men
der er jo kollosale forekomster
ved Frederikshåb, mellem Ege-
desminde og Søndre Strømfjord
og flere andre steder på Grønland.
Bare alt dette kunne bruges til
gavn for samfundet.
I skolerne får vi ler fra Dan-
mark til formning. Kunne man ik-
ke bruge grønlandsk ler? Hvis der
kune laves små keramikvirksom-
heder, kunne dette også blive et
nyt erhverv.
Der bliver hvert år skudt tu-
sindvis af fugle heroppe, alke, ed-
derfugle, ænder, tejster m.m., alle
med gode fjer og dun.
De fleste mennesker spiser
helst fuglene plukkede, derfor
kunne der hvert år samles hund-
redvis af kilo fjer. KGH opkøber
ganske vidst fjer, men så vidt jeg
ved, er det kun en brøkdel af dis-
se, der bliver indhandlet. Hoved-
parten af de gode fjer bliver smidt
ud, og fyld til en masse puder og
dyner går til spilde, medens en
masse bliver fragtet op fra Dan-
mark.
Hvorfor ikke lave fjerplukkeri-
er og fjerrenserier i flere distrik-
ter, de ville give arbejdspladser.
Og ud fra disse virksomheder
kunne andre beskæftigelser op-
stå, hvor der sys dyner og puder.
Grønland kunne med tiden blive
selvforsynende med sengetøj og
måske endog eksportere det. —
Det er den slags virksomheder,
der skal til her på Grønland, og ik-
ke trussefabrikker.
Man kunne også lette arbejdet,
så f. eks. fremstilling af fugle-
skindstæpper kunne effektivise-
res.
Flere systuer. Langt de fleste
klæder vi til daglig går i er frem-
stillet i andre lande. Medens folk
her med et godt håndelag går
rundt enten ubeskæftiget eller er
beskæftiget tilfældige steder,
hvor de nu kan få arbejde. Inden
for syteknikken kunne der findes
mange forskellige små erhverv,
der kunne beskæftige arbejdsløse
og den kommende ungdom, ikke
mindst kvinderne.
Hvorfor er der ikke flere sko-
magere? Det kan ikke betale sig,
siger man. Vel kan det så, det er
da et arbejde for een eller flere.
Skindberederier og skindvaske-
rier. Det er ikke første gang jeg
nævner dette. Men jeg synes, at
det er så vigtigt, at udvikle fan-
gerlivet fornuftigt og gennem-
tænkt, så det også kan give for-
skellige erhvervsveje for folk.
Der er et garveri i Julianehåb,
men dette kan næppe afhjælpe al-
le menneskers behov. Vi har brug
for flere mindre skindbehand-
lingssteder — Skindvaskerier.
Vi ved — at der hvert år — også
i en by som Godthåb — går en del
sælskind til spilde, fordi folk end-
nu ikke rigtigt kan overskue,
hvordan de skal bære sig ad med
at behandle dem, eller fordi kvin-
derne ikke længere har tid, fordi
de er beskæftiget andre steder.
Mange sælskind, rensdyrskind,
Grønlandsposten ønsker at bringe et
stort antal læserbreve hver uge. Derfor
beder vi om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene er mere
end 200 ord, er redaktionen i regelen
nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-
gør ikke anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det, kan vi
bringe et læserbrev under mærke
istedet for navn. Send dit indlæg til:
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
hundeskind, ræveskind, fåreskind
o.a. kunne komme til nytte, hvis
der var skindvaskerier flere ste-
der. Der kunne opstå flere små
skindvirksomheder, der produce-
rede forskellige brugsgenstande,
beklædninger og souveniers.
Man kunne f. eks. lave vitamin-
fabrikker af al den spæk og lever,
der findes her. Det ville være ek-
stra arbejdspladser, og det kunne
eventuelt eksporteres, til hjælp
for mange medmennesker rundt
om på Jorden.
Om efteråret er der masser af
bær over hele Grønland. Man
kunne lave syltetøj skogerier og
pakke og fryse de fine dejlige bær
til salg. Vi må se at være med i
produktionerne.
For at disse perspektiver skal
kunne realiseres tiltrænges for-
ståelse fra politikerne, som har
med Erhverv at gøre. Vi vil se rea-
liteter! Der bruges for mange pen-
ge til bare snak og atter snak.
Gudrun Chemnitz.
aKerdlugssaKarfikoK
aningaussarsiorfigalugo?
apemutigerusugsinauvara, kiav-
dlflnit emarsautigisimanerå Me-
stersvigime aKerdlugssarsiorfi-
kup kalåtdlinut inuiaKatigingnut
aningaussarpagssuartigut isertit-
siniarfiusinaunera. amerdlanerti-
gut imåitaraluarpoK augtitag-
ssarsiornikut aningaussarsiorneK
pissardlune, Kanorme ilivdlune a-
KerdlugssanarfikoK iluanårniarfi-
gineKarsinauva?
anerdlugssaK OKimaitsorujug-
ssdvoK, taimåikamilo aulisautip
agdlunaussartå nåkagtisimassar-
På. anerdlup OKimåissutsine pat-
sisigalugo augtitagssanit avdla-
ningarnit pitsaunerpauvoK rådi-
up maligaussaisa Kingornerinik
tarrarssuinermilo Kingornernik u-
nigtitsisinauvdlune. åssersutigi-
nenarsinauvoK nåparsimassunik
pårssissut tarrarssuissartut såli-
aKutåt aKerdlumik ptigaussarma-
ta, nåparsimassunik tarrarssui-
lernermingne, tåssalo Kingorner-
nut igdlersorniardlugit. Mesters-
vigime anerdlugssarsiorfik nu-
ngunikugaluarpoK, kisiånile imai-
ginarpoK anerdlugssaK ingminut
akilersinaussoK kisime piarneKar-
simavdlune. Kånartå sule atavoK
anerdlugssamik angenissumik a-
kilersinåungitsumigdle pilerujug-
ssuvdlune. Mestersvigime aner-
dlugssaKarfiusimassup suvdlui-
nut atortunik rådiup maligaussai-
sa Kingornerinik autdlakåtitsi-
ssunik inigssigåiine, Kingornerit
autdlakatinenartut Kå«ap ilua-
nut uneråsåput, taimåisivdlunilo
silatåninigssaK ulorianartoKåsa-
nane. taimåitumigdlo rådiup ma-
ligaussåinik autdlakåtitsissumik
inigssiniaråine avdlanut akornu-
sisinåungitsumik, pitsaunerpau-
voK aKerdlugssarsiorfikumut i-
nigssinigssaK.
uvdlumikutdlo imåipoK, nunat
atomip nukinga atordlugo nukig-
ssiorfeKartut rådiup maligaussai-
nik autdlakåtitsissunik igitag-
ssautitik ajornartorsiutigait. ta-
måko KaertineKarsinåungitdlat,
kisiånile Kingornernik autdlakå-
titsissoruj ugssdvdlutik ukiorpag-
asassåka Atuagagdliutit
Kavdlunåjuvunga, ardlaleriardlu-
n,galo Kalåtdlit-nunåt tikerårtar-
simavara, kalåtdlit nåpitarnerat
nuånårutigissarsimavara åmalo
lngmikut itumik kultureKarnerat.
taimåitumigdlo pakatsissutige-
rujugssuarsimavara Kanigtukut
Ptigutaussat (UFO) pivdlugit ag-
dlautigissamik ilångutaKarsima-
gavse tamåkua KanoK soKutåu-
jjgitdluinåssusiat navsuiauteKar-
bgingivigdlugo. nunarssuarme
UgperissapalårpagssuaKarpoK,
Atuagagdliutitdlo ugperissapalåt
tamåkua kåmagtuivfigissariaKå-
flgitdluinaraluarpait. ugpertitsi-
niapilugtumut kimutdlunit ajor-
nångitdluinarpoK nuiaK pugutau-
ssamut (UFO) åssingussoK åssili-
savdlugo, nalunaerutigalugulo er-
KortussoK. taimatume ilismatu-
jussåpalårnerit sarKumiutisav-
dlugit navsuiautitaKartinagitdlo
iliornerse kussanångitdluinar-
poK. nalungitdluinåsavarsime ka-
lålerparujugssuaKåsangmat fysi-
kimik uvdloriarsiornermitdlo
angnikitsuinarmik iliniartitausi-
manertik patsisigalugo, taimatut
ugssagsårinermut ugpiassorujug-
ssuaKåsangmat. erKortumingme
OKåinartariaKarpoK pågutaussat-
uko ussiniutit — tamånalo nalu-
ngitdluinarparse — taimåitumik
taimatut ugssagsårinerit ilisima-
tQssutsimik tungavigssaKångit-
sut, inungnigdlo ugssagsåriniåi-
nartunit piussunigdlo Kimarrati-
gingningniartunit soKutigineKar-
tut KimagtariaKarpase.
kalåtdlinut ajdssårnarpoK, uv-
dluvtine ugperissarsiorniarner-
nut nutålianut ugssagsårneKåsa-
gunik.
Simon J iirgensen
åmigssuissoK
Hostrupsvej 2
1950 København V.
ssuarnilo torKorsimaneKartaria-
Kardlutik. OKautigineKarérsutut-
dlo aKerdlugssaKarfikoK inigssiv-
figisavdlugo pitsaunerpauvoK,
taimåitordlo MestersvigimlpoK.
imaKa erKarssautigissariaKaralu-
arparse, aKerdlugssarsiorfikup a-
ningaussarsiorfiusinaunera ator-
neKånginartOK. nunarpagssuarni-
me milionerpagssuit emorneru-
vordlflnit milliårterpagssuit ator-
neKartarmata Kingornernik aut-
dlakåtitsissunik ulorianaitsunik i-
nigssiniarnermut. taimåitumig-
dlo Kalåtdlit-nunåta ingmikut a-
ningaussartutigivatdlårnago igi-
tagssat tamåko torKorsimasinau-
vai, avdlanut ulorianartortaKarti-
ngivigdlugit
Troels Kardel
København 0
Annoncér i Grønlandsposten - det betaler sig!
NU OGSÅ FILM
PÅ VIDIOKASSETTER
STORT UDVALG I ALLE SYSTEMER:
VHS-VCR-BETAMAX
SPORT - ROCH - DISCOSPILLEFILM
FREMRAGENDE KVALITET GLÆD DEM!
Skriv efter vores katalog
Husk også vores katalog på super 8 spillefilm

NV-Foto
Frederiksboigvej 84
2400 Kbk NV
27