Atuagagdliutit - 18.12.1980, Síða 2

AG
EF-p aalisarnikkut ataatsimut inger-
latsiniarnera ajalusuuleqinerpoq
Qallunaat nunaata isumaqatiginninniutit
naaggaassappagit Kalaallit Nunaata sineriaani
pisassat aappaagumut kiililersuutinik
isumaqatigiissutitaqassanngillat
Sapåtip akunnera manna EF-
ip ataatsimut aalisarnerup tu-
ngaatigut ingerlatsiniarnera-
nik ajalusoorfiusinnaalluar-
poq Kalaallit Nunaannut ki-
ngunipiloqartussamik. Bru-
xellesimi nunat qulaaluat aali-
sarnermut tunngatillugu mi-
nisterii isumasioqatigiittus-
saapput. Qallunaat Nunaata
tamanna pillugu sukumiisu-
mik pingaaruteqarnera erser-
poq nunanut allanut tunnga-
sutigut ministeri Kjeld Olesen
Kalaallit Nunaannullu mini-
steri Jørgen Peder Hansen
peqataajartormata, kalaallillu
namminersornerunerat naa-
lakkersuisunut ilaasortamit
Lars Emil Johansenimit sin-
niisoqartinneqarpoq.
EF-i Qallunaat Nunaat/Kalaal-
lit Nunaatalu akornanni 1981-imi
pisassat pingaarnerusutigut no-
vemberimi Bruxellesimi isumaqa-
tigiinniarnertigut aalajangersor-
neqakannereersimapput. Tama-
tumalu kingorna pissutsit inerik-
kiartuaarsimanerisa tamanna
tunngavissaaaruteratarsinnaa-
vaat.
Qallunaat naaggaarnissaat?
Siunissami EF-imi ataatsimoor-
tumik aalisarnikkut ingerlatsinis-
sap kingunerisussaavaa qallu-
naat manna tikillugu saarullittas-
samik affaat tikillugit ilaasorta-
qatiminnut tunniussisariaqarnis-
saat. Tamatuma kingunerisinnaa-
sa tassaavoq qallunaat aalisar-
nikkut inuutissarsiornerata nu-
nguusarnissaa. Tamannalu pillu-
gu qallunaat aalisarnermut mini-
steriata Poul Dalsagerip inger-
laannaq qallunaat naaggaarnis-
saat siunniuteqqaarpaa kingunin-
ngualu qallunaat aalajangiinermi
naaggaarsinnaanermut periarfis-
sarisaminnik (veto) atuinissaat
isumaliutigilereerlugu. Tassalu
tamatuma EF-ip iluani atoraa-
ngat siunnersuut atorunnaartar-
poq, malitsigissavaalu EF-ip
ataatsimut aalisarnermik inger-
latsiniarnera ajalusoorluinnar-
toq.
Kalaallit annilaangassutaat
Kalaallit tungaannit isigalugu an-
nilaangassutit allamut sammip-
put.
EF-ip Canada isumaqatiginiar-
simavaa siunissami kapisilittas-
sat pillugit Atlantikup avannaa
kitaani peqqussusiornissamik
aammalu kalaallit kapisilittas-
saasa annertussusissaannik. Ka-
laallit 1972-imit 1.190 tonsinik
kapisilittartussaapput. EF-ip isu-
maqatiginninniarnermini kalaal-
lit qallunaallu saqqangiussaat
najoqqutarisimavai, tassa 1981-
imi erniinnaartumik kapisilittas-
sat amerlineqarnissaannik ki-
ngornalu 1982-imi 1983-imilu qaf-
fariartuaarlugit 1.700 tonsinut
anngunnissaannik. Kisianni ullu-
mikkut ilimanarsiartuinnarpoq
EF-ip isumaqatiginninniartus-
saatitaanini iperariartuinnaraa.
Soorluuna isumaqatiginninniar-
tut EF-kommissionimeersut uki-
uni tulliuttuni pingasuni kalaallit
kapisilittassaasa allanngoratik
angissusermik manna tikillugu
atortumik annertussuseqaannar-
nissaannik periarfissaq maliin-
narnialeraa. Tamatumunnga
taarsiullugu Canadap isumaqati-
ginninniartuisa noorliit killiit aa-
lisartuisa Canadap sineriaani aali-
sarsinnaatitaalernissaat EF-kom-
missionimut neriorsuutigisima-
vaa.
— Tusatsiagaq tamanna upper-
narsarsinnaavara, tamannalu Ka-
laallit Nunaannit akuerineqarsin-
naanngilluinnarpoq, Naalakker-
suisunut ilaasortaq Lars Emil Jo-
hansen AG-mut oqarpoq. — Qa-
norluunniit iliorluta akuerisin-
naanngilarput kapisilittassatta
taama annikitsigisumut aalaja-
ngiunneqartuaanarnissaa noorliit
killiit aalisartuisa Canadap sineri-
aani aalisarsinnaatitaalernissaat
pissutigiinnavillugu. Taakkumi
ukiorpassuarni aalisakkatsinnik
sinerissatsinni tilligartuarsimap-
put. Tusatsiakkat tamakku pis-
sutigalugit Bruxellesimi isuma-
qatigiinniarnerit malinnaaffigiar-
torniarpakka.
Novemberimi isumaqatigiissutit
EF-ip Kalaallit Nunaata Qallu-
naallu Nunaata akornanni isuma-
qatigiissutigineqartut aamma al-
lakkut EF-imit sumiginnarneqar-
simagunarput. Sapaatip akunne-
rani kingullermi Oslomi ataatsi-
miinnermi EF-ip isumaqatigin-
ninniartuata Norge kalaallit peq-
quttaataannik (rejer) 4.000 tons-
inik neriorsuiffigisimavaa, kitaa-
ni pisassat 1.000 tonsinut killiler-
lugit Tunumilu 3.000 tonsinut mi-
sileraatissatut. AG-p paasisai
naapertorlugit Qallunaat Nunaa-
ta nunanut allanut tunngasutigut
ministeriaqarfianit isumaqatigin-
ninniartitaasoq assut sakkortuu-
mik akiuussimagaluarpoq iluaqu-
taanngitsumilli. Suliassarlu ta-
manna aamma nunanut allanut
tunngasutigut ministeriaqarfim-
mut suliassaavoq »uunartoq«,
tassami norgemiut oqarsimapput
aalisartutik 1981 tamaat Kalaal-
lit Nunaata eqqaani aalisassan-
ngippata taava qallunaat Norgep
imartaani qajuusåasiassanik aali-
sarnerat tamarmi unitsinneqassa-
soq.
Bruxellesimi
ataatsimiinnginnermit
Bruxellesimi aalisarnermut mini-
sterit ataatsimiinnginneranni Ka-
laallit Nunaata eqqaani 1981-imi
aalisarnissaq imatut isikkoqale-
raluarpoq:
Kitaani: Qeqertat avalliit kille-
qarfigititaasa iluanni silataannilu
saarulliit kalaallinut aalisartunut
naatsorsuunneqartut 50.000
tonsit. Nunat allat saarullittassa-
qartinneqassanngillat.
Kalaallit aalisartuinut peqqut-
tat (rejer) 26.000 tons, Norgemut
1.000 tons kiisalu Canadamut
2.500 tons.
Kalaallit aalisartuinut qaleral-
lit pisassat 6.000 tons, kalaallit
aalisarfiini pisassanit 20.000
tonsinit ilanngaatigalugit.
Kalaallit aalisartuinut immin-
nguit 1.000 tons pisassanit 8.000
tonsiusunit iianngaatigalugit.
Tunumi: Ilimanartumik kisian-
nili suli tunngavissaasuaqisumik
peqquttanik misileraalluni aali-
sarneq 6.000 tons tikillugu. Taak-
kunannga 1.000 tons kalaallit aa-
lisartuinut, 3.000 tons Norgemut
sinnerilu Savalimmiunut.
Saarullinniarneq kalaallit piu-
masaat naapertorlugu 3.000 tons-
it missaannut killeqarteqqune-
qartoq.
Ajalusoornerup kingunissai
Bruxellesimi isumaqatigiinniar-
nerit ajalusoorpata taava qanoq
pisoqassava, pingaartumillu EF-
ip 1981-imi ataatsimut aalisarnik-
kut ingerlatsiniarnera toqqorne-
qarallarpat? Tamanna eqqoriaan-
narneqarsinnaavoq. Kalaallit Nu-
naannulli atatillugu 200 sømilinik
killeqarfiup iluani aalisarneq ka-
laallit aalisartuinnaannit inger-
lanneqartussatut takorloorneqar-
sinnaavoq. Taamaassanngippat
Namminersornerunermi oqartus-
saasut Qallunaani nunanut alla-
nut tunngasutigut ministereqar-
fik aqqutigalugu nunat allamiut
aalisartuinik nunatta sineriaani
aalisarsinnaanissamik immikkut
ittunik isumaqatiginnitsinneqar-
sinnaapput. tamanna Kalaallit
Nunaata soqutigisinnaavaa pi-
ngaartumik nunat isumaqatigi-
sat arlaatigut iluaqutissaasunik
pissarsiviusinnaassappata, aam-
malu aalisakkat kalaallit aalisar-
tuisa pisarisinnaanngisaat pine-
qassappata tamakkiisumilluun-
niit atorsinnaanngisaat pineqas-
sappata. -h.
EFs fiskeri-politik kan
styrte som et korthus
Hvis Danmark nedlægger veto i Bruxelles i denne
uge, bliver der ingen kvoteaftaler for Grønland
næste år
Denne uge kan meget let be-
tyde knald eller fald for EF's
fælles fiskeripolitik med kon-
sekvenser også for Grønland.
I Bruxelles mødes de ni lan-
des fiskeriministre til et afgø-
rende rådsmøde. Danmarks
afgørende rolle i mødet un-
derstreges af, at både ude-
nrigsminister Kjeld Olesen og
Grønlandsminister Jørgen
Peder Hansen deltager, og
landsstyremedlem Lars Emil
Johansen repræsenterer
Grønlands Hjemmestyre.
Aftalerne mellem EF og
Danmark-Grønland om 1981-
kvoterne blev ellers i de væsentli-
ge træk fastlagt ved forhandlin-
ger i Bruxelles i november. Men
den senere udvikling kan vælte
det hele.
Dansk veto?
Et oplæg til en fremtidig fælles fi-
skeripolitik for hele EF-området
indebærer, at Danmark vil miste
halvdelen af sin hidtidige torske-
kvote til andre EF-lande. Dette
vil betyde nærmest en slagtning
af det danske fiskerierhverv. Den
danske fiskeriminister Poul Dals-
agers første reaktion har da også
været et klart nej og en tilkende-
givelse af, at Danmark i givet fald
nedlægger veto. Og det betyder i
EF-sammenhæng, at forslaget
falder, og at EF’s fiskeripolitik
styrter sammen som et korthus.
Grønlandsk bekymring
For Grønlands vedkommende går
bekymringerne i en anden ret-
ning.
EF har ført forhandlinger med
Canada om en fremtidig laksekon-
vention for bl. a. Nordvestatlan-
ten og om størrelsen af den grøn-
landske laksekvote, som siden
1972 har været på 1190 tons. EF
har hidtil ført forhandlingerne på
grundlag af det dansk-
grønlandske oplæg, som kræver
kvoten forhøjet straks fra 1981
og atter i 1982 og 1983 til mindst
1700 tons. Men i dag tyder meget
på, at EF-kommissionen er ved at
løbe fra dette forhandlingsman-
dat. Kommissionen synes at have
akcepteret den mulighed, at den
grønlandske kvote skal fasthol-
des på 1190 tons i de kommende
tre år. Til gengæld har Canada så
lovet EF-kommissionen at forære
vesttyske fiskere nogle fiskeret-
tigheder ved Canada!
— Jeg kan bekræfte dette forly-
dende, og det er helt uakceptabelt
for Grønland, siger landsstyre-
medlem Lars Emil Johansen til
AG. — Vi vil under ingen om-
stændigheder godkende, at vores
laksekvote holdes på det urime-
ligt lave niveau for at vesttysker-
ne, der har stjålet fisk i grønland-
ske farvande i mange år, skal ha-
ve foræret kvoter af Canada. Dis-
se forlydender er en af grundene
til, at jeg ønsker at overvære for-
handlingerne i Bruxelles i denne
uge.
Grønlandske rejer til Norge
Også på et andet punkt har EF-
kommissionen tilsyneladende
blæst på aftalerne i november
med Danmark-Grønland. På et
møde i Oslo i sidste uge fik Norge
løfte om 4000 tons grønlandske
rejer af EF-kommissionens for-
handler, nemlig 1000 tons ud af
den vestgrønlandske kvote og
3000 tons ved Østgrønland som
forsøgsfiskeri. Efter hvad AG er-
farer protesterede den danske
chefforhandler fra Udenrigsmini-
steriet bravt, men uden held. Sa-
gen er også delikat for Udenrigs-
ministeriet, for på mødet erklære-
de Norge, at hvis norsk fiskeri
ved Grønland skulle stoppes helt i
1981, så ville Norge udelukke
danske fiskere fra et omfattende
industrifiskeri i norske farvande!
Før Bruxelles-mødet
Umiddelbart før fiskeriminister-
mødet i Bruxelles tegnede sig det-
te billede af fiskeriet ved Grøn-
land i det kommende år:
Vestgrønland:
50.000 tons torsk forbeholdt
grønlandske fiskere inden for og
uden for basislinierne. Ingen
torsk til andre nationer.
26.000 tons rejer til grønland-
ske fiskere, 1000 tons til Norge og
25.000 tons til Canada.
6000 tons hellefisk til grønland-
ske fiskere ud af en samlet kvote i
grønlandske farvande på 20.000
tons.
1000 tons skolæst til grønland-
ske fiskere ud af en samlet kvote
på i alt 8000 tons.
Østgrønland:
Muligvis, endnu meget usik-
kert, forsøgsfiskeri efter rejer på
op til 6000 tons med 1000 tons til
grønlandske fiskere og 3000 tons
til norske fiskere, resten forment-
lig til Færøerne.
Et torskefiskeri, som Grønland
ønsker begrænset til ca. 3000
tons.
Følgerne af et sammenbrud
Hvad sker der, hvis korthuset i
Bruxelles braser sammen i denne
uge, og EF må skrinlægge en fæl-
les fiskeripolitik i hvert fald for
1981? Det kan man kun gætte sig
til. Men for Grønlands vedkom-
mende må det vel betyde, at alt fi-
skeri inden for 200 sømilesgræn-
sen er forbeholdt grønlandske fi-
skere medmindre det grønlandske
hjemmestyre via Danmarks
Udenrigsministerium træffer
særlige aftaler med andre lande
om fiskeri i grønlandske farvan-
de. Det kan Grønland være inte-
resseret i, hvis man kan opnå mo-
dydelser af de pågældende lande,
og hvis det drejer sig om fiskear-
ter, som den grønlandske flåde ik-
ke har kapacitet til at udnytte
fuldt ud. -h.
2