Atuagagdliutit - 26.08.1981, Blaðsíða 8

Ved fabriksleder
Simon Karisens død
Med Simon er en af veteranerne
i den grønlandske fiskeindustri
gået bort.
Han kom til Grønland allerede
før 1950 sammen med det grøn-
landske fiskerikompagni, hvor
Claus Sørensen Esbjerg var den
drivende kraft. Dette selskab
drev fiskeristationen TovKUssaK
og startede filetfabrikker i Suk-
kertoppen og Egedesminde. Si-
mon Carlsen var med i arbejdet
alle disse 3 steder. Da Staten, re-
præsenteret ved KGH, overtog
driften af det private selskabs
virksomheder i Grønland, be-
fandt Simon Carlsen sig i Suk-
kertoppen og blev sammen med
enkelte andre ansat af KGH. I
begyndelsen var Simon Carlsen
ansat som filetskærer, men blev
ret hurtigt ansat som formand.
Simon var alle dage den prakti-
ske mand, og i hans yngre dage
var hans præstationer i alt prak-
tisk arbejde indenfor en filetfab-
rik helt uforlignelige.
Disse evner blev udnyttet til
at oplære og træne de grønland-
ske arbejdere i denne nye indu-
stri, og hans indsats på dette
område har båret rig frugt,
navnlig i Sukkertoppen hvor han
gjorde sin indsats i 1950’erne.
Det var også i de år, hvor arbej-
det på de nye fabrikker blev
mcdt med stor interesse, ja næ-
sten begejstring, fra den lokale
befolknings side, og hvor arbej-
det var præget af humør og glæ-
de i en grad, som de, der har op-
levet det, ikke glemmer.
Simon Carlsens evner som in-
struktør og lærer i de praktiske
arbejder indenfor en filetfabrik
gjorde, at der blev kaldt på ham,
når nye virksomheder skulle
igangsættes, f.eks. da filetfabrik-
ken i Narssaa blev sat igang i
1959.
Omkring 1960 blev Simon
Carlsen flyttet til fabrikken i
Egedesminde, som siden har væ-
Simon Karlsen
ret hans faste tilholdssted som
leder af denne bys fiskeindustri.
I alle disse år har denne virk-
somhed draget nytte af hans
enestående kendskab til alle pro-
duktionens detailler samt af
hans grundighed og flid, ligesom
medarbejderne på alle niveauer
har lært at værdsætte hans roli-
ge væsen og retlinede karakter.
Vi, der har kendt ham i mange
år, ønsker hermed at pege på
hans store indsats i den grøn-
landske fiskeindustri igennem
denne lange årrække, en indsats
hvis resultat er langt større, end
de fleste tænker på idag.
Erik Sorensen
25 år som chef
for GTO
Direktør Gunnar P. Rosendahl
fejrer den 1. september 25 års
jubilæum som chef for GTO.
Gunnar P. Rosendahl er født i
Grønland og har tilbragt sin
barndom i Godhavn.
Han har været med til at op-
bygge GTO, så at sige fra star-
ten og har med stor dygtighed
ledet organisationen i de mange
år.
Gunnar P. Rosendahl nyder
anerkendelse og tillid blandt sine
kolleger. Han var i en årrække
formand for Den danske Ingeni-
ørforening.
GTO-p Kutdlerså
ukiune 25-ne
direktør Gunnar P. Rosendahl
GTO-me Kutdlersaunermine
ukiunik 25-nguisaoK septemberip
l-åne. Gunnar P. Rosendahl nu-
navtine inungorpoK pingorsar-
dlunilo K’eKertarssuarme.
GTO-imik sanarfenatausima-
vok autdlaraautånitdle pikore-
Kalunilo tåuna sujulerssorsimav-
dlugo ukiorpagssuarne.
Gunnar P. Rosendahl sulenå-
minit tatiginenardlunilo iluarisi-
mårneKarpoK, ukiunilo ardlaling-
ne sujuligtaissusimavoK Dan-
markime ingeniørit peKatigigfiå-
ne.
Grønlandsflys
økonomi
kulegraves
Underskuddet for i år
forventes at blive 33
miil. kr.
Grønlandsflys underskud for i år
forventes at blive omkring 33
mili. kr. eller 5 miil. mere end
sidste års rekordunderskud. Det
konstaterede bestyrelsesmødet i
sidste uge. Dalende passageran-
tal, øgede personaleudgifter og
den høje dollarkurs har haft en
uheldig indvirkning på selska-
bets økonomi. Indkøb af brænd-
stof og reservedele betales med
dollars.
Efter mødet udtalte forman-
den i Grønlandsflys bestyrelse,
departementschef Erik Hessel-
bjerg, at selskabet på kortere og
længere sigt må rette sig efter
den økonomiske udvikling. Sta-
ten kan ikke eller vil ikke blive
ved med at dække Grønlandsflys
store underskud.
Direktionen og bestyrelsen
har endnu ikke drøftet mulige
besparelser, men det blev anty-
det, at konsekvensen kan blive,
at selskabet ikke mere bliver i
stand til at opretholde den nu-
værende service og trafiktæthed.
Man vil også se nærmere på per-
sonaleomkostningerne. Trans-
portmængden og passagerantal-
let er gået ned, men antallet af
overtimer er steget.
Bestyrelsen skal nu udarbejde
et oplæg til kulegravning af øko-
nomien. Den skal forelægges for
bestyrelsen på et møde i Køben-
havn i slutningen af november.
sulilerKingnig-
ssaK ilimanå-
ngikatdlartoK
sule sivisugatdlåsaoK telegrafi-
stit suliumajungnaernerata år-
KingneKarsinaunigssånut. mana
ugpernarsineKarpoK nangminer-
ssorneruvdlutik oaartugssat pi-
ginautitåungitsut inatsisiliorni-
kut tamatumane akuliunigssa-
mut. nalunaerasuartaiserissoKar-
fik GTO-mut atavoK taimalo nå-
lagauvfingmut.
folketingimut ilaussortan Hel-
ge Dohrmann aperKuteKarsima-
vok nunavtinut ministerimut
Tove Lindbo Larsenimut Dan-
markime nålagkersuissut akuliu-
niarnersut. akivoK taimailiornig-
ssaK månåkut pilerssårutigine-
Kångitsoq. nunavtinut ministere
isumanarnerarpoK igdlua'tunge-
rit nangmingnen suliumajung-
naerneK årKingniartariaKaråt.
ilimagineKångilaa tamatuma-
ne Kanon pissoKarnigsså oktobe-
rip autdlartinerane folketingip
katerssuterningnigsså sujornut-
dlugo. Kularnarpordlo suliuma-
jungnaernerup årningneKarsi-
naunigsså folketingip angmarne-
Karnerata kinguninguagut. su-
jugdlermik migssingersersusior-
tOKåsaoK isumaKatigitsitsniar-
nigssamut, sulilo tamåitumik ta-
kussagssaKångilaK.
telegrafistit måna Kåumatit
mardluk suliumangnaerKarérput.
Grønlands 1000
år på frimærker
Grønlands Postvæsen vil marke-
re 1000-året for Erik den Rødes
bosættelse i Grønland med at ud-
give en tusindårsserie. Det bliver
i alt 10 mærker, et for hvert 100
år.
Som optakt til tusindårsserien
udgiver Grønlands Postvæsen i
midten af oktober i år to-mærker,
som handler om de to ældste kul-
turer i Grønland, den firetusinde
år gamle Sarqaq-kultur og Dor-
set-kulturen, som herskede i lan-
det på Kristi-tid.
Dobbelt så sjovt
med Polaroid
Med et Polaroid kamera kan alle
opleve glæden at se det færdige
billede med det samme.
Med den nye Supercolor film får
du skarpe og farvestrålende bille-
der på 60 sekunder.
Polaroid 5000 stiller afstanden
knivskarpt med lydbølger, så du
er sikker på pletskud hver gang.
Billederne kommer ét for ét, og
der kan laves både kopier og for-
størrelser.
Kupon
Undertegnede bestiller hermed
Polaroid 5000
□ kontant
Kontantpris
kr. 634,-
□ på fotokonto
udbet. kr. 65,-
+ 10 mdr. å 74,-
(ialt kr. 805,-)
Navn _______________________
Adr.________________________
Postnr./by _________________
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16.7800 SKIVE
8
Atuagagdliutit