Atuagagdliutit - 26.08.1981, Page 18

En fangers frie liv
Mange forestiller sig, at der er et romantisk skær
over fangererhvervet. Men det er hårdt og
risikofyldt
Fangst er det vigtigste erhverv i
Nordgrønland og på Østkysten.
Mange forestiller sig, at der er
et romantisk skær over en fan-
gers frie liv. Men sandheden er,
at fangererhvervet er hårdt og
risikofyldt. Forholdene på en
fangers arbejdsplads skifter ofte.
I magsvejr er de verdens skøn-
neste og mest afslappende. Men
piben får en anden lyd, når ele-
menterne raser og fangeren
kæmper for sit liv.
Det var interessant at følge en
fangers liv sommer og vinter.
Daglønnen varierer meget, som-
metider får man ikke så meget
som en rød øre for en hel dags
hårdt slid. Men der er også dage,
hvor udbyttet er rigt. Men hvor-
dan former dagen sig for en fan-
ger? Herom fortæller den 41-
årige fanger Bent Frederiksen
fra en lille bygd i Upernavik di-
strikt. Bent Frederiksen er med-
lem af Grønlands Landsting.
Når sæler soler sig på
isen
— Længe før en kontormand mø-
der på sit arbejde, drager en fan-
ger på fangst, og han kommer
hjem længe efter fyraften for
kontorfolk, siger Bent Frederik-
sen. — Men der er også dage,
hvor vi kan tage det med ro, og
det sker som regel i forårsmåne-
derne.
I marts måned begynder sæ-
lerne at komme op på isen. Så er
vi inde i utoq-fangst sæsonen,
som kulminerer i april-maj. Skin-
dene er smukkest i de to måne-
der. Der er sæler på isen, når
temperaturen er over minus 18
grader. På vej til fangstpladsen
holder vi tit udkik efter fangst-
dyr. Vi kravler på isfjelde og
bruger kikkerten. Det kan jo
godt være, at man får øje på en
isbjørn.
Når vi ser en sæl, standser vi i
god afstand, forlader slæde og
hunde og vi begiver os ud til
den. Nogle bruger skydesejl og
kravler på isen. Andre bruger
ski med skindmeder. Men de
mest erfarne går bare stille og
roligt til de får sælen på skud-
hold. Hundene følger efter, når
skuddet brager. Men man kan
også dressere hundene til at
blive. Og det er vigtigt. Andre
sæler dukker ned i hullet, når
hundene følger efter.
Det er ikke altid, man har hel-
det med sig. Men på gode dage
kan man fange op til 20 sæler.
mérauvdlune pisanganatdlåraoK pilagtut issigingnårdlugit tingugtor-
titsissoKartarmåme.
Det er altid spændende at være med til sælflænsning. Der vanker jo
et stykke rå lever. Og det er en lækkerbidsken.
NugssuaK Bent Frederiksen-ip nunaKarfia piniarnermik inutigssarsiu-
tilinangajait najugaråt 100 sivnilårdlugit inoKartoK Upernavingmit
180 km. migss. avangnarpasingnerussoK.
Nuussuaq eller Kraulshavn som det også hedder er en fangerbygd
med lidt over 100 indbyggere. Bygden ligger yderst på skærgården
ca. 180 km. nord for Upernavik. fåss., foto. Keld Hansen).
Slidsår i hundenes poter
En dejlig tid for fangeren oprin-
der, når man slår telt ved iskan-
ten om foråret. Da sidder man
dør om dør med fangstpladsen
og fordriver ventetiden med at
spise godbidder. Hundene har
også godt af den drivertilværel-
se. Så kan de ligge på isen i so-
len og få deres slidsår på poterne
helet. Isen om foråret er nemlig
slem ved hundenes poter. Som-
metider giver vi hundene kamik-
ker på.
Kajakken er uundværlig ved
iskantfangst. Den er også fast
udstyr på motorbådfangst i som-
mermånederne.
En fangerfamilie begynder at
tænke på vinteren allerede i for-
årsmånederne. Kødet tørres eller
gemmes mellem sten på skygge-
fulde steder. Men det sidste er
nu gået af mode. Frysere er nået
frem til fangerdistrikterne.
Tjener kun på skind
Efteråret er garnfangstens tid.
Når fjordene lægger til, begyn-
der isfangsten. Man laver tre
huller i isen og sætter sælgarnet
ud. Perioden omkring nyisens
opdukken er en travl tid for fan-
geren. Da arbejder han dag og
nat for at udnytte den bedste
sæson for isgarnfangst. Garn-
fangsten fortsætter så indtil sæ-
lerne om foråret kommer op på
isen for at sole sig. Men isgarn-
fangsten kan give store tab for
fangeren. Hyppige storme øde-
lægger isen og fangeren mister
masser af garn.
Sælskind er den eneste han-
delsvare i fangerdistrikterne.
Spækket smides væk og over-
skuddet af kød anvendes som
hundefoder. Men nogle bygder
har små fryserier, hvor man sæl-
ger sælkød til konsum.
En fanger har beskedne ind-
tægter og fangerne er den er-
hvervsgruppe, der er hårdest
ramt af inflationen. De fleste
fangere klarer sig faktisk dårligt
uden en eller anden form for bi-
indtægt.
Julut
piniartoK landstingimutdlo ilau-
ssortaK, fanger og landstingd-
medlem Bendt Frederiksen.
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
BØGILDVEJ 12, 7430 IKAST
EFG-KONTOR OG BUTIK (07)15 25 66
18
Atuagagdliotit