Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 07.10.1981, Page 34

Atuagagdliutit - 07.10.1981, Page 34
Den grønlandske vildren Foto og tekst af Henning Thing, Vildtbiologisk Station, Kalø Vildrenen i Vestgrønland har gennem tiderne været befolknin- gens vigtigste landvildt. Rensdy- ret har forsynet familierne med skind, sener, ben og kød, som al- le var værdifulde materialer i husholdningen. I vore moderne tider indtager jagten på renerne stadigvæk en fremtrædende plads hos jægeren, skønt natura- løkonomien næsten helt er for- svundet i det nuværende grøn- landske samfund. Da vildrenbestanden i Grøn- land imidlertid svinger kolossalt Norraq siulliimigut nagguarluttoq. Kangerlussuaq, 15. juni 1979. Kalv med ledbetændelse i forbenene. Sdr. Strømfjord 15. juni 1979. i størrelse, har jagtudbyttet og- så varieret meget fra den ene pe- riode til den anden. Sidste gang, der var rigtig mange rensdyr, var i anden halvdel af 1960’erne indtil begyndelsen af 1970'erne. Ingen ved hvor mange, der var den gang, men et rimeligt skøn må ligge på omkring 100.000 dyr i området mellem Frederikshåb Isblink og Disko Bugt. Herefter er det gået stærkt tilbage for vildrenerne; således var der ved rensdyrtællingerne i marts-april 1977, 1978 og 1980 henholdsvis 25-30.000, 18-20.000 og 8-10.000 dyr. Siden 1952 har der jo også været norske tamre- ner på Grønland, især i Godt- håbsfjordområdet. Fra Itivnera- bestanden er der blevet udsat tamrener på ialt 5 forskellige lo- kaliteter. Rensdyr af norsk af- stamning udgjorde pr. 1. 4. 1980 3.000-3.500 dyr. Rensdyrets udbredelse og an- tal på Grønland fremgår af fig. 1. De forskellige bestande er i praksis adskilte, således at der ikke foregår nogen nævneværdig udveksling af dyr mellem områ- derne. Størrelsen af bestandene refererer til den sidste flytælling marts-april 1980 samt feltarbej- de. Den rensdyrundersøgelse, som Vildtbiologisk Staion har foreta- get siden 1977, har bl.a. søgt at klarlægge årsagerne til den dra- stiske nedgang i antallet af vild- rener. Knaphed på føde (især (Fortsættes næste side) Pressen skrev: Bogø-kajakken. Med sit grønlænderudseende den smukkeste jagtpram, der er byg- get i riget. Fødestedet er Odense Fjord, hvor dens egenskaber er højt priste blandt jæ- gere med hang til kravlejagt. Bjærg/sejlegenskaber er i top, og som følge af sin strømlinethed er Bogø-kajakken en hurtigsejler med god drift i, hvilket bevirker, at man kan tilbagelægge store afstande uden hård tæring på kræfterne. Fra fødslen er kajakken udstyret med ror (benstyret), der er til stor hjælp under kravlejagten. Rev- ler/spanter i bund og overdel, materialetykkelsen er fire millimeter. Dimensioner: 4 meter x 1 meter. Vægt 48 kg. Priser (u. ror) fra kr. 2.300. TOPANI fremstiller 7 andre modeller, der spænder fra kravlejagt til havjagt. Forlang brochure TOPANI BÅDE GI. Studerrupvej 19 5672 Broby Tlf. 09 68 15 55 Kulavak norraalu, timmillutillu nagguarluttut. Kangerlussuaq, 29. juni 1977. Simle og kalv, der har diarré og ledbetændelse. Sdr. Strømfjord, 29. juni 1977. VORE PÅHÆNGSMOTORER HAR FÅET ENDNU MERE INDHOLD VERDENS STØRSTE PROGRAM I SMÅ PÅHÆNGSMOTORER Priser 2 HK 1.810,- 4 HK 2.530,- 4,5 HK 3.440,- 6 HK 4.595,- 7,5 HK 5.035,- 9,9 HK 5.845,- 15 HK 6.565,- Godthåb Elektroværksted A/S Box 70 3900 Godthåb Tlf. 2 10 62 34 Piniameq / Jagt Ilassut / Tillæg

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.