Atuagagdliutit - 07.10.1981, Blaðsíða 34

Den grønlandske
vildren
Foto og tekst af Henning Thing, Vildtbiologisk
Station, Kalø
Vildrenen i Vestgrønland har
gennem tiderne været befolknin-
gens vigtigste landvildt. Rensdy-
ret har forsynet familierne med
skind, sener, ben og kød, som al-
le var værdifulde materialer i
husholdningen. I vore moderne
tider indtager jagten på renerne
stadigvæk en fremtrædende
plads hos jægeren, skønt natura-
løkonomien næsten helt er for-
svundet i det nuværende grøn-
landske samfund.
Da vildrenbestanden i Grøn-
land imidlertid svinger kolossalt
Norraq siulliimigut
nagguarluttoq. Kangerlussuaq,
15. juni 1979.
Kalv med ledbetændelse i
forbenene.
Sdr. Strømfjord 15. juni 1979.
i størrelse, har jagtudbyttet og-
så varieret meget fra den ene pe-
riode til den anden. Sidste gang,
der var rigtig mange rensdyr,
var i anden halvdel af 1960’erne
indtil begyndelsen af 1970'erne.
Ingen ved hvor mange, der var
den gang, men et rimeligt skøn
må ligge på omkring 100.000 dyr
i området mellem Frederikshåb
Isblink og Disko Bugt.
Herefter er det gået stærkt
tilbage for vildrenerne; således
var der ved rensdyrtællingerne i
marts-april 1977, 1978 og 1980
henholdsvis 25-30.000, 18-20.000
og 8-10.000 dyr. Siden 1952 har
der jo også været norske tamre-
ner på Grønland, især i Godt-
håbsfjordområdet. Fra Itivnera-
bestanden er der blevet udsat
tamrener på ialt 5 forskellige lo-
kaliteter. Rensdyr af norsk af-
stamning udgjorde pr. 1. 4. 1980
3.000-3.500 dyr.
Rensdyrets udbredelse og an-
tal på Grønland fremgår af fig.
1. De forskellige bestande er i
praksis adskilte, således at der
ikke foregår nogen nævneværdig
udveksling af dyr mellem områ-
derne. Størrelsen af bestandene
refererer til den sidste flytælling
marts-april 1980 samt feltarbej-
de.
Den rensdyrundersøgelse, som
Vildtbiologisk Staion har foreta-
get siden 1977, har bl.a. søgt at
klarlægge årsagerne til den dra-
stiske nedgang i antallet af vild-
rener. Knaphed på føde (især
(Fortsættes næste side)
Pressen skrev:
Bogø-kajakken. Med sit grønlænderudseende den smukkeste jagtpram, der er byg-
get i riget. Fødestedet er Odense Fjord, hvor dens egenskaber er højt priste blandt jæ-
gere med hang til kravlejagt. Bjærg/sejlegenskaber er i top, og som følge af sin
strømlinethed er Bogø-kajakken en hurtigsejler med god drift i, hvilket bevirker, at
man kan tilbagelægge store afstande uden hård tæring på kræfterne. Fra fødslen er
kajakken udstyret med ror (benstyret), der er til stor hjælp under kravlejagten. Rev-
ler/spanter i bund og overdel, materialetykkelsen er fire millimeter. Dimensioner: 4
meter x 1 meter. Vægt 48 kg. Priser (u. ror) fra kr. 2.300.
TOPANI fremstiller 7 andre modeller, der spænder fra kravlejagt til havjagt.
Forlang brochure
TOPANI BÅDE
GI. Studerrupvej 19
5672 Broby Tlf. 09 68 15 55
Kulavak norraalu, timmillutillu nagguarluttut. Kangerlussuaq, 29. juni
1977.
Simle og kalv, der har diarré og ledbetændelse. Sdr. Strømfjord, 29. juni
1977.
VORE PÅHÆNGSMOTORER
HAR FÅET ENDNU MERE INDHOLD
VERDENS STØRSTE PROGRAM I SMÅ PÅHÆNGSMOTORER
Priser 2 HK 1.810,- 4 HK 2.530,- 4,5 HK 3.440,-
6 HK 4.595,- 7,5 HK 5.035,- 9,9 HK 5.845,-
15 HK 6.565,-
Godthåb Elektroværksted A/S
Box 70
3900 Godthåb
Tlf. 2 10 62
34
Piniameq / Jagt
Ilassut / Tillæg