Atuagagdliutit - 14.10.1981, Qupperneq 26

Oqallinneq / Debat
Grønland og det
nordiske
kultursamarbejde
Det er først i de senere år, Grøn-
land har fået plads i det nordiske
kultursamarbejde. Det skyldes ef-
ter al sandsynlighed to ting. Dels
har det grønlandske samfund for
et par år siden opnået en hjemme-
styreordning, som har gjort lan-
det »mere interessant«, dels har
de forbedrede rejsemuligheder
spillet ind og ligesom trukket
Grønland ind i nærmere samar-
bejde.
Det er en udvikling, som man
fra Grønland må hilse velkom-
men. Vi har i Grønland behov for
et nærmere kulturelt samarbejde
med Norden. Vi har meget behov
for inspiration for den voksende
ungdom, og vi kan da nære det
ønske, at Grønland på sin side
kan virke inspirerende og udfor:
drende for andre nordiske lande.
Det er derfor, at jeg med til-
fredshed har noteret mig, at Nor-
disk Råds kulturudvalg i denne
sommer har valgt Knud Rasmus-
sens Højskole i Sisimiut som et
mødested. Jeg tager det som ud-
tryk for, at man på dette plan har
et velment ønske om at inddrage
Grønland i det nordiske kultur-
samarbejde. Jeg var selv til stede
ved mødet. Jeg var også med på
en sejltur til udstedet Sarfångu-
aK. Der var nogle, der blev søsy-
ge. Heldigvis glemmer man som
regel ret hurtigt de kvaler, som
søsyge medfører. Jeg håber da ik-
ke, at udvalgets medlemmer har
fået nok af at rejse i Grønland.
Kom igen en anden gang. Det er
jo på den måde, at man virkelig
ser betingelserne for arbejde i
Grønland. Udvalgets medlemmer
kom i nær kontakt med befolknin-
gen i løbet af den uge, som ud-
valgsmødet foregik. De oplevede
Grønland i solskin og i regn. De
fornemmede på egen krop rejse-
vilkårene i det nordligste »ud-
kantsområde«.
Et vigtigt udvalg i Nordisk
Råd har personligt stiftet be-
kendtskab med arbejdsvilkårene i
Grønland. Vi vil ganske givet hø-
ste glæde af deres erfaring. Man
må blot håbe, at andre udvalg i
Nordisk Råd følger eksemplet og
tager initiativ til at lære Grøn-
land at kende personligt.
Nordisk Råd har formidlet et
glimrende samarbejde i nordiske
lande med bl. a. ungdomsudvik-
lingsrejser. Det er et initiativ,
som givet har meget stor betyd-
ning og fremtidsperspektiv. Jeg
er derfor ked af, at ligesom Nord-
norge efterhånden synes at være
en uoverskridelig grænse for dis-
se ungdomsudvekslingsrejser. Vi
må starte bestræbelserne, således
at »Udkantsområderne« inddra-
ges i dette initiativ så hurtigt,
som overhovedet muligt.
Det er noget, vi må arbejde på
at få ændret. Det er min erfaring,
at unge grønlændere, som på en
anden måde kommer i kontakt
med deres nordiske jævnaldrende
— og iøvrigt med deres jævnal-
drende fra andre nationer i det he-
le taget, har et uvurderligt udbyt-
te af sådanne samvær. Vi grøn-
lændere, har et meget stort behov
for at lære noget om andre lande.
Den tekniske udvikling har
som sagt medført lettere sam-
kvemsmuligheder mellem Grøn-
land og de øvrige nordiske lande.
Der har været arrangeret udstil-
linger rundt omkring i norden af
grønlandske kulturværdier. Såvel
den gamle grønlandske kultur
som nyere grønlandsk kunst har
været repræsenteret. Det er en
glædelig udvikling. Men det er
som om sådanne initiativer først
får den fulde værdi, når de præ-
senteres krydret med levende per-
soner. De før omtalte ungdoms-
udvekslingsrejser vil givet skabe
den nødvendige baggrund. Derfor
i fremtiden skal de initiativer ikke
stoppe ved Norges nordvestlige
kyster. Lad os håbe, at et formelt
medlemskab af Nordisk Råd i
fremtiden kan råde bod på denne
mangel.
Grønlands medlemskab af EF
har været nævnt som en mulig
hemsko for udviklingen af det
kulturelle samarbejde, som så
småt er i gang mellem Grønland
og andre nordiske lande. Det me-
ner jeg ikke er rigtigt. Ligesom
Danmarks medlemskab af EF
ubestrideligt har været medvir-
kende årsag til nærmere nordisk
samarbejde på en lang række om-
råder, således kan Grønlands
medlemskab af EF også blive et
brobyggerarbejde til De europæi-
ske Fællesskaber.
Der har i den senere tid været
talt meget om samarbejde mellem
Grønland og andre nordiske lan-
de. Ikke mindst de såkaldte ven-
streorienterede kræfters bestræ-
belser for at få Grønland meldt ud
af EF har befordret talen om sam-
arbejde mellem Grønland og an-
dre nordiske lande.
Jeg sætter meget pris på be-
stræbelserne for at igangsætte
mere samarbejde mellem Grøn-
land og andre nordiske lande uan-
set om Grønland er medlem af EF
eller ej. Grønlands medlemskab af
EF er af økonomisk natur, og den
side af sagen, efter min mening, er
meget vanskeligt at erstatte med
samarbejde Grønland og andre
nordiske lande indbyrdes. Tilskud
og lån til Grønland fra EF, som
efterhånden løber op i store sum-
mer årligt, har nordiske lande
ihvertfald på deres nuværende
samarbejdsform ikke mulighed
for at udligne. Dertil kommer, at
de økonomiske midler, som Grøn-
land modtager fra EF, er formali-
seret gennem et reelt medlemskab
af en organisation.
En økonomisk støtte fra andre
nordiske lande til Grønland vil
derimod ikke være formaliseret
på samme måde og vil vel nær-
mest virke som en fattighjælp. Vi
må i denne forbindelse erindre, at
A/G nr. 39-me 19. august nax i tå-
rne såmit nangmingneK OKautsi-
mingnik atuartitaulersimassut
OKautsimingnut nalerKutunik na-
KiniliuneKarsimassut OKautigine-
Karput. ilå usornat!
tåuna atuaravko k dl-ilo ag-
dlagtautsime nutåme pérneKar-
tut Kigdlugiuagkåka OKauseKarfi-
gerKilårniarpåka. Samuel Klein-
schmidt agdlautsimik pilersitsini-
alerame naidnerit piorérsut nipi-
nut atugkavtlnut tugdluarneru-
lersiniardlugit k dl-ilo tusarner-
sut — q (khu) KåjungitsoK 11-ilo dl-
iungitsoK, tusarnitsut plnagit —
tugdluartitane atuissuvtlne er-
dlingnartutit inuiangnit avdlanit
taiuminåitineKartutivtinut naler-
Kutdluartuliarimassane pilersisi-
mavai. k dl ingmikut nipeKartitsi-
nivtine pigiuagagssaugaluarput
iluatingnauteKardluartut, naid-
nernik avdlane atorneKångitsu-
nik peKartariaKarnivtinik ersser-
sitsissut.
nutåmik agdlausiliornerme er-
Kortuliornerungitsumik pissoKar-
Pok: Kavdlunåt kalåtdlisut OKat-
dlordlugtut taiguinermingne na-
Kinerit atugait taorsiuneKardlu-
tik. agdlausiliortut nangmingneK
Kavdlunåt taissiuminåititsinerat
iluaringisartik taimailiornermi-
kut igdlersoråt oKautigissaria-
KarpoK. taimailiorneK méraat ag-
dlagtausitorKamik atuarniardlu-
tik ajornartitsinerånik pissuteKå-
ngivigpoK. nuånårutigalugo
OKautigissariaKarpara: vikariu-
ssarnivne påsisimavara måne ili-
niartitsissut atuartutitik angne-
rit agdlagtautsit mardluk ator-
dlugit atuarsinaulersiniarsima-
gait pislnaulersisimavdlugitdlo
nuånårutigissavnik.
agdlangnermime kukunikitdli-
sainiarneK pissutigalugo agdlag-
tausiliortOKarpoK. taimailiorner-
milo pissariaKångitsumik agdlag-
tut kukuneK ajugait: dlK-lo pérne-
Karput; pingitsut pissutitauvdlu-
tik erKartuneKardlutik toKumut.
agdlagtausitomavta sujulia
naKinerdlugtunik imalunit kutag-
tumik taineKartumik agdlausiu-
de andre nordiske lande, i hvert
fald dem, der i beliggenhed og i
natur er Grønland nærmest, er fi-
skerinationer ligesom Grønland.
De er desværre vore konkurren-
ter, og efter min mening kan det
blive meget svært at etablere et
økonomisk samarbejde med dem.
Til gengæld har vi på andre om-
råder, herunder det kulturelle, så
store muligheder for et frugtbart
samarbejde, at vi alle må gøre en
alvorlig indsats for at få samar-
bejde formaliseret.
Otto Steenholdt.
ssok K-mik atuinermine k kisiat
atorpå, q pinago. dl-imigdlo atu-
ivfiussune 11, ri ilånilo dl atortar-
på, sordlo merdlertok, idlit (ivdlit)
il. il. testamentitåme 1815-imena-
KitaK pigissara kutagtumik nsud-
taK, Kavdlunåt kalåtdlisut OKat-
dlordlulnartut OKalugtarneråtut
naKitaussoK tamatikartumik dl-
imik rl-imigdlunit akuniperårna-
go. sårdlume »kutagtumik« ag-
dlautsime taimåitOK.
»kutagtume« e o-lo OKautsip
nånerane atorneKarput. tåukulo
agdlagtausitåme pérneKarnerat
pivdlugo oKartoK isumaKatigiv-
dluinarpara. OKarmat: u i-lo
naggataussut takuvdlugit, sordlo
tåssa OKautsit ilagssaKaraluar-
tut. maungåinaK kipissut. ilåme!
tåuko åma kukunikitdlileriniar-
nerme pissussuteKångitsut pér-
neKarput.
agdlautsime nutåme kukunikit-
dlilerutit namaKaut. agdlagtausi-
liortåssuse kukuneKaratik ag-
dlangneKartartut pig!. se ukiut
ingerdlanerine atulerserKingniar-
sigik! takusavase KanoK agdlag-
tausiulersumut akornusersuissu-
ngitsigissut.
ImaKame uvavtut åma ilivse
OKarumåsause: Sovjetime såmit
nangmingneK OKautsimingnut
nalemusagkanik naKiniutigdlit
usornat!
Lars Motzfeldt (Mute).
angatdlatit
tuniniagkat
kilisautit angatdlatitdlunit
Kagssusersutit Kanordlunit
angissusigdlit pisiarisagugkit,
tauva tamåkununga agdlag-
tuivfigput piniaruk. Kalåtdlit-
nunånut tungasunik påsisima-
ssaKarpugut.
Østsjællands Yacht-
og Skibssalgsbureau
Hovedgaden 17, 4673 Rødvig
Tlf. (03) 70 68 41
Sovjetime såmit
usornat
26
Atuagacdliutit