Atuagagdliutit - 03.03.1982, Qupperneq 40

Kirkeside / Ilagiit
Grønlændere
i Danmark
Af pastor Motzfeldt Hammeken, Kokkedal,
præst for grønlændere i Danmark
I de senere år er antallet af grøn-
lændere, som bor i Danmark,
steget meget. Det skyldes bl.a., at
mange grønlændere kommer på
uddannelse hertil, og at mange
grønlandske kvinder gifter sig
med danske mænd. Efter hjem-
mestyrets indførelse i 1979 øn-
sker man, at der skal være til-
strækkelig med uddannelsesplad-
ser og skoler til dem, som bor på
Grønland. Men det varer sikkert
en årrække, inden denne tanke
kan virkeliggøres. I dag siger
man, at der er ca. 6000 grønlæn-
dere i Danmark. Dertil kommer
nogle forældre og andre ældre,
som er flyttet herned for at være
sammen med deres børn og fami-
lie. Det er nemlig sådan, at mange
af de uddannede grønlændere for-
bliver her, hvis de får fast arbej-
de.
Grønlænderhjemmet i
København
Allerede i 1880 etablerede Grøn-
lands styrelse et lille grønlænder-
hjem i Danmark, hvor grønlænde-
re, som flyttede her til landet,
kunne få lov til at bo. I 1920'erne
flyttede grønlænderhjemmet til
Amager Strandvej i København,
hvor lærlinge og andre, som kom
til Danmark, kunne bo eller over-
natte, hvis de skulle sendes videre
til andre steder i landet.
Efter krigen kom flere og flere
grønlændere herned, derfor måtte
Ministeriet for Grønland anskaffe
det nuværende grønlænderhjem i
Hellerup, som nu benyttes til sta-
tioneringssted både for uddannel-
sessøgende og for mange grøn-
landske patienter, som går til be-
handling. I 1980 fejrede hjemmet
100 året for sin beståen.
Grønlandske foreninger
i Danmark
I 1939 startede den første grøn-
lænderforening i København »Pe-
qatigit Kalatdlit«. Den virkede
som samlingsorgan for grønlæn-
dere i Danmark, men desværre
gik den ind på grund af vanskelig-
heder. Der blev imidlertid stiftet
en ny forening i december 1980
med navnet »Kalatdlit Peqati-
git«. — Den næstældste grønlæn-
derforening hedder »Kajaq«. Den
har hjemme i Århus. Andre for-
eninger fulgte efter, i Odense har
man »Umiaq« (Konebåd), i Ål-
borg »Ikingutigit« (Venner), i Tre-
kantområdet Fredericia, Vejle og
Kolding »K’arssoq« (Pilen), i Es-
bjerg »Nasigfik« (Udkigssted), i
Sønderjylland »Ulo« (Flænsek-
niven for kvinder), i Ikast »Na-
noq« (Isbjørnen), i Holstebro
»Unaq« (Harpunen), og kvinde-
foreningen kalder sig »Amaut«
(Bærepels).
Arrangementer for
grønlændere
Der findes følgende grønlænder-
huse i Danmark: Esbjerg, Århus,
Ålborg, Holstebro, Odense, Løv-
stræde i København samt grøn-
lænderhjemmet i Hellerup. Grøn-
lænderhusene og foreningerne ar-
bejder sammen i mange områder.
I løbet af året arrangeres aften-
sammenkomster, udflugter, fe-
ster m.m.
Jeg må sige, det er imponeren-
de, hvad man har gjort for sine
landsmænd i Danmark. Nu er
mange i gang med at skaffe grøn-
landsk mad hertil, som man kan
købe. Man har endvidere grøn-
lænderforeningernes sammens-
lutning »Inuit« (Mennesker), hvor
bestyrelsen sørger for tilrettelæg-
gelse af større arrangementer for
foreninger i Jylland og på Fyn. I
særlig grad kan der nævnes to,
nemlig radiotransmitterede jule-
hilsner til Grønland og sangfe-
stival, som startede for to år si-
den.
Til disse arrangementer kom-
mer der omkring 600-800 grøn-
lændere med familier. I tilknyt-
ning til disse arrangementer ser-
verer man kaffe og te med grøn-
landske kager og senere middag
for dem, som vil være med. Jeg
mener, de store sammenkomster
har en stor betydning, fordi man
der træffer familie, venner og be-
kendte, som man kan opfriske
gamle minder med.
Grønlænderne elsker at synge,
derfor startede man for efterhån-
den mange år siden sangkoret
»Mik« i Københavns-området. Nu
er dette kor berømt. I begyndel-
sen sang de ved deres sammen-
komster og til julehilsener, senere
er de begyndt at rejse rundt til
forskellige byer i Danmark, til
mange europæiske lande og til
Amerika. De to sidste somre har
de været på Grønlands vestkyst.
Koret ledes for tiden af organist
Johan Kleist.
Hjælp til grønlændere
i vanskeligheder
I grønlændernes hus i Løvstræde
i København har man et grøn-
landsk rådgivningskontor »Poq«.
Her kan grønlænderne der har
brug for hjælp, henvende sig.
Man kan f.eks. altid få råd herfra,
hvis man føler sig usikker på et el-
ler andet område. Desuden sørger
»Poq« for, at de grønlændere, der
har midlertidigt ophold på hospi-
taler, får besøg, ligesom man kon-
takter grønlandske indsatte i
fængslerne.
Som andre samfund har grøn-
lænderne også deres svagheder,
derfor må nogle af dem i fængsel,
og andre, som ikke rigtig kan kla-
re sig, finder ud på Christiania, og
en del kommer til Kofoeds Skole.
Disse mennesker plejer også at
henvende sit til rådgivningskon-
toret »Poq« for hjælp.
Det kirkelige arbejde
blandt grønlændere
Jeg skal ikke undlade at omtale
det kirkelige arbejde blandt grøn-
lændere. Nu har grønlænderne få-
et deres egen præst, som f°rr®
gudstjenester, begravelser, t
dåb og vielser. Jeg er selv Pr^ej.
for grønlænderne for tiden og
ser rundt i hele landet for at be J
ne dem. Vi benytter danske ku"
til gudstjenesterne, og det er ^
meget glade for. I samråd ® Q_
grønlænderforeninger, skoler. ^
spitaler og andre interesserede
rettelægger vi gudstjenester.
Efter gudstjenesterne P^er 1
at samles til kaffe med saIjjj]g
samtaler og nogle gange et
foredrag i tilknytning hertil-1
benhavn har vi den første sørVje[.
i hver måned gudstjeneste i n
ligåndskirken på Strøget.
Napassup osalugfiane alterip kilua. Alterpartiet i NapassoK kiAe-
Allu atornårtinenarmat 1980-ime aussåkut.
Fra indvielsen af Allu i sommeren 1980.
40
ATUAGAGD LIDTIT