Atuagagdliutit - 12.05.1982, Page 14

Stenbideren — een af
forårsbebuderne
Siden 1950'ernes begyndelse har stenbiderrognen
været fast del af fiskefabrikkernes forårs-
produktion. Rognen gennemgår en nødtørftig
bearbejdning, hvorefter den bliver solgt til
forædlingsindustrien i Danmark
Stenbideren, den gode fisk, er i
landets sydlige områder lige så
meget en forårsbebuder som sne-
spurven. Allerede i marts kunne
de lokale fiskere i Nuuk udbyde
de første han-stenbidere til salg
på Brædtet til høj kurs. Og efter-
hånden som foråret skrider frem,
begynder indhandlingen af hun-
nernes rogn til fiskefabrikkerne
— en begivenhed, man især læg-
ger mærke til i bygdernes små
produktionsanlæg.
I begyndelsen af 1950erne ind-
gik stenbiderrognen i Grønlands
fiskeindustri, især i områderne
omkring ManitsoK og Nuuk. Den
dag i dag foregår produktionen
således, at rognen får nødtørftig
bearbejdning — rensning og salt-
ning — for derefter at blive frag-
tet i tønder til Danmark, hvor de
går ind i forædlingsindustrien og
bliver videresolgt som delikates-
ser af forskellig art.
Fiskeforædlings-firmaet »Lim-
fjords Østers« vides som en stor
aftager af grønlandsk stenbider-
rogn.
Sårbar råvare
Stenbiderrogn er en sårbar råva-
re, der løbende skal til behand-
ling, lige så snart fiskeren har
bragt den ind til indhandlingsste-
det. Før i tiden blev rognen opbe-
varet i trætønder, men nu bruger
man udelukkende plastiktønder.
De er nemmere at gøre rene. Og
iøvrigt er bødker-håndværket ud-
døende.
Godthåb Fiskeindustri i Nuuk
har helt op til 1980 brugt træ-
tønder i forbindelse med rogn-
produktionen.
Godt nok fylder stenbiderrogn-
produktionen ikke ret megen
plads i landets samlede eksport af
fiskeprodukter. Men det er en
kærkommen råvare for især
»små«-fiskerne i den tidlige for-
årsperiode inden torskefiskeriet
kommer rigtigt igang.
Store omkostninger
I 1981 har Godthåb Fiskeindustri
solgt for i alt 69 mili. kroner, hvo-
raf 2,1 mili. kroner dækker salget
af stenbiderrogn — nemlig om-
kring tre procent af det samlede
salg.
Lederen af GFI, Ejvind Hart-
mund, siger dog, at stenbider-
rognproduktionen også er en pro-
duktion fabrikken lægger vægt
på. Den giver et rimeligt godt ud-
bytte trods tårnhøje diftsomkost-
ninger.
— Fragtomkostningerne er
meget store, og den dyre emballa-
ge gør, at betydelige investerin-
ger er påkrævet. Det påvirker
selvfølgelig driftsresultatet. løv-
rigt kan stenbiderrognen ikke tåle
at stå længere end andre råvarer
vi beskæftiger os med. Der skal
produceres fra dag til dag hvis
kvaliteten skal holdes vedlige. I
år har vi allerede måttet foretage
mindre kassationer. Og sidste år
har vi måttet begrænse fiskernes
indhandling for at kunne nå at be-
arbejde rognen, fortæller Ejvind
Hartmund.
Sidste år blev i alt 200 tons
stenbiderrogn indhandlet til GFI.
Ejvind Hartmund gætter på, at
der også i dette forår vil blive ind-
handlet omtrent den samme
mængde. Fiskeren får fem kroner
kiloet.
s.
-------------------------------------------"I
Køb Deres grænsepladebil
hos Bukkehave
Vi køber den gerne tilbage! F.eks. Renault 5 TL til kr. 25.000,- til-
bagekøbes efter 3 mdr. med ca. 8000 km. kørsel for kr. 17.500,-.
VW Polo C kr. 27.900,- tilbagekøbes som overfor anført for kr.
19.500,-. Vi sælger alle mærker ligesom vi har et stort udlejnings-
program.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A leje af bil. B I køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn: ___________________________________
Adresse: ________________________________
CHR. BUKKEHAVE & SØN, Lerchesvei 11 . P.O. Box 140
5700 Svendborg . Tlf. 09-21 14 57 - Telex 58164 Buear DK
nipisat sujornatigut takusimanagit mamarpasingivigtarsimåput — us-
sersimagåinile, onartinagit soruname, upernåt tamaisa sujugdliumutu-
nut ilaussariaKalersarpoK.
Stenbiderne ser ganske vist ikke lækre ud. når man ikke har smagt dern
— råt. Men når dette er sket, får man »blodpå tanden«.
nutdungitsunik
åssiuteKarpit?
agdlisikusukuvkit unga nagsiudkit
LIL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlisi'kusutat anginerpåmik
9xl3-itut angitigissariaKarpoK.
ima angitigissungortineKartarput: i
9x13 18x24
13x 18 20x25
åssilisikusugkuvit
imalunlt påsissaicarusugkuvit
unga telefonerit: 2 34 61.
KalipauteKångitsuinait
suliarineKartarput.
kingugpangniut
tuniniagaK
GR. 11-73 Karen Amalie« K’asigiånguanérsoK matumuna tu-
niniarneKarpoK.
angatdlat mångertuminernik sanåjuvoK 1967-ime.
angatdlat36 fodiuvoK, ugtorneKarsimassoK 13,83 BRT.-inut,
maskinaKardlunilo 110 HK-imik, Alpha Dieselimik 1967-ime
sanåjussumik.
angatdlat Ausiangne amutsivingmipoK, angatdlativdlo Ka-
non issusia pivdlugo påsissutigssat ersserningnerussut pig-
ssarsiarinenarsinåuput amutsiviup pissortånut sågfiging-
ningnikut.
pisiariumavdlugo nenerorutit tuniunenåsaput kingusingner-
påmik 1. juni 1982 inussutigssarsiornen pivdlugo ikiorsissar-
nermut atautsimititaliamut, Box 1030, 3900 Nuuk.
nenerorume takunenarsinausaon pisiariumavdlugo akiliutig-
ssan Kanon aningaussalersornenåsassoK.
pisiariniardlugo akigssap ilåssutigssainik iluarsainigssamut-
dlo atugagssanik inussutigssarsiornermut ikiorsissarfingmit
atorniarsinaunerit ninutenartup kommuneane agdlagfik
atordlugo nagsiunenåsaput, tamatumungalo ingerdlaKatigi-
titdlugo pisiumavdlune nenerorneK tomåinartumik inussu-
tigssarsiornermut ikiorsissarfingmut nagsiunenåsavdlune.
inussutigssarsiornermut ikiorsissarfik
Box 1030 . 3900 Nuuk
14
Atuagagdliutit