Atuagagdliutit - 09.06.1982, Side 21

»Dana« til Grønland
Det danske havundersø gelses skib skal kortlægge
rejebestanden ved Vestgrønland —
Ly dundersøgeiser til brug mod APP.
Grønlands Fiskeriundersøgelser
vd i år få lejlighed til at anvende
et af verdens mest avancerede
havundersøgelsesskibe i bestræ-
belserne på at få kortlagt rejebe-
standene ved vestkysten. Det er
het moderne danske havunder-
søgelsesskib »Dana«, der ventes
GI Grønland i løbet af næste må-
ned.
Skibet er udlånt til Grønlands
Fiskeriundersøgelser i tidsrum-
hiet fra 7. juli til 14. august. Om-
kring to uger går fra til sejltid
hiellem Danmark og Grønland,
hien i den resterende periode skal
“Dana« lave forsøgstrawling ef-
ter rejer sammen med fiskeriun-
dersøgelsesskibet »Adolf Jensen«
af Nuuk.
Stort program
Det bliver lederen af Grønlands
Fiskeriundersøgelser, Svend Aa-
ge Horsted, der kommer til at stå
for den videnskabelige del af
»Dana«-togtet.
Dette togt er imidlertid kun en
ud af talrige aktiviteter, som
Grønlands Fiskeriundersøgelser
har planlagt og for en dels ved-
kommende allerede er gået i gang
med.
Ud over de helt traditionelle
opgaver er det således planlagt at
gennemføre tællinger og mærk-
ninger af hvaler. Her håber man
at kunne alliere sig med en norsk
hvalfangerbåd. Mærkningen skal
koncentreres omkring de tre arter
ITSUARTORF/K
Ukiut 5-6.000-it matuma siornali opi-
um Kangiani Qiterlermi atorneqartar-
poq. Valmue sinilernartoq taanna
grækerit pingaartissimaqigaat paasi-
neqarsinnaavoq eqqumiitsuliaminnut
allalersuutigisarsimaqimmassuk (1 -
2). Ruumamiut atuisorujussuusimap-
put, naak nakorsat akisussaaffimmin-
nik ilisimaarinninnerusut ingasaas-
seqqusinatik inerterisaraluartut.
1500-ikkunnili nakorsat katsorsaat o-
piumimit pisoq nersortarpaat Guutip
pissarsuup inuit anniaataannut milli-
saatissiaatut taallugu. Taamanikkum-
mi ilisimajunnaarsitsissutaasinnaasut
ilisimaneqanngiliat (3). Kinamiut na-
korsaasa opium nakorsaatitut pitsaal-
luinnartutut isigaat. Navianaatai ilisi-
mavaat, taamaattumillu nunanit alla-
niit pisiarinissaa inerteqqutaavoq. 0-
piumimik pujortartarneq ukiut hund-
tedit marlussuit kingullit ilisimaneqar-
simasoq Kinamiit aallarnerfeqanngil-
!aq, maangali pisimalluni Indiamiit.
Niuertut nunanit allaneersut Kinamiit-
tut ukiorpassuarmi aningaasarpassu-
arnik iluanaartarsimapput anngiortu-
mik opiumimik eqqussuisarnermik-
kut. Kantonip guvernøriata opiumer-
parujussuit arsaarinnissutigimmagit
suujunnaarsillugillu Tuluit Nunaata
Kina 1839-imi sorsuffigilerpaa, Kan-
ton tiguarlugu Yangtsellu kuua atuar-
lugu tiffartingaatsiaqalutik. 1842-imi
Kina eqqissivissiuinnartariaqarpoq
taarsiissuterpassuarnillu akiliuteqar-
tariaqarluni (4). Tamanna opium ator-
lugu ikiaroorniartarnerup Kinami sia-
ruaakkiartulernerata aallarniutaatut i-
sigisariaqarpoq, tamannami sukka-
suumik annertuupilorujussuanngor-
mat. 1856-imi opium pillugu sorsoq-
qereernikkut Kinami kejsereqarfik i-
kiaroornartumut nakkaakkaluttuin-
narsimavoq. Taamaattillugu opiumi-
mik silarsuup sinneranut tamarmut
siaruaappoq. Taalliortorpassuit atui-
pilunneq aseruutigisartik pillugu taal-
liortarsimapput (6). Tuluk de Quincey
1805-ip missaani ilinniarnertuujutilluni
atuipiluttunngorpoq. Ukiuminilu ki-
ngullerni ullormut 6 graminik atuisar-
simalluni — aatsaallu 75-inik ukioqar-
luni toqulluni.
sildepisker, finhval og pukkel-
hval.
Et projekt, som ganske vist ikke
bliver nemt at gennemføre, men
som man knytter visse forvent-
ninger til, drejer sig om måling af
baggrundsstøj i havet.
Man ved, at en del af de store
havpattedyr »taler sammen« ved
hjælp af lyde, som for nogle dyrs
vedkommende sendes og modta-
ges over kilometerlange afstande.
Det er den altid tilstedeværen-
de baggrundsstøj, man er interes-
seret i ved et togt, der skal foreta-
ges med »Adolf Jensen«.
Det er givet, at der vil være vis-
se tekniske problemer forbundet
med den type undersøgelse, men
hvis de lykkes, håber man at have
materiale, der kan anvendes i
Saarullittat
amerlisut ki-
nguppaat ikilisut
Ukiup qaammataani sisamani si-
ullerni saarullinniarneq siorna-
mut naleqqiullugu 32 procentimik
siuariarfiusimasoq, KGHip tuni-
sanik allattaaviisigut erserpoq.
Piffissamili tassanissaaq kingup-
panniarneq 62 procentimik kingu-
ariarfiusimavoq.
Aprilip 30-ianni saarulliit katil-
lugit9152 tonsit tunineqarsimap-
put siorna piffissami tassanerpi-
aq 6956 tonsiusimallutik. Ki-
nguppaalli eqqarsaatigalugit ki-
sitsisit imaapput 1718 tons ukioq
manna 4496 tonsillu siorna.
Naatsorsuutini ilaapput KGH
tunisassiorfiinut tunisat GFI-
mullu tunisat.
Atuagagdliut
• mardlungnik OKausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarKumersarpoK
• angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK
kampen mod det canadiske
supertanker-projekt APP.
Miljø-ak tiviteter
Der er også omfattende opgaver,
som skal løses af den miljøafde-
ling, der arbejder under fiskeriun-
dersøgelserne.
Gennem undersøgelser i fjord-
komplekset ved Uummannaq vil
man således søge at kortlægge
det sande omfang af forureningen
fra Maarmorilik. Der skal gen-
nemføres en generalbiologisk un-
dersøgelse i Jameson Land, og
der skal forskes for vandkraftan-
læg i Narsarsuaq, Narssaq, Paa-
miutogSisimiut.
Endeligt skal der gennemføres
målinger af metalforurening i
fjordene omkring Nuuk.
---------------------------
Ammasarfiit Meeqqat/lnersim
Ataasinng. 14 - 18
Marlunng. 14 -18
Pingasunng. 10 - 16
Sisamanng. 14 -18
Tallimanng. 14 -18
Arfininng. Matoqqavoq
Atuagaateqarfik
- atortaruk!
l[ V,- Nunatta Atuagaaleqarfia
Å.XUAQAGDLIUTIT
21