Atuagagdliutit - 30.06.1982, Blaðsíða 2

G R 0 N LA N D S POSTE N
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naxiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoKarfik. Danmarksredaktion:
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K.Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Si-
simiut: Per Steen Hansen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaxarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telt: 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemiliimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.00 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugoakia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdlassusé: Ugentlig oplag: 6400
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Nassuemeq
pitsaasoq
SM. Issatsiaq utoqqaat ataatsimeersuameranni inuusut-
tut oqaatsinik ikinngitsunik tusagassaqartinneqarput i-
somartorsiorneqarlutillu: Ullutsinni inuusuttut qangatut
ikkunnaarsimapput. Assersuutigalugu amerlasuut aali-
sakkanik suliffissuarni sulerusunngillat taarsiulluguli
ikiortinniartut allaffiannukartarlutik, uffa saarulliit 100
tonsit igiinnarneqartut sulisussaaleqineq pissutigalugu.
»Siulitta kingornussassiaannik asiginnaaneq«, assersuu-
tissaq tamanna utoqqamit taama taajumaneqarpoq.
Aamma inuusuttut allat piinik aserorterillutillu tigusisar-
put, tamanna ileqqussaanngilaq ataatsimeersuartullu
inuusuttuunerisa nalaanni ilisimaneqarani.
Qujanartumilli utoqqaat isornartorsiuinerinnavissuar-
mik saqqummiussaqanngillat. Pissutsit inissaannut pisin-
neqarpullusooq ataatsimeersuartut akomannit uparuar-
neqarmat aamma utoqqaanerusut akisussaaqataanerat
ineriartornermut ajornartorsiutinik ullumikkut atukkat-
sinnik kinguneqarsimasumut. Tamanna imminut nassue-
rutiginninneruvoq pitsaasoq, ajornannginnerusumik i-
nuusuttunik oqaloqatiginneriamissamut ammaassisuu-
soq ajomartorsiutit qanoq ililluni anigoriarneqarmssaat
oqaluuserineqalerpat. Paasinnilluni taama oqaaseqameq
periarfissiivoq inuusuttut utoqqaanerusullu oqaloqati-
giinnerulernissaannut — tamannarpiarmi tamatta assut
pisariaqartikkatsigu.
Assigiinngitsut pillugit ataatsimeersuartamerpassuit
pereersullu utoqqaat immikkut ataatsimeersuartinneqar-
nerat pissusissamisoorluinnarpoq. Ilaqutariikkuutaat pe-
qatigiillutik inuunerata nungujartulernerata kinguneri-
saanik utoqqaat ulluinnami inuunermi aqqutissiuisutut a-
tuuffeqarnerat nukillaariartulersimavoq atorunnaavissi-
malluniluunniit. Ilaqutariit ataatsimoorlutik najugaqar-
tamerat qaqutiguuleraluttuinnarpoq — aanaakkut aataa-
lu alla mi ineqarput, anaana ataatalu alla mi ineqarput im-
maqalu aamma qitomaat allarluinnarmi ineqarlutik. U-
toqqaat inuttut misilittakkaminnik inuusuttortaminnut
ingerlatitseqqissinnaanissaminnut periarfissaat qanganit
ajornerulersimapput. Taamaattumillu Sisimiuni ataatsi-
meersuarneq tamatuma iluarsiniarneqarnissaanut allo-
riamertut siullertut taasariaqarpoq.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
Positiv
selverkendelse
SM. På ældrekonferencen fomylig blev mangen en tøf**
pegefinger og en god portion kritiske bemærkninger pr?
senteret overfor nutidens ungdom: Ungdommen er ik»
mere, hvad den har været. For eksempel bryder en del si
ikke om at arbejde i fiskeindustrien, henvender sig r s^e£l
på socialkontoret, mens 100 tons torsk går til spilde f
grund af mangel på arbejdskraft. »En ringeagtelse at &
ven fra forfædrene«, kalder de ældre dette eksempel. Sa
tidig har de unge den uvane at tage eller ødelægge andr
ting — en mentalitet, der var ukendt i konferencedeltag
nes ungdom.
Heldigvis havde de ældre ikke kun kritik at frerD'j,
Der blev sat en prik over i’et, da det blandt konference^
tagerne blev påpeget, at også den ældre generation
medansvarlig for den udvikling, der har gjort, at pr°~
merae er, som de er i dag. Det er en positiv selverkendei^
som gør, at de ældre nemmere kan komme på talefod
den unge generation, når der skal tales om, hvordan
skal finde den rette vej ud af problemerne. Med denne i
ståelsesytring har de ældre åbnet for muligheden for ,
nærmere dialog generationerne imellem — en dialog. 9 J
ældrekonferencen og alle vi andre mener er hårdt
trængt.
Efter mange konferencer om ditten og datten. jj
»ældrekonferencen« vel belejligt. Efter at det tradition?
familiemønster for en stor dels vedkommende er gået j
er de ældres rolle som rettesnor i det daglige liv betyde ,
svækket eller helt bortfaldet. Storfamiliemønsteret er ^
døende — bedsteforældrene bor for sig, forældrene bor
andet sted og efterkommerne måske et helt tredje stj
De ældre har ikke mere så ideelle muligheder for at kan^
sere deres livserfaringer ud til ungdommen. Og konfer
een i Sisimiut er det første skridt til at råde bod på de
situation.
ROSLEV-HUSEI
FRISENBORGVEJ 2 • 7800 SKIVE . p|<
TELEFON (07) 52 27 00 • TLX 66752 RHSKI?_
2
Atuagagdliutit