Atuagagdliutit - 17.11.1982, Blaðsíða 42

Isumaliutersuut- Kronik____
Den grønlandske skole -
2 år under hjemmestyre
I forbindelse med Hjemmestyrets
overtagelse af skolevæsenet i 1980
indførtes den folkeskoleforordning,
som nu har været i kraft i godt 2 år.
Den betød på mange områder et brud
med den hidtil førte skolepolitik, og
et af de fornemste mål har været at
gøre skolen mere grønlandsk: i højere
grad end før tilpasset det grønlandske
samfunds særlige betingelser.
Dette skulle bl.a. ske ved en styr-
kelse af modersmålet. Samtidig er
dansk stadig et vigtigt fag som frem-
medsprog, men faget er først obliga-
torisk fra 4. klasse, og timetallet er
beskåret gennem hele skoleforløbet.
Undervisningspligten blev udvidet
til 9 år, og politikerne fastholdt, at
undervisningen i den grønlandske fol-
keskole skulle give de samme mulig-
heder for videregående undervisning
og uddannelse som elever i den øvrige
del af riget. Derfor skulle der stadig
være mulighed for at afslutte skole-
gangen med prøver, som er identiske
med den danske folkeskoles.
1 fortsættelsesskolen, 10. - 11.
klasse, og i kursusskolen, 12. - 13.
klasse, foregår undervisningen derfor
på 2 kurser med forskelligt indhold,
hvorefter eleverne kan indstilles til
folkeskolens afgangsprøve eller fol-
keskolens udvidede afgangsprøve.
Allerede ved udformningen af fol-
keskoleforordningen ville man gerne
undgå, at skolen blev for teoretisk,
og der blev lagt vægt på også at sikre
eleverne undervisning i de såkaldte
musiske fag: formning, sang/musik,
sløjd m.v. Del medførte imidlertid, at
det ugentlige timetal på visse klasset-
rin blev ret højt, og dette var man i
skolekredse da også opmærksomme
pa lige fra starten. Alligevel gik man
næsten overalt over til 5-dages uge
straks efter hjemmestyrets indførelse,
og dette betyder, at elever i en 7. klas-
se for eks. kan hav e 7-8 timer på en
skoledag, idet de i løbet afen 5 dages
skoleuge kan have op til 35 lektioner.
Nu bør en folkeskole jo bestandig
være i en dynamisk udv ikling, sa den
tilpasser sig samfundets krav, og der-
for er det nødvendigt, at politikere
med bistand af sagkyndige embeds-
mænd til stadighed tager problemer-
ne op til drøftelse, sa de besluttende
instanser har en ajourført viden at
trække på, når justeringer skal fore-
tages.
Den nye forordning for folkesko-
len i Grønland har som sagt kun v ir-
ket i to ar, og man kan måske mene,
at det er alt for kort tid til at kunne
vurdere, om den er levedygtig.
Imidlertid har mart allerede nu i de
fleste kommuner konstateret en ræk-
ke problemer, som i stigende grad
vækker betænkelighed, og som bør
tages op til overvejelse.
Det obligatoriske timetal pa v isse
klassetrin er som nævnt meget højt.
De lange skoledage med timer til sent
på eftermiddagen gør eleverne skole-
trætte og frister til pjækkeri.
Det har også vist sig, at antallet af
ulovlige forsømmelser er steget og er
alt for højt. Ved mange skoler bruges
der urimelig megen tid på at få elever-
ne til at møde regelmæssigt til under-
visningen. Det er formentlig særlig
slemt i fortsættelsesskolen og i kur-
susskolen, og en af årsagerne kan
muligvis være, at eleverne på grund
af kravet om et ret højt obligatorisk
timetal er nødt til at vælge tilvalgs-
fag, som egentlig ikke interesserer
dem. Det er også muligt, at skolen
stadig er for teoretisk, for boglig, og
al den i højere grad end nu bør forbe-
rede eleverne til samfundet ved en er-
hvervsbetonel undervisning.
Ved mange skoler er der da også
gjort vellykkede forsøg med en så-
kaldt tværfaglig »blok«-undervis-
ning, hvor eleverne i nogle timer er
ude i praktisk arbejde og i tilknytning
hertil behandler relevante emner i tra-
ditionelle undervisningstimer.
1 folkeskoleforordningens for-
målsparagraf er det fremhævet, at
skolens arbejde skal foregå i samar-
bejde med forældrene. En af årsager-
ne til de mange ulovlige forsømmel-
ser ligger nok i, at mange forældre ik-
ke i tilstrækkelig grad er engagerede i
delte samarbejde.
Mange forældre har traditionelt
den holdning, at når først en dreng
eller pige er konfirmeret, så er ved-
kommende voksen og må selv i ud-
strakt grad råde over sin tilværelse,
og de animerer måske derfor ikke i
tilstrækkelig grad deres børn til at
passe de pligter, der nu engang følger
med det at have et arbejde — i dette
tilfælde skolegang -: at læse lektier,
at slukke for videoen og gå i seng i ri-
melig tid om aftenen, komme op i ti-
de om morgenen og komme af sted
til skole.
I realiteten kan elever i de ældre
klasser udeblive fra arbejdet ret ofte,
uden at skolen har mulighed for at
skride ind med foranstaltninger, og
der er fra liere sider fremsat ønske
om, at skolen må have lettere adgang
til at udmelde elever, der slet ikke er
indstillet på at passe skolearbejdet
stabilt.
Undervisningen i 10. - 13. klasse
foregår som nævnt på to forskellige
kurser: grundkursus og udvidet kur-
sus, i hovedfagene, og den kan afslut-
tes med afgangsprøver, der er helt
identiske med de prøver, der afholdes
i folkeskolen i den øvrige del af riget.
Det drejer sig om prøver, der er mere
eller mindre kompetencegivende ved
optagelse til videre uddannelse.
Som følge af, at prøverne altså er
identiske med prøverne i den danske
folkeskole tilbydes vore elever således
en afsluttende prøve i dansk, som er
en modersinålsprøve — på trods af,
at grønlandske elever har sproget
som fremmedsprog. Fagets timetal er
endvidere væsentligt beskåret de se-
nere år. Der er endnu elever med til-
strækkelige forkundskaber i faget til
at kunne aflægge prøve med hæder-
ligt resultat, men de årgange, der
fremover melder sig vil have helt an-
dre forudsætninger. I denne forbin-
delse høres allerede nu advarende røs-
ter, der taler om en for alvorlig svæk-
kelse af standpunktet i faget dansk
med alvorlige konsekvenser for sko-
leungdommens videreuddannelses-
muligheder til følge.
Det vil blive nødvendigt at tage
spørgsmålet om kursusdeling og om
prøvernes form og indhold op til de-
bat. Hvis man vil fastholde et prøve-
system, der er identisk med den dan-
ske folkeskoles, vil det kræve ænd-
ringer i timetallene for visse fag. Al-
ternativet må være at indføre et sær-
ligt prøvesystem for den grønlandske
folkeskole.
Undervisningspligten blev med den
nye forordning udvidet til 9 år. Her
var måske ikke tale om den helt store
forandring, for i realiteten havde det
været sådan i liere år, at langt den
overvejende del af folkeskolens elever
frivilligt gik i skole i mindst 9 år. Nu
er det altså ikke længere frivilligt.
Den restgruppe af elever, der på in-
gen måde har lyst til videre skoleg-
ang, skal altså nu fortsætte endnu et
år. Det diskuteres stadig, om det er ri-
meligt på denne måde at påtvinge dis-
se elever en undervisning, som de må-
ske er inderligt imod. Men kultur- og
undervisningsudvalgene har mulig-
hed for at give dispensation fra un-
dervisningspligten efter 8 år.
Ved mange skoler — måske især
de større byskoler — har man i de se-
99 Det har også vist sig, at antallet af ulovlige for-
sømmelser er steget og er alt for højt. Ved mange
skoler bruges der urimelig megen tid på at få eleverne
til at møde regelmæssigt til undervisningen. Det er
formentlig særlig slemt i forsættelsesskolen, og i kur-
susskolen, og en af årsagerne kan muligvis være, at
eleverne på grund af kravet om et ret højt obligato-
risk timetal er nødt til at vælge tilvalgsfag, som
egentlig ikke interesserer dem. Det er også muligt, at
skolen stadig er for teoretisk, for boglig, og at den i
højere grad end nu bør forberede eleverne til sam-
fundet ved en erhvervsbetonet undervisning. 99
nere år måttet konstatere voksende
problemer med elevernes almindelige
adfærd og deres holdning til skolear-
bejdet, hensyntagen til andre og til
andres ejendom. Foruden ulovlige
forsømmelser er der problemer med
voldelig opførsel, tyverier og hær-
værk.
Man kan forsøge at analysere årsa-
gerne til dette og henvise til almindeli-
ge opløsningstendenser i samfundet,
rodløshed og usikkerhed hos de unge,
spiritusproblemet, at skolen ikke er
god nok, eller andre forhold. Men
nogle mener, at folkeskoleforordnin-
gen og de tilknyttede bestemmelser
giver for få muligheder for at drage
elever til ansvar, når de optræder vol-
deligt, saboterer undervisningen eller
foretager skadevoldende handlinger.
Der er dem, der ønsker, at skolen i et
intensiveret samarbejde med foræld-
rene — hvor dette er muligt — bør
føre en mere autoritær kurs.
(Fortsættes næste side)
NYT-NEMT-SMART
Agfa family
camera
Jeg bestiller herved:
□ Agfa family camera
til kr. 399.-
By
Eksperter i hurtig
og sikker forsendelse ...
Chr. Richardt Vs
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7800SKIVE
TLF. 07-52 44 66
42
ATUAGAGDLIUT1T