Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.11.1982, Blaðsíða 42

Atuagagdliutit - 17.11.1982, Blaðsíða 42
Isumaliutersuut- Kronik Den grønlandske skole - 2 år under hjemmestyre I forbindelse med Hjemmestyrets overtagelse af skolevæsenet i 1980 indførtes den folkeskoleforordning, som nu har været i kraft i godt 2 år. Den betød på mange områder et brud med den hidtil førte skolepolitik, og et af de fornemste mål har været at gøre skolen mere grønlandsk: i højere grad end før tilpasset det grønlandske samfunds særlige betingelser. Dette skulle bl.a. ske ved en styr- kelse af modersmålet. Samtidig er dansk stadig et vigtigt fag som frem- medsprog, men faget er først obliga- torisk fra 4. klasse, og timetallet er beskåret gennem hele skoleforløbet. Undervisningspligten blev udvidet til 9 år, og politikerne fastholdt, at undervisningen i den grønlandske fol- keskole skulle give de samme mulig- heder for videregående undervisning og uddannelse som elever i den øvrige del af riget. Derfor skulle der stadig være mulighed for at afslutte skole- gangen med prøver, som er identiske med den danske folkeskoles. 1 forisætielsesskolen, 10. - 11. klasse, og i kursusskolen, 12. - 13. klasse, foregår undervisningen derfor på 2 kurser med forskelligt indhold, hvorefter eleverne kan indstilles til folkeskolens afgangsprøve eller fol- keskolens udvidede afgangsprøve. Allerede ved udformningen af fol- keskoleforordningen ville man gerne undgå, at skolen blev for teoretisk, og der blev lagt vægt på også at sikre eleverne undervisning i de såkaldte musiske fag: formning, sang/musik, sløjd niA. Det medførte imidlertid, at det ugentlige timetal på visse klasset- rin blev ret fløjl, og dette var man i skolekredse da også opmærksomme pa lige fra starten. Alligevel gik man næsten overalt over til 5-dages uge straks efter hjemmestyrets indførelse, og delte betyder, at elever i en 7. klas- se for eks. kan have 7 - 8 timer på en skoledag, idet de i løbet af en 5 dages skoleuge kan have op til 35 lektioner. Nu bør en folkeskole jo bestandig være \ en dynamisk udvikling, sa den tilpasser sig samfundets krav, og der- for er del nødvendigt, at politikere med nistand af sagkyndige embeds- mænd til stadighed tager problemer- ne op til drøftelse, sa de besluttende instanser har en ajourført viden at trække pa, nar justeringer skal fore- tages. Der, nve forordning for folkesko- len i Grønland har som sagt kun vir- ket i to ar, og man kan maske mene, al det er alt for kort lid lil al kunne vurdere, om den er levedygtig. Imidlertid har mart allerede nu i de fleste kommuner konstatere! en ræk- ke problemer, som i stigende grad vækker betænkelighed, og som bor tages op til overvejelse. Det obligatoriske timetal på visse klassetrin er som nævnt meget højt. De lange skoledage med timer til sent på eftermiddagen gør eleverne skole- trætte og frister til pjækkeri. Det har også vist sig, at antallet af ulovlige forsømmelser er steget og er 42 alt for højt. Ved mange skoler bruges der urimelig megen tid på at få elever- ne til at møde regelmæssigt til under- visningen. Det er formentlig særlig slemt i fortsættelsesskolen og i kur- susskolen, og en af årsagerne kan muligvis være, at eleverne på grund af kravet om et ret højt obligatorisk timetal er nødt til at vælge tilvalgs- fag, som egentlig ikke interesserer dem. Det er også muligt, at skolen stadig er for teoretisk, for boglig, og at den i højere grad end nu bør forbe- rede eleverne til samfundet ved en er- hvervsbetonet undervisning. Ved mange skoler er der da også indstillet på at passe skolearbejdet stabilt. Undervisningen i 10. - 13. klasse foregår som nævnt på to forskellige kurser: grundkursus og udvidet kur- sus, i hovedfagene, og den kan afslut- tes med afgangsprøver, der er helt identiske med de prøver, der afholdes i folkeskolen i den øvrige del af riget. Det drejer sig om prøver, der er mere eller mindre kompetencegivende ved optagelse til videre uddannelse. Som følge af, at prøverne altså er identiske med prøverne i den danske folkeskole tilbydes vore elever således en afsluttende prøve i dansk, som er en modersmålsprøve — på trods af, at grønlandske elever har sproget som fremmedsprog. Fagets timetal er endvidere væsentligt beskåret de se- nere år. Der er endnu elever med til- strækkelige forkundskaber i faget til at kunne aflægge prøve med hæder- ligt resultat, men de årgange, der fremover melder sig vil have helt an- ^ Jl Det har også vist sig, at antallet af ulovlige for- sømmelser er steget og er alt for højt. Ved mange skoler bruges der urimelig megen tid på at få eleverne til at møde regelmæssigt til undervisningen. Det er formentlig særlig slemt i forsættelsesskolen, og i kur- susskolen, og en af årsagerne kan muligvis være, at eleverne på grund af kravet om et ret højt obligato- risk timetal er nødt til at vælge tilvalgsfag, som egentlig ikke interesserer dem. Det er også muligt, at skolen stadig er for teoretisk, for boglig, og at den i højere grad end nu bør forberede eleverne til sam- fundet ved en erhvervsbetonet undervisning. J ^ gjort vellykkede forsøg med en så- kaldt tværfaglig »blok«-undervis- ning, hvor eleverne i nogle timer er ude i praktisk arbejde og i tilknytning hertil behandler relevante emner i tra- ditionelle undervisningstimer. 1 folkeskoleforordningens for- målsparagraf er det fremhævet, at skolens arbejde skal foregå i samar- bejde med forældrene. En af årsager- ne lil de mange ulovlige forsømmel- ser ligger nok i, at mange forældre ik- ke i tilstrækkelig grad er engagerede i delte samarbejde. Mange forældre har traditionelt den holdning, at når først en dreng eller pige er konfirmeret, så er ved- kommende voksen og må selv i ud- strakt grad råde over sin tilværelse, og de animerer måske derfor ikke i tilstrækkelig grad deres børn til at passe de pligter, der nu engang følger med det at have et arbejde — i delle tilfælde skolegang -: at læse lektier, at slukke for videoen og gå i seng i ri- melig lid om aftenen, komme op i ti- de om morgenen og komme af sted til skole. I realiteten kan elever i de ældre klasser udeblive fra arbejdet ret ofte, uden at skolen har mulighed for ai skride ind med foranstaltninger, og der er fra liere sider fremsat ønske om, at skolen må have lettere adgang lil at udmelde elever, der slet ikke er die forudsætninger. 1 denne forbin- delse høres allerede nu advarende røs- ter, der taler om en for alvorlig svæk- kelse af standpunktet i faget dansk med alvorlige konsekvenser for sko- leungdommens videreuddannelses- muligheder til følge. Det vil blive nødvendigt at tage spørgsmålet om kursusdeling og om prøvernes form og indhold op til de- bat. Hvis man vil fastholde et prøve- system, der er identisk med den dan- ske folkeskoles, vil det kræve ænd- ringer i timetallene for visse fag. Al- ternativet må være at indføre et sær- ligt prøvesystem for den grønlandske folkeskole. Undervisningspligten blev med den nye forordning udvidet til 9 år. Her var måske ikke tale om den helt store forandring, for i realiteten havde det været sådan i tiere år, at langt den overvejende del af folkeskolens elever frivilligt gik i skole i mindst 9 år. Nu er det altså ikke længere frivilligt. Den resigruppe af elever, der på in- gen måde har lyst til videre skoleg- ang, skat altså nu fortsætte endnu et år. Det diskuteres stadig, om det er ri- meligt på denne måde at påtvinge dis- se elever en undervisning, som de må- ske er inderligt imod. Men kultur- og undervisningsudvalgene har mulig- hed for at give dispensation fra un- dervisningspligten efter 8 år. Ved mange skoler — måske især de større bvskoler — har man i de se- nere år måttet konstatere voksende problemer med elevernes almindelige adfærd og deres holdning til skolear- bejdet, hensyntagen til andre og til andres ejendom. Foruden ulovlige forsømmelser er der problemer med voldelig opførsel, mener og hær- værk. Man kan forsøge at analysere årsa- gerne til dette og henvise til almindeli- ge opløsningstendenser i samfundet, rodløshed og usikkerhed hos de unge, spiritusproblemet, at skolen ikke er god nok, eller andre forhold. Men nogle mener, at folkeskoleforordnin- gen og de tilknyttede bestemmelser giver for få muligheder for at drage elever til ansvar, når de optræder vol- deligt, saboterer undervisningen eller foretager skadevoldende handlinger. Der er dem, der ønsker, at skolen i et intensiveret samarbejde med foræld- rene — hvor dette er muligt — bør føre en mere autoritær kurs. (Fortsættes næste side) Chr. Richardt Vs FOTOMAGASINET I CENTRUM NØRREGADE 16 . 7800SKIVE TLF. 07-524466 ATUAGAGDLIUT1T i
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.