Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.11.1982, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 17.11.1982, Blaðsíða 19
Canadiske inuit og indianere uenige om »Nunavut«s grænser -De« indfødte befolkning i Northwest Territories prøver at holde stridsøksen begravet og afgøre områdets deling i mindelighed Dennis Patterson, NWT-it naalak- kersuisuini ilinniartitaanermut mini- steriusoq Eqalunnilu qinigaasimallu- ni: »Kallaallit Nunaat ilinniarfigisin- laavarput«. Dennis Patterson, undervisningsmi- nister i NWTs regering og valgt i Fro- bisher Bay: »Vi kan lære meget af Grønland«. Hvor skal grænsen trækkes? Det sPørgsmål debateres for tiden livligt i Canadas Northwest Territories (N\VT) mellem især inuit og india- nerne af Dene-stammen, der fra gam- niel tid er ærkefjender. Baggrunden for diskussionen er en folkeafstemning, der fandt sted den W. april i år. Her stemte et flertal på 56 procent »ja« til at dele det kæmpe- mæssige skov- og tundradækkede °rnråde, der har en befolkning på 45.000 og dækker et areal en halv gang større end Grønlands. Flertallet i befolkningen er enten ¦nuit, indianere eller halvblods (me- us), og de indfødte befolkninger sid- der på 14 af de 22 pladser i NWTs »Landsting«, den lovgivende forsam- 'ing. Men ind imellem kniber det for det indfødte flertal at holde fodslaget og holde stridsøksen begravet. Det gæl- der blandt andet i spørgsmålet om delingen af NWT. Trægrænsen NWTs undervisningsminister, Dennis Patterson, der er valgt i Frobisher Bay, fortæller til AG, at der er dan- net en »forfatningsmæssig alliance« bestående af medlemmer af NWTs 'ovgivende forsamling og repræsen- tanter for de indfødte befolkningers °rganisatiner, bl.a. Inuit Tapirisat of Canada (ITC). »Denne gruppe har haft møde fle- re gange siden afstemningen og er enedes om, at det er op til de indfødte befolkninger at begynde forhandlin- gerne om, hvor grænsen skal gå«, si- ger Dennis Patterson. Den forfatningsmæssige alliance har sat sig som mål at løse grænse- problemet inden for et år. Samtidig skal udarbejdes et forslag til et poli- tisk system for »Nunavut«, som inuit kalder deres hjemland bestående af det østligste af de to territorier, der vil fremkomme ved delingen af NWT. Grænsen kommer formentlig til at gå et sted i nærheden af trægrænsen, der følger en bugtet linje fra omkring Mackenzie-flodens munding til det sydvestlige hjørne af Hudson-bugten. Inuit Tapirisat of Canada (ITC) har stærkt kritiseret Dene- indianernes forslag til grænsedrag- ning for at være urealistisk. ITC me- ner, at indianerne gør krav på et overdrevent stort område for dermed at have noget at give af ved forhand- lingerne med inuit. Kan lære af Grønland Dennis Patterson ser optimistisk på mulighederne for at løse problemerne inden næste efterår. Til den tid håber han, at de implicerede folkeslag kan præsentere den føderale regering i Ottawa for et fælles forslag. Han forventer, at det derpå vil ta- ge fem til ti år, før delingen af NWT og dannelsen af Nunavut er en kends- gerning. Den lange overgangsperiode skal blandt andet bruges til at uddan- ne lederne og befolkningen til at over- tage det øgede politiske ansvar, for- klarer Dennis Patterson. På længere sigt ønsker ITC, at Nu- navut skal have status som en pro- vins, hvilket vil give en større grad af selvbestemmelse. Dennis Patterson siger, at canadiske inuit kan lære meget af Grønland, der med hjem- mestyrets indførelse har været igen- nem en udvikling, meget lig den som hans stammefrænder på den vestlige side af Davis-strædet nu står overfor. Ud over inspiration til den politi- ske udvikling mener NWTs undervis- NWT-it avinneqarnissaat orpeqarfiup Kiilinga atuamisaarlugu pissagunarpoq, taanna nunap assinga silittumik titarneqarsimavoq. Delingen af NWT ventes omtrent at følge trægrænsen, der er afsat som en kraftig linje på kortet. ningsminister, at kontakten med Grønland vil være værdifuld hvad angår områder som udvikling af fi- skeriet og etablering af lokal produk- tion af fødevarer. Desuden kan Ca- nadas inuit lære meget af Grønland inden for uddannelsesområdet med hensyn til sprogets placering og inden Aningaasat naleerukkiartornerat akiorneqassaaq Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu naalakkersuisut isumaqatigiipput a- ningaasat Kalaallit Nunaanni nalee- rukkiartornerujussuat akiorniarne- qartariaqartoq. Akit siorna 12,2 pro- centimik qaffapput Danmarkimi 9,4 pct-iinnarmik qaffattut. Ajornartorsiut sapaatip akunnera- ni kingullermi Jonathan Motzfeldtik- kut Tom Høyemillu oqaloqatigiissu- tigaat. — Suleriaasissamik pitsaasu- mik nassaarnissarput pingaartorujus- suuvoq, Kalaallit Nunaannut mini- steri oqarpoq, pissutsit erloqinarnerat erseqqissarlugu. Naalakkersuisut siulittaasuat oqar- poq kattuffiit isumaqatigiissitsiniar- tarlullu, naammaginartunik isuma- for undervisning, hvad angår speciel- le områder som fiskeri og søfart. »Til gengæld kan vi måske tilbyde vor ekspertice inden for fremstilling og markedsføring af håndarbejde og kunst«, siger Dennis Patterson, der forventer sig meget af samarbejdet på tværs af Davis-strædet. solsi qatigiissuteqarniartariaqartut. — Ta- manna aallartiffissaraarput, oqar- poq. — Neriuppunga aningaasat uat- sinnut atugassarititaasut iluanni isu- maqatigiissuteqarsinnaajumaartugut. Jonathan Motzfeldtillu ilanngullu- gu ilisimatitsissutigaa, immikkut aku- ersissuteqartarnermi ataatsimiititali- ap atorunnaarsinneqarnissaa naalak- kersuisunik oqaloqatiginnissutigine- qarsimasoq. — Nuannaarutigalugu paasisimavarput, ministerip tamau- mani isumaqatigigaatigut, oqarpoq. — Nunaqavissut tikisitallu illussaqar- niarnikkut assigiinngisitaajunnaar- nissaat qinnutigisimavarput. Neriuu- tigaarpullu tamannattaaq aallartinne- qareermat. Kalaallit Nunaannut minisierip ki- saatigineqartut akuersaarpai, ilaati- gut pissutigalugu »naalakkersuisut taakku suleqatigiissitanik assigiin- ngitsunik atorunnaarsitsiumatussusi- at«. nutåungitsunik åssiuteicarpit? agdlisikusukuvkit unga nagsiutikit: LIL-FOTO AG Box 39 3900 Nuuk agdlisikusutat anginerpåmik 9xl3-itut angitigissariaKarpoK. ima angitigissungortineKartarput: 9x13 18x24 13x18 20x25 åssilisikusugkuvit imalunit påsissaKarusugkuvit unga telefonerit: 2 3461. KalipauteKångitsuinait suliarineKartarput. LIL-FOTO klarer alt i kopiering og forstørrelse af gamle billeder - Uden negativer. Send indtil: UL-FOTO A/G-Box39, 3900 Nuuk Husk: Billederne, du sender ind, må ikke være mindre end 9 x 13 cm. Kopier leveres i følgende størrel- ser: 9 x 13 18 x 24 13 x 18 20 x 25 Alt arbejde laves kun i sort/hvid. Vil du vide mere- Ring til: LIL, A/Gs fotoafdeling, Tlf. 2 34 61 ATUAGAGDLIUT1T 19
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.