Atuagagdliutit - 17.11.1982, Page 19

Canadiske inuit og
indianere uenige om
»Nunavut«s grænser
Den indfødte befolkning i Northwest Territories prøver at holde
stridsøksen begravet og afgøre områdets deling i mindelighed
Dennis Patterson, NWT-it naalak-
kersuisuini ilinniartitaanermut mini-
steriusoq Eqalunnilu qinigaasimallu-
fl>: »Kallaallit Nunaat ilinniarfigisin-
naavarput«.
Dennis Patterson, undervisningsmi-
nister i NWTs regering og valgt i Fro-
bisher Bay: »Vi kan lære meget af
Drønland«.
Hvor skal grænsen trækkes? Det
sPørgsmål debateres for tiden livligt i
Canadas Northwest Territories
(N\VT) mellem især inuit og india-
nerne af Dene-stammen, der fra gam-
niel tid er ærkefjender.
Baggrunden for diskussionen er en
folkeafstemning, der fandt sted den
14. april i år. Her stemte et flertal på
56 procent »ja« til at dele det kæmpe-
mæssige skov- og tundradækkede
område, der har en befolkning på
45.000 og dækker et areal en halv
Sang større end Grønlands.
Flertallet i befolkningen er enten
"mit, indianere eller halvblods (me-
Hs), og de indfødte befolkninger sid-
der på 14 af de 22 pladser i NWTs
»Landsting«, den lovgivende forsam-
*>ng.
Men ind imellem kniber det for det
'ndfødte flertal at holde fodslaget og
holde stridsøksen begravet. Det gæl-
der blandt andet i spørgsmålet om
delingen af NWT.
Trægrænsen
HWTs undervisningsminister, Dennis
Patterson, der er valgt i Frobisher
B"y, fortæller til AG, at der er dan-
net en »forfatningsmæssig alliance«
bestående af medlemmer af NWTs
lovgivende forsamling og repræsen-
fnnter for de indfødte befolkningers
0r8anisatiner, bl.a. Inuit Tapirisat of
Canada (ITC).
»Denne gruppe har haft møde fle-
re gange siden afstemningen og er
e"edes om, at dét er op til de indfødte
befolkninger at begynde forhandlin-
gerne om, hvor grænsen skal gå«, si-
ger Dennis Patterson.
Den forfatningsmæssige alliance
har sat sig som mål at løse grænse-
problemet inden for et år. Samtidig
skal udarbejdes et forslag til et poli-
tisk system for »Nunavut«, som inuit
kalder deres hjemland bestående af
det østligste af de to territorier, der vil
fremkomme ved delingen af NWT.
Grænsen kommer formentlig til at
gå et sted i nærheden af trægrænsen,
der følger en bugtet linje fra omkring
Mackenzie-flodens munding til det
sydvestlige hjørne af Hudson-bugten.
Inuit Tapirisat of Canada (ITC)
har stærkt kritiseret Dene-
indianernes forslag til grænsedrag-
ning for at være urealistisk. ITC me-
ner, at indianerne gør krav på et
overdrevent stort område for dermed
at have noget at give af ved forhand-
lingerne med inuit.
Kan lære af Grønland
Dennis Patterson ser optimistisk på
mulighederne for at løse problemerne
inden næste efterår. Til den tid håber
han, at de implicerede folkeslag kan
præsentere den føderale regering i
Ottawa for et fælles forslag.
Han forventer, at det derpå vil ta-
ge fem til ti år, før delingen af NWT
og dannelsen af Nunavut er en kends-
gerning. Den lange overgangsperiode
skal blandt andet bruges til at uddan-
ne lederne og befolkningen til at over-
tage det øgede politiske ansvar, for-
klarer Dennis Patterson.
På længere sigt ønsker ITC, at Nu-
navut skal have status som en pro-
vins, hvilket vil give en større grad af
selvbestemmelse. Dennis Patterson
siger, at canadiske inuit kan lære
meget af Grønland, der med hjem-
mestyrets indførelse har været igen-
nem en udvikling, meget lig den som
hans stammefrænder på den vestlige
side af Davis-strædet nu står overfor.
Ud over inspiration til den politi-
ske udvikling mener NWTs undervis-
nutåungitsunik
dssiuteKarpit?
agdlisikusukuvkit unga nagsiutikit:
LIL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlisikusutat anginerpåmik
9x13-itut angitigissariaKarpoK.
ima angitigissungortineKartarput:
9x13 18x24
13X18 20x25
åssilislkusugkuvit
imalunit påsissaKarusugkuvit
unga telefonerit: 2 34 61.
KalipauteKångitsuinait
suliarineKartarput.
NWT-it avinneqarnissaat orpeqarfiup Killinga atuamisaarlugu pissagunarpoq,
taanna nunap assinga silittumik titarneqarsimavoq.
Delingen af NWT ventes omtrent at følge trægrænsen, der er afsat som en
kraftig linje på kortet.
ningsminister, at kontakten med
Grønland vil være værdifuld hvad
angår områder som udvikling af fi-
skeriet og etablering af lokal produk-
tion af fødevarer. Desuden kan Ca-
nadas inuit lære meget af Grønland
inden for uddannelsesområdet med
hensyn til sprogets placering og inden
for undervisning, hvad angår speciel-
le områder som fiskeri og søfart.
»Til gengæld kan vi måske tilbyde
vor ekspertice inden for fremstilling
og markedsføring af håndarbejde og
kunst«, siger Dennis Patterson, der
forventer sig meget af samarbejdet på
tværs af Davis-strædet. solsi
Aningaasat
naleerukkiartomerat
akiorneqassaaq
Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu
naalakkersuisut isumaqatigiipput a-
ningaasat Kalaallit Nunaanni nalee-
rukkiartornerujussuat akiorniarne-
qartariaqartoq. Akit siorna 12,2 pro-
centimik qaffapput Danmarkimi 9,4
pct-iinnarmik qaffattut.
Ajornartorsiut sapaatip akunnera-
ni kingullermi Jonathan Motzfeldtik-
kut Tom Høyemillu oqaloqatigiissu-
tigaat. — Suleriaasissamik pitsaasu-
mik nassaarnissarput pingaartorujus-
suuvoq, Kalaallit Nunaannut mini-
steri oqarpoq, pissutsit erloqinarnerat
erseqqissarlugu.
Naalakkersuisut siulittaasuat oqar-
poq kattuffiit isumaqatigiissitsiniar-
tartullu, naammaginartunik isuma-
qatigiissuteqarniartariaqartut. — Ta-
ntanna aallartiffissaraarput, oqar-
poq. — Neriuppunga aningaasat uat-
sinnut atugassarititaasut iluanni isu-
maqatigiissuteqarsinnaajumaartugut.
Jonathan Motzfeldtillu ilanngullu-
gu ilisimatitsissutigaa, immikkut aku-
ersissuteqartarnermi ataatsimiititali-
ap atorunnaarsinneqarnissaa naalak-
kersuisunik oqaloqatiginnissutigine-
qarsimasoq. — Nuannaarutigalugu
paasisimavarput, ministerip tamau-
mani isumaqatigigaatigut, oqarpoq.
— Nunaqavissut tikisitallu illussaqar-
niarnikkut assigiinngisitaajunnaar-
nissaat qinnutigisimavarput. Neriuu-
tigaarpullu tamannattaaq aallartinne-
qareermat.
Kalaallit Nunaannut ministerip ki-
saatigineqartut akuersaarpai, ilaati-
gut pissutigalugu »naalakkersuisut
taakku suleqatigiissitanik assigiin-
ngitsunik atorunnaarsitsiumatussusi-
at«.
LIL-FOTO klarer alt i kopiering og
forstørrelse af gamle billeder -
Uden negativer.
Send ind til:
LIL-FOTO
A/G - Box 39.
3900 Nuuk
Husk:
Billederne, du sender ind, må ikke
være mindre end 9 x 13 cm.
Kopier leveres i følgende størrel-
ser:
9 x 13 18 x 24
13 x 18 20 x 25
Alt arbejde laves kun i sort/hvid.
Vil du vide mere - Ring til:
LIL, A/Gs fotoafdeling,
Tlf. 2 34 61
ATUAGAGDLIUT1T
19