Atuagagdliutit - 19.01.1983, Blaðsíða 6

Ukiut qarlippaaqartarfiit:
Kineserit ukiunit
50-ini ukiorlus-
sangatippaatigut
Kineserit ukiuni 3.000-ini ullorissat ingerlaasiinik
nalunaarsugarisimasatik tunngavigalugit ukiuni aggersuni silassaq
taama qiimmaallannanngitsumik ilimasaarutigaat
Tassa ukiut qarlippaaqartarfiit a-
torluaannaliveqaagut, kinamiullu
neriorsorpaatigut, silaannaap al-
lanngoriartornerata, ukiuni 50-ini
tulliuttuni tamakkunannga atisa-
qartittuarailassagaatigut.
»Dansk Fiskeritidende«-p ukior-
taami saqqummeqqaarnermini kina-
miut ilimasaarutaat ilannguppaa, tas-
sanilu oqaatigineqarsimavoq ukiut
tulliuttut 50-it ukiorluusarluinnaru-
maartut.
Tamatumunngagooq pissutaavoq,
ulloriarsiornikkut »synode«-mik taa-
neqartartup qeqqaniilersimagatta.
Taaguummi tassani pineqarpoq, se-
qineq illuatungaaniittoq, planetilli
sinneri tamarmik illuatungaaniillutik,
nunarsuarlu qeqqanniilluni.
Kinamiut paasiniaaqqissaartartut
isumaat maliliugu, taama pisoqarne-
ratigut ukiut takissusii allanngortin-
neqartarput: Allatut oqaatigalugu si-
De lange underbuksers tidsalder:
visunerujussuarmik sakkortunerujus-
suarmillu ukiuusalissaaq.
Synode ullumikkut atugarput
1655-imi atuussimasutulli sakkortuti-
gaaq. Tamatuma kingorna Dan-
mark-imi ima issitsigisumik ukiuu-
sarsimavoq, allaat Storebælt sikullu-
ni, taamanilu svenskit kunngiata Karl
Gustafip sakkutuunik sikukkut ikaa-
russinnaasimavai avannaamioqati-
giillu sorsuunneranni qallunaat paka-
sakutsoorlugit ajorsartissinnaasimal-
lugit.
— Kinamiummi soorlu assersuuti-
galugu europamiunit sivisunerujussu-
armik atugartuunngorsarsimasimap-
put, planetillu ingerlaasaat pillugit al-
lattugaatitik allaat ukiunik 3.000-inik
pisoqaassusillit suli pigalugit, taama
allappoq »Dansk Fiskeritidende«, al-
laaserisat upperinnguatsiarlugit.
Kinamiut ilimatuuisa oqaatigaat-
taaq ukiut 2163 aamma 2344 synode-
qarfioqqikkumaartut.
Kineserne lover os
50 strenge vintre
3.000 års kinesiske optegnelser om planeternes bevægelser giver
baggrund for denne dystre forudsigelse om kommende tiders
klima
Vi er for alvor kommet ind i de
lange underbuksers tidsalder, og
kineserne lover os, at klimaet nok
skal sørge for, at vi i de kommende
50 år hver eneste vinter kommer til
atter og atter at stifte nært og kært
bekendtskab med disse klædnings-
stykker.
Det er »Dansk Fiskeritidende«, der
i nytårsnummeret lancerer en kine-
sisk teori, som går ud på, at de kom-
mende 50 vintre bliver usædvanligt
hårde.
Grunden er, at vi befinder os midt
i en tid, der med et astronomisk ud-
tryk kaldes en »synode«. Betegnelsen
dækker den tilstand, hvor jorden i sin
bane befinder sig på den ene side af
solen, medens alle de øvrige planeter
befinder sig i en klynge på den anden
side af solen.
Efter to kinesiske forskeres mening
forandrer denne tilstand jordens ba-
ne, og årstidernes længde forskub-
bes: Sagt med andre ord får vi hårde-
re og længere vintre.
Faktisk oplever vi nu en synode så
kraftig som den, der gjorde sig gæl-
dende i 1655. Kun få år senere var
vinteren i Danmark så streng, at Sto-
rebælt frøs til, så svenskekongen Karl
Gustaf kunne marchere over med si-
ne soldater og give danskerne alle ti-
ders røvfuld i den store nordiske krig.
— Kineserne har jo været civilise-
rede langt længere end for eksempel
europæerne, og de har således kunne
gå lidt over 3.000 år tilbage i histori-
ske optegnelser om planeternes ba-
ner, skriver »Dansk Fiskeritidende«,
som åbenbart også mener, at der er
noget om snakken.
Ifølge de kinesiske videnskabs-
mænd skulle der også opstå synoder i
årene 2163 og 2344. p.
nexerorut
AtuagagdliutimtoK
Kalåtdlit nunåne Danmarkimilo-
inungnit 20.000-nit
atuarneKartarpoK
Retssag om
N una vut-afstemningen
Ved retten i Northwest Territories’
hovedstad Yellowknife er indledt en
retssag, der skal afgøre, om det var
lovligt at kræve tre års bopæl forud
for den vejledende folkeafstemning
om delingen af NWT i april sidste år.
Sagen er rejst af en gruppe menne- 1
sker, som ikke havde boet tre år i
NWT forud for afstemningen, og
som derfor ikke kunne stemme. De-
res sagfører hævder, at afstemningen
var langt mere end blot en offentlig
meningsmåling. Han siger, at det var
en måde at vejlede regeringen på, og
at indbyggerne har ret til at udtrykke
deres meninger.
Nordmændene
har tæmmet torskene
En spøg blev til alvor, og noget, der
startede som en leg i et nordnorsk an-
læg til opdræt af skællaks, kan må-
ske blive en god forretning.
Nærmest som en spøg begyndte
opdrætterne at fodre torsk i fjorden
ud for opdrætningsanlægget med
overskudsfoder fra laksene. I løbet af
kort tid var der imidlertid en stor sti-
me af torsk og sej, der kom på regel-
mæssige tider og åbenbart ventede på
at blive fodret.
Da et bassin i anlægget blev tømt
for laks, forsøgte de to indehavere af
opdrætningsanstalten at lokke tor-
skene herind, og også dette eksperi-
ment lykkedes.
Resultatet er, at Harald Johansen
og John Simonsen nu har omkring
1000 torsk og sej gående. De vokser
hurtigt i fangenskabet, og de største
er allerede oppe på en vægt af om-
kring otte kilo.
— Det er jo fantastisk let og sik-
kert en metode, der kunne anvendes
mange steder, skriver den norske avis
»Fiskaren« om de tamme torsk.
P-
Brigitte Bardot har
lavet mange fejl
— Jeg har lavet mange fejl i mit liv.
Nu skal det være slut, sagde Brigitte
Bardot for nylig til fransk fjernsyn.
Brigitte Bardot giver sjældent in-
terview og har i de sidste 10 år afslået
at medvirke i flere film. — Jeg har
aldrig ønsket at indspille film. Det
var bare noget, der skete, sagde den
engang så feterede filmstjerne, der
dog stadig ønsker at gøre sig bemær-
ket, når hun kæmper for beskyttelse
af dyrene.
Historien melder intet om, hvilke
fejl, Birgitte Bardot selv mener at ha-
ve gjort. Men det var jo nærliggende
at konfrontere hende med den fejlag-
tige hetz, som hun har ført mod
grønlandske fangere og deres kamp
for den daglige tilværelse. tod-
Kultureqarnermut
tunngasunik suliniutinut
tapiisutit
Kultureqarnermut atuartitaanermullu Naalakkersuisoqarfik
kultureqarnermut tunngasunik suliniutinut qaammatisiutit
1983-imi ukiuanni tapiissutitut atorneqartussanik aningaasanik
immikkoortitaqarsimavoq.
Tapiiffigineqarumallutik qinnuteqarsinnaapput inuit ataasiak-
kaat peqatigiiffiit, kattuffiit kommunelluunniit kultureqarner-
mut tunngasunik Kalaallit Nunaanni Kalaallit Nunaalluunniit
pillugu suliniuteqarniartut. Tapiissuteqarnissami salliutikkuma-
neqarput nipilersorluni/erinarsorluni tusarnaartitsinerit, eqqu-
miitsulianik saqqummersitsinerit, tamakkununnga ilanngullu-
git tusarnaartitsiniarluni angalaarnerit aammalu saqqummersi-
tanik ingerlaartitsinerit. Tapiiffigiumaneqanngillat peqatigiif-
fiit/kattuffiit/suliffeqarfiit Kalaallit Nunaanni Namminersorne-
rullutik Oqartussani aningaasalersorneqartut tapiiffigineqartar-
tulluunniit.
Tapiissutit marloriarluni tunniunneqartussaapput. Tapiissutit
qinnuteqarsimaneq naapertorlugu siullermik agguaaneqartus-
saapput martsimi aappassaanillu oktoberimi.
Tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaat imaqassaaq:
1) Siunertaq pillugu erseqqissumik nalunaarsuut.
2) Aningaasat atornissaannut missingersuusiaq aammalu siu-
sinnerusukkut qanoq iliuuserisimasat suliniutilluunniit naatsor-
suutaat imaluunniit ukiumi kingullermi naatsorsuutit.
3) Siusinnerusukkut aningaasanik siunertamut atugassatut
qinnuteqartoqarsimanersoq, taamaappallu sumut nassiussiso-
qarsimanersoq paasissutissat.
Qinnuteqaat Kultureqarnermi atuartitsinermilu Pisortaqarfim-
mut nassiunneqassaaq Box 1029, 3900 Nuuk 1. marts ima-
luunniit 1. oktober 1983 tikitsinnagit.
Kultureqarnermut atuartitaanermullu
Naalakkersuisoq
6
mmamnimm