Atuagagdliutit - 19.01.1983, Blaðsíða 15

Preben Nielsenip, Kalaallit Nunaata ammerivianeersup Bo
fistensenillu Namminersornerusuneersup puisit amii assigiinngitsorpassuit
{Ulciallit Nunaanneersut qallunaat tusagassiortuinut nittarterpaat.
^ektør Preben Nielsen, Grønlandsgarveriet og Bo Christensen fra Hjemme-
yret visig fe danske journalister de mange forskellige slags sælskind fra
,0nland. (Søren Madsen, Alfa Foto)
Preben Langep Siwnumeersup tusa-
gassiortut oqaluttuuppai, puisit amii-
nik atueqqusiunnaarnerup kingorna
piniartut ajornartorsiutigilersima-
saannik.
Preben Lange, Siumut, fortalte pres-
sen om de store problemer, der er op-
stået for fangerne i forbindelse med
hetzen mod brugen af sælskind.
(Søren Madsen/Alfa Foto)
Cand. jur. Einar Lemckep Kalaallit
Nunaannut ministereqarfimmeersup
nassuiaatigai, puisit amiinik atueqqu-
siunnaarnikkut aningaasatigut an-
naasat.
Cand. fur. iEinar Lemcke fra grøn-
landsministeriet redegjorde for de
økonomiske tab, som hetzen mod
brugen af sælskind har betydet.
(Søren Madsen/Alfa Foto)
Sælskindskampagnen
Kampagnen — der skal skabe større forståelse for det
grønlandske fangererhverv — præsenteret for danske journalister
Kort før jul præsenterede Grøn-
lands Hjemmestyre den kampag-
ne, der løber af stablen, i næste
måned for den danske presse.
Ved et pressemøde i Hjemmesty-
rets Danmarkskontor gav kontorets
leder, administrationschef Lars Ve-
sterbirk bl.a. oplysning om baggrun-
den for kampagnen, ligesom han for-
talte hvilke byer der ville blive besøgt
i forsøget på at give Europas befolk-
ning indblik i den grønlandske sæl-
fangst.
På mødet deltog endvidere det
grønlandske EF-parlamentsmedlem
Finn Lynge, lands- og folketingsmed-
lem Preben Lange (Siumut) og fuld-
mægtig Einar Lemcke, Grønlandsmi-
nisteriet.
Umiddelbart efter pressemødet har
liere danske dagblade skrevet om de
grønlandske fangeres problemer i
forbindelse med den hetz, der fra lie-
re sider er ført mod grønlandske sæl-
skind, og det ventes, at selve kampag-
nen vil føre til yderligere oplysning.
Kanvninersornerusut Danmarkimi allaffeqarfiata pisortaa, Lars Vesterbirk,
a>nmit pillugit paasisitsiniaanissaq pillugu oqaluppalaarpoq, kalaallit EF-ip
Porlamenntiani Haasortaatitaat Finn Lynge puisit amiisa EFimi qanoq paasine-
lartarnerannik nassuiaatillugu.
Administrationschef Lars Vesterbirk, Hjemmestyrets Danmarkskontor, for-
talte om sælskindskampagnen, mens det grønlandske EF-parlamentsmedlem
!nn Lynge orienterede om sælskindssagen i EF-sammenhæng.
(Søren Madsen/Alfa Foto)
Puisit amii pillugit
paasisitsiniaaneq
Paasisitsiniaaneq — Kalaallit piniartut inuutissarsiornerata
Paasineqarneruneranik kinguneqarniartussaq — qallunaat
tUsagassiortuinut takutinneqarpoq
aasisifsiniaaneq, qaammammi
jullermi ingerlanneqartussaq, Ka-
■aallii Nunaanni namminersorne-
rJ'llu(ik oqartussat juulli sioqqutit-
S|arlugu qallunaat tusagassiortui-
nu* takutippaat.
Namminersornersornerusut Dan-
t'iarkimi allaffeqarfianni tusagassior-
junik katersuutitsinermi ailaffeqar-
luP pisortaa Lars Vesterbirkip nas-
suiaatigiSaasa ilagaat paasisitsiniaa-
[’wrnut tunulequtaasut, europamiullu
kalaallit puisinniartarnerannik paasi-
sinnerujumallugit illoqarfiit suut tike-
raarneqarumaarnersut.
Ataatsimiinnermilu peqataasut ila-
gaat kalaallit EFip parlamentiani
ilaasortaatitaat Finn Lynge, inatsisar-
tuni folketingimilu ilaasortaq Preben
Lange (Siumut) Kalaallit Nunaanullu
ministereqarfimmi fuldmægtigiusoq
Einar Lemcke.
Tusagassiortunik katersuutitsinis-
saq sioqqutitsiarlugu qallunaat avii-
siisa ullorrnut saqqummersartut ar-
lallit kalaallit piniartut ajornartorsiu-
taat, assigiinngitsut puisit amiinik pi-
seqqusiunnaarsimanerannik tunnga-
veqartut, aallaaseraat, ilimaginerar-
lugu paasisitsiniaaneq kinguneqar-
luarumaartoq.
Kalaallit Nunaanni
nalunaarasuartaaserisoqarfik
nalunaarpoq
1983-imi februarip aallaqqaataaniit telegrammernermi telexer-
nermilu akit iimatut allanngussapput:
Kalaallit Nunaannut, Danmarkimut Savalimmiunullu tele-
grammernermi akiliutaaqqaartartoq telegramminut ataatsimut
25 kr-inngussaaq oqaatsimullu ataatsimut akiliutaasartoq 75
ørenngorluni.
Nunanut allanut telegrammernermi akiliutaaqqaartarpoq tele-
grammimut ataatsimut 33 kr-inngussaaq.
Europamut telegrammernermi oqaatsimut ataatsimut akiliu-
taasartoq 125 ørenngussaaq.
Telegrammikkut aningaasanik nassitsinermi oqaasertaqan-
ngitsumi akiliut 40 kr-inngussaaq oqaasertalinnilu 47,50 kr-in-
ngussalluni.
Peqatigitillugulu Danmarkimut Savalimmiunullu allakkanik te-
lexikkut nassitsinermi minuttimut akiliut 12 kr-inut apparne-
qassaaq.
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaaserivik
A.IUAGAGDLIUTIT
15