Atuagagdliutit - 02.03.1983, Síða 2

G R 0 N L A N D S P O S T EN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoKarfik. Danmarksredaktion:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telt.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Aa-
siaat: Arne Hyldkrog, Sisimiut: Bjarne Ljungdahl, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut:
Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaRarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.00 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 341. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 341. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag: 6300
naKiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Treenigheden
atter i fare
P.M.P. Lønmodtagerorganisationen SIK har nu fremlagt kravene til
den nye overenskomst. Oplægget fra SIK er præsenteret for Det of-
fentlige Aftalenævn, og den 18. marts starter realitetsforhandlingerne
her i Nuuk. På grundlag af det foreliggende er der allerede nu al mulig
grund til at tro, at forhandlingerne bliver en svær prøvelse for det skrø-
belige instrument, der hedder Det offentlige Aftalenævn.
SIKs krav til den procentvise stigning rækker fra 12 til 20 procent,
og det må i denne forbindelse ikke glemmes, at der netop er blevet ud-
løst fire dyrtidsportioner på det grønlandske arbejdsmarked.
Vi må også huske på, at der i efteråret blev opnået principiel enighed
mellem grønlandsministeren og Landsstyret om at dæmpe inflationen i
Grønland.
Vi har en borgerlig dansk regering som den ene af Aftalenævnets tre
parter, og borgerlig inflationsdæmpning består blandt andet i udstrakt
krav om løntilbageholdenhed, afskaffelse af automatisk dyrtidsregule-
ring eller i det mindste indregning af dyrtidsportionerne i resultatet af
overenskomst forhandlingerne.
Med udgangspunkt i overenskomstforhandlingerne i Danmark er
der derfor næppe tvivl om, at grønlandsministeren vil være utilbøjelig
til at give mandat til en lønstigning ud over de fire dyrtidsportioner, der
allerede er sikret på lønnen i resten af 1983. Og han vil gøre hvad han
kan for at holde Landsstyret fast på efterårsløftet om at medvirke til
dæmpning af inflationen.
Der er ingen tvivl om, at Landsstyret satte sig selv i en vanskelig situ-
ation, da man hoppede med på regeringens korstog mod inflationen.
Vi kan kun håbe, at vore grønlandske politikere har tilstrækkeligt med
hår på brystet til at gøre regeringen klart, at der også er andre inflati-
onsskabende faktorer end lønstigninger og dyrtidsregulering. Og at
man måske burde starte med disse inflationsfaktorer frem for med
lønmodtagerne.
Vi har allerede en gang advaret mod, at en inflationsdæmpende po-
litik let kan komme til at ramme de laveste løngrupper i samfundet uri-
meligt hårdt. Sådan vil det i hvert fald komme til at se ud, dersom det
lykkes grønlandsministeren at indføre »danske tilstande« i de grøn-
landske overenskomst forhandlinger.
En farbar vej for de tre offentlige arbejdsgivere i Aftalenævnet, re-
gering, Landsstyre og kommunerne, vil uden tvivl være positiv op-
mærksomhed over for et af SIKs overordnede krav. Kravet drejer sig
om progressiv beskatning, indførelse af pris- og avancelovgivning samt
avancestop i »oprydningsperioden«. Men da Aftalenævnet jo ikke er
nogen politisk instans, kan det blive svært nok for nævnet at tage stil-
ling til dette krav.
Aftalenævnets treenighed synes altså atter at have alle forudsætnin-
ger for at blive offer for indre splittelse. 1 hvert fald er det givet, at det
ikke umiddelbart kan løse den opgave, det står foran. Der skal også
udstrakte politiske forhandlinger til.
sarKåne åssex
assets sarKåne HungtineKartoK ni-
ssei kilisaul »Lumuaq« canacla-
iniui pigissaraluat. niumi Nungme
aulisartul 16-ii aulisartuarauneru-
ssut pisiarål.
Forsidebillede!
Billedet på forsiden viser den ca-
nadisk ejede trawler »Lumaaq«,
sotn nu lutr skiftet redere. 16 fi-
skere i Nuuk, fortrinsvis jollefi-
skere, har kobl den 500 tons store
trawler.
isumaKatigmgneK
taimaitisanerpoK ?
P.M.P. SIK måna sarKumiussaicarpoK isumaKatigingniarnigssanie
piumassarissaminik. tåuna pissortat isumaicatigTgsitsiartartuinut sar-
KumiuneKarérpoK akigssautinigdlo isumaKatiglngniarnerit autdlarti-
såput martsip 18-iåne Nungme. månalo ilimanarserérpoK isumaKatJ-
gmgningniarnerit artornåsaKissut pissortat isumaKatiglgsitsiniartartui-
nut.
SIK-ip piumassarå akigssautit Kagfangnigssåt 12 pet-imit 20 pet a-
nguvdlugo, tamatumiingalo tiingatitdlugo puigortariaicångilaK nior-
Kutigssat akitsoriartornerånut iluarslssutaussartut sisamat tuniune-
Kartugssångorsimangmata.
puigortariaKångilardlo ukiarme nunavtfnut ministereKarfik nunaV'
tinilo nålagkersuissut isumaicatigigsimangmata aningaussat nalikitdli'
artuinarnerat påkersimårniarumavdlugo.
akigssautinik isumaKatigmgniartartut ilagait Danmarkime nålag'
kersuissut talerpigdliuniat tåukulo aningaussat nalérukiartornerånut
påkersimårutiginiagaisa ilagåt akigssautit Kagfangnigssåta tunuarsi-
mårfiginetearnigsså, agdlåme ericarsautigåt nioricutigssat akitsoriar-
tornerånut iluarslssutaussartut issigineicåsassut akigssautit Kagfautai-
sa ilåitut.
Danmarkime måna akigssautinik isumaKatiglngniarnerit erKarsau-
tigisagåine ilimanångilaK nunavtfnut ministerip akuerssinigsså akig'
ssautit 4 pct. sivnerdlugo Kagfangnigssånik, tåukulume pineKarérpu1
måna nioneutigssat akitsoriartornerånut sisamanik iluarsIssuteKarni-
kut. nalunångilardlo ministere tamaviåsassoK nunavtfne nålagkersut-
ssut ukiarme neriorssuisimanerat erKortiniåsavdlugo, tåssa taimane
nålagkersuissuvut nalunaermata peKataujumavdlutik aningaussat na-
lérukiartuinarnerata påkersimårneKarnigssånut.
KularissariaKångilaK tamåna akuerssoramiko nunavtine nålagker-
suissut ingmingnut ajornakusortorsiortilisassut. neriutigissariaKarpoK
nålagkersuissuvut piumåssuseKåsassut Danmarkime nålagkersuissut
påsitiniåsavdlugit aningaussat nalérukiartornerånut pissutaussartut u-
kufnåungingmata akigssautit Kagfagtarnere åma niorKutigssat akit'
soriartornerånut iluarsissuteKartarneK. uparuartortariaKarpordlo pi'
ssutaussartut avdlat sujugdliuneKartariaKarmata akigssarsiat autdlar-
Kautiginagit.
sujornatigut manerssoneussutigerérsimavarput aningaussat naléru-
kiartornerånik pakersimåriniarnerme akigssarsiakinerpåt såkortuniik
erKorneKarsfnaungmata. taimattime pissoKartugssauvoK måna Dan-
markime isumaKatigmgniarnerme periautsit ministerivta åma nunav-
tfnut tugtfniåsagpagit.
isumaKatigingniaKatigigtartunut pingasussunut, tåssa pissortat isu-
maKatigigsitsiartartuinut, Danmarkime nålagkersuissunut, nunavtfne
nålagkersuissunut kommuninutdlo avKutigssauvdluåsagaluarpoK
tåuko arajutsinavérsåsagpåssuk SIK-ip piumassarisså akigssarsiar-
Kortunerussut angnermik akilerårtarnigssånik, akit nioneutigssanig'
dlo iluanårutit pivdlugit inatsisiliussinigssamik klsalo iluarsTniarnerup
nalåne niorKutigssanik iluanåruteKartarungnaeratdlarnigssamik. isu-
maKatiglgsitsiniartartutdle politikikut aulajangTssartungingmata piu'
massarissap tamatuma isumerfinginiarnigsså ajornakusortugssauvoK-
taimaingmat isumajcatiglngniarnerne peKataussartut pingasuviu-
ssut isumaKatigjgkungnaernigssåt måna ilimanarsigunarpoK. Kular-
narpordlo årKingniagagssartik iluarsisfnåusaneråt, fmaKalo pissaria'
KalersinauvoK politikikut angnertumik isumaKatigmgniarnigssaK.
2 NR. 9 1983
ATUAGAGDLIUTIT