Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.03.1983, Blaðsíða 36

Atuagagdliutit - 02.03.1983, Blaðsíða 36
Oqallinneq • Debat____ Sumut una pisoq? Allaaserisat pingaarnersaanni taa- matut qulcqulalimmi AG-ip nor- mumini 9. februar 1983-imi saq- qummersumi KGH-ip nioqqutis- saasa kisermaassal akiisa namrni- nersortuni malinneqarunnaarnis- saannik aalajangernera saassup- paa oqarlunilu, taamaaliorneq naalakkersuisut siulittaasuala ua- ngalu Kalaallit Nunaanni aningaa- sal naalerukkiarlornerannut ki- gaallatsitsiniaqataajumalluta sior- na seplemperiini oqaaseqaatigisat- sinnut akcrliusoq. AG isumaqannguatsiarpoq, nam- minersortut akinik namniinneq aala- jangiisalernissaal akit qaffanneran- nik kinguneqarumaartoq. Allaat pa- sinartinniarneqarpoq uanga taamaa- liorsimasunga, KGH unammilleqati- giinnikkut iluanaarutissaqarneruler- sinniarlugu. Eqqarsartaaseq taamaattoq — u- toqqatseraluarpunga taama oqaasa- Hvor blev det af? I en leder med denne overskrift ven- der A/G sig den 9. februar 1983 mod min beslutning om at ophæve de private handlendes forpligtelse til at følge KGH’s salgspriser for enerets- varer og giver udtryk for, at dette skridt strider mod landsstyreforman- dens og mit tilsagn fra september sid- ste år om i fællesskab at arbejde for at bremse inflationen i Grønland. A/G’s opfattelse bygger åbenbart på den antagelse, at den frie prisfast- sættelse nødvendigvis vil føre til pris- forhøjelser i den private handel. Man antyder oven i købet, at der skulle være tale om taktik fra min side, idet jeg skulle ønske at give KGH en kon- kurrencemæssig fordel. Tankegangen forekommer mig — ja undskyld udtrykket — lidt blåøjet. Jeg synes A/G gør sig skyld i en grov undervurdering af de private hand- lende, når man antager, at de i den grad skulle handle imod egne interes- ser. Jeg kan naturligvis ikke forudsi- ge, hvorledes reaktionerne vil blive, men jeg føler mig overbevist om, at skridt som det her omtalte, der forøg- er mulighederne for konkurrence, og- så i prisen, i det lange løb vil være til gavn for forbrugerne og kan medvir- ke til at bremse den fortsatte inflati- on. Grund til nogen optimisme I øvrigt er bestræbelserne for be- kæmpelse af inflationen i Grønland på ingen måde glemt, således som A/G antyder det. Det er rigtigt, at priserne i Grønland fortsat er stigen- de, men nu er der efter min opfattelse for første gang i lang tid grund til no- gen optimisme. En stor del af pris- stigningerne i Grønland skyldes jo prisstigninger på varer, der må ind- købes i omverdenen, bl.a. i Danmark og her er der nu for alvor grund til at tro, at den kommende tid vil vise en væsentlig afdæmpet prisstigning- stakt. Det skyldes ikke mindst de ind- komstpolitiske indgreb, den nuvæ- rende regering har gennemført efter sin tiltrædelse. Først og fremmest betyder afskaf- felsen af den automatiske dyrtidsreg- ulering i Danmark en i de kommende år. Virkningen på det danske prisni- veau er yderligere sikret gennem et avancestop for private virksomheder. Hertil kommer, at det nu ser ud til, at regeringens intentioner om en stærk afdæmpet lønudvikling bliver fulgt op af et betydeligt mådehold ved de lønoverenskomster, der er i færd med at blive afsluttet på det danske arbejdsmarked. Mådehold er det vigtigste Den afdæmpning af udviklingen i omkostningsniveauet, der hermed er sikret i Danmark, får helt klart be- tydning for den danske prisudvikling og dermed også indirekte for den grønlandske. En virkelig effektiv be- kæmpelse af inflationstakten i Grøn- land forudsætter imidlertid også, at man i Grønland gør sig klart, at det er nødvendigt selv at bidrage til at holde omkostningsniveauet nede. Jeg tænker her ikke mindst på nødven- digheden af, at grønlandske politike- re og organisationer medvirker til, at også den grønlandske lønudvikling i den kommende periode bliver meget beskeden. Herudover må man pege på nød- vendigheden af at gennemføre skridt, der kan fremme rationalesering af grønlandske virksomheder og frem- me konkurrencen mellem private og offentlige virksomheder. Mådehold med hensyn til den lønudvikling, man vil tillade i den kommende over- enskomstperiode, vil imidlertid efter min opfattelse være det vigtigste in- strument i en grønlandsk inflations- bekæmpelse, og lykkes en sådan poli- tik, følger jeg mig overbevist om, at der også i Grønland vil ske en meget kraftig begrænsning af prisstignin- gerne. Tom Høyem Grønlandsminister UL-FOTO nutåungitsunik dssiuteKarpit? agdlisikusugkugkit unga nagsiukit: UL-FOTO AG Box 39 3900 Nuuk agdlisikusutat mingnerpåmik 4x6- itut angitigissariaxarpox. ima angitigissungortlnexartarput: 9x13 18x24 13x18 20x25 ■ åssilisikusugkuvit imalunit påsissaxarusugkuvit sujanerit normumut 2 34 61. KalipauteKangitsuinait suliarine Kartarpu t. gama — uanga sianiitsorpallanneru- sorraara. Isumaqarpunga AG-ip namminersorlutik niuertarfiutillit na- lilernerluppallaarai, isumaqarami, namminneq soqutigisamik akerlerlu- innaannik iliorumaartut. lliuuserisa- ma qanoq kinguneqarumaarnerat soorunalimi oqaatigereerneq saper- para, qularutiginngilluinnarparali taamatut periarfissaqalernikkut u- nammilleqatigiissinnaanermut periar- fissattaa pitsaanerulerumaartut, aki- tiguttaaq, taamalu piffissaq ungasin- nerusoq eqqarsaatigalugu pisisartu- nuttaaq iluaqutaassalluni angissallu naleerukkiartornerannut kigaallas- saatitut sunniutissaalluni. Isumalluarnissamut pissutissaqarpoq Kalaallit Nunaannilumi angisaasat naalerukkiartornerat akiorniarneqar- nissaat puigorneqanngilaq, naak AG taama isumaqannguatsiaraluartoq. I- lumoorpoq Kalaallit Nunaanni akit qaffakkiartortuarsinnartut, uangali i- sumaqarpunga qangarsuunersorli i- sumalluarnissamut pissutissaqarami kiisami isumalluarnissamut pissutis- saqaqqilersimasoq. Kalaallit Nu- naannimi akit qaffakkiartornerannut ilaatigut pissutaapput nioqqutissat nunanit allanit pisiarisariaqartartut, soorlu ilaatigut Danmarkimit maan- nali pissutissaqarpoq ilimagissallugu akit manna tikillugu pisimanermit- tuut qaffakkiartortigiunnaarumaar- tut. Pingaartumik pissutigalugu Dan- markimi akissarsiat isumaminneersu- mik qaffattitaasarunnaarneratigut qallunaat akissarsiaat ukiuni aggersu- ni qaffariarujussuarsinnaajunnaarsi- taasimammata. Danmarkimissaaq a- kit qaffariartorunnaaminissaat qular- naarneqarsimavoq namminersortut i- luanaarutissaminnik naatsorsuisarne- rata killilerneqarsimaneratigut. Ilan- ngullugu eqqarsaatigineqassaaq, naa- lakkersuisut akissarsianik qaffappal- laarnaveersaartitsiniarnerat malinne- qalersimammat, ilaatigut qallunaat suliffeqarfiisa akissarsiassat pillugit i- sumaqatiginninniarnerminni ingasat- tajaarnaveersaalernerisigut. Ingasattajaarnaveersaarneq Aningaasartuutinik qaffatsitsinaveer- saarneq, maanna Danmarkinti atuu- tilereersoq, qalarnanngilluinnartumik qallunaat akitigittagaasigut malun- niukkumaartoq taamalu Kalaallit Nunaannuttaaq sunniuteqassalluni. Aningaasalli Kalaallit Nunaanni na- leerukkiartornerat sukumiisumik aki- orniaraanni paasilluartariaqarpoq, Kalaallit Nunaanni aningaasartutit sapinngisamik appasissuutinniarta- riaqartut. Tassani minnerunngitsu- mik eqqarsaatigaara, kalaallit naa- lakkersuinermik suliaqartuisa sulisul- lu peqatigiiffiisa paasilluinnarlugu suleqataaffigisariaqaraat, Kalaallit Nunaanni akissarsiat qaffakkiartor- nerisa piffissami aggersumi annikit- suinnaasariaqarnerat. Tamatumuunnga ilanngullugu tik- kuartariaqarpoq pisariaqarluinnar- toq, suliffeqarfiit Kalaallit Nunaan- niittut pisariillisarneqartariaqarnerat aammalu namminersortut pisortallu suliffeqarfiisa imminnut unammille- qatigiilluarsinnaanerusariaqarnerat- Uangali isumaga naapertorlugu akis- sarsiat pillugit isumaqatiginniarnissa- ni ingasattajaarnaveersaarneq Ka- laallit Nunaanni aningaasat naleeruk- kiartornerannut akiuunniarnernii sakkussat pitsaanersaraat, periaaser- lu taamaattoq iluatsissappat, qularu- tiginngilluinnarpara, akit qaffakka- luttuinnarnerat Kalaallit Nunaannis- saat sakkortuumik killilerneqaru- maartoq. Tom Høyem Nalunaaqquttat iluarsaan- neqartarput ALT I URE repareres Knud Pedersen ‘ Kirkensgårdvej 53 Vandborg . 7620 Lemvig Tlf. (07) 83 61 83 Paragraf 1 Inatsisit tunngaviusoq taanna Danmarkip naalagaaffiata im- mikkoortortaani tamani atuut- tuuvoq. Tage Schjøtt - IMarsaq LIL-FOTO klarer alt i kopiering og forstørrelse af gamle billeder - Uden negativer. Send ind til: LIL-FOTO AG - Box 39, 3900 Nuuk Husk: Billederne, du sender ind, må ikke være mindre end 4x6 cm. Kopier leveres i følgende størrelser: 9x13 18x24 13X18 20x25 Vil du vide mere - Ring til: LIL, AGs fotoafdeling, Tlf. 2 34 61 Alt arbejde laves kun i sort/hvid. 36 NR. 9 1983 ATUAGAGDLIUTiT
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.