Atuagagdliutit - 02.03.1983, Page 10

Puisit Norgemi
ajomartorsiutaasut
Atuagassiami»Fiskaren«-imi Greenpeace
saassutarineqarujussuarpoq. Norge Sovjetillu puisittarisinnaasatik
amerliumagaat
Aataarpassuit Norgemi kangerluiwut pulaasalersimappul. Aalisarnennut ajo-
qutaasaqimmata ukiumut pisarineqarsinnaatitaasut uUumikkitt 82.000-iusui a-
merlinequrnissaut norgemi aalisartul piumasarisimavaat.
Grønlandssælen invaderer de norske fjorde i tusindtal. Den er en ægte trussel
for fiskeriet, og norske fiskere kræver nu fangstkvoten hævet fra de nuværen-
de 82.000 dyr pr. år.
Ukiut tulleriit sisamassaanni Finn-
mark Norgemiittoq aataarpas.su-
aqarpoq. Aataat amisukkuutaar-
tarput, Varangerfjordiinnarmilu
aataat tusindikkuutaat takuneqar-
simapput.
Aataat Norgep kangerluini saarul-
littorniartarput, aalisakkanut pisari-
ncqartartunut ikilisaataaqisumik.
Misissuisut ilimagaat kangerlunnut
pulasimassasut, imaannarnti nerisas-
sakilliulernertik pissutigalugu.
— Ikilisaataasinnaasumik pitsaa-
suinik nassaartoqarnissaata tungaa-
nut puiseqartuassagunarpoq, aalisar-
tut aviisiat »Fiskaren« allappoq, rus-
si! norgcntiullu puisinik ikilisaanissa-
minni suleqaligiinneriinissaal ujarto-
ramiuk.
Puisittarincqarsinnaasut
82.000-il
Norgep Ruslandillu katillugit ukiu-
mut aataartarisinnaasaat 82.000-inut
amerlassusilerneqareernikuuppul,
aalisartulli aalisagartassaraluinik qa-
noq ikilisaasartiginerat eqqarsaatigi-
gaanni ikippallaarlutik.
Bittert angreb på »Greenpeace« /
hæve fangstkvoterne
For Fjerde år i træk oplever Fisker-
ne i Finnmarken i Norge en sand
invasion af grønlændssæler. Sæ-
lerne optræder i stimer på op (il en
halv snes dyr, og alene i Varan-
gerFjord er der observeret Flere tu-
sinde.
Sælerne æder så mange Fisk i de
norske fjordkomplekser, at det gør
sig mærkbart gældende i fiskernes
fangster. Forskerne regner med, at de
søger ind i fjordene, fordi der ikke er
tilstrækkelig føde til dem i åbent hav.
— Dette fænomen vil med sikker-
hed gentage sig også i årene fremov-
er, indtil man finder en effektiv måde
at tynde ud i sælbestanden på, skriver
fiskeriavisen »Fiskaren«, der efterly-
ser et endnu tættere samarbejde mel-
lem russerne og nordmændene om
bekæmpelse af sælplagen.
Kvote på 82.000 dyr
Norge og Rusland har allerede i fæl-
lesskab fastsat en fælles fangstkvote
på 82.000 grønlandssæler om året,
men dette er alt for lidt, hvis man ik-
10 NR. 9 1983
Russit piumasaraat puisit timmi-
sartut atorlugit silaannarmiil kisinne-
qassasut, Norgep Ruslandillu kille-
qarfiata eqqaani qanoq peqatiginera
eqqukannersumik paasineqarnias-
sammat.
»Greenpeace« pisuuvoq
»Fiskaren«-imi suleqataasut Norge-
milu puisinik misissuisut qularutigin-
ngilaat, puisit pisarineqarsinnaasut
naalakkersuinikkut amerliumaneqar-
pallaannginnerannut pinngortitamik
i 1 lers u i n iaqat igii f f i k »Greenpeace«
pisuusoq.
— Qularnanngilluinnarpoq pin-
ngortitamik illersuiniaqatigiiffiup
taassumap suliniutai kinguneqarsi-
masut, pitsaanngitsumilli, »Fiska-
ren« allappoq.
— Suliniaqatigiif'llnp qanoq iliuu-
seqarnissaa ersigineqangaarami, eq-
qortumik iluaqutaasumillu iliuuse-
qarnissarluunniit annilaangagineqa-
lersimavoq. Soorlu assersuutigalugu
norgemiut russillu puisittarisinnaa-
saat amerlisinniameqarsinnaanngil-
lalluunniit, »Fiskaren« allappoq.
Fiskaren — Norge og Sovjet vil
ke fortsat skal opleve, at sælerne
æder den fisk, fiskerne skulle fange.
Russerne har nu krævet, at der
indsættes fly til tælning af sælbestan-
den fra luften, således at man får et
realistisk overblik over de mængder
af sæler, der findes i grænseområdet
mellem Rusland og Norge.
»Greenpeace«s skyld
»Fiskaren«s medarbejder og de nor-
ske sælforskere er ikke i tvivl om, at
det blandt andet er miljøorganisatio-
nen »Oreenpeace«s skyld, at der i po-
litiske kredse åbenbart er modstand
mod yderligere fangstkvoter på sæl.
— Der er vel ingen tvivl om, at
denne miljøorganisations bestræbel-
ser har båret frugt, også på negativ
måde, skriver »Fiskaren«.
— Man er blevet så bange for,
hvad organisationen kan finde på, at
man holder sig tilbage med initiativ-
er, som er åbenbart rigtige og nyttige.
For eksempel at øge den fælles
norsk/russiske kvote på grønlands-
sæl, skriver »Fiskaren«. p.
Kissattaatit
ulorianartut
KGH-p tusagassiorfitsigut ilisimatit-
sissutigaa, akisit kissattaatit, arlale-
riarlutik ikuallannermut pissutaasi-
masut, nioqqutigineqartussatut a-
kuersissutaanerat »Demko«-p taa-
maatissimagaa. Akisit kissattaatit sa-
naneqarfigaat Ullco, type U2 aamma
UW2, nalunaaqutaqarlutik A.F.
imaluunniit Demko 2392.
Akitsit tamakku nioqqutigeqqu-
saajunnaarput, akitsillu kissattaatit
1979-imi, 1980-imi 1981-imilu sanaat
atorneqaqqusaajunnaarlutik.
Tamatumunnga pissutaavoq,
Demko qanittukkut ilisimatinneqar-
simammat, akitsit tamakku pissu-
taallutik arlalinnik ikuallattoqartarsi-
masoq. Paasineqarsiniavorlu sanane-
qaatsimikkut kukkuneqartut, ikual-
lannermut pissutaasinnaasumik.
Akitsit kissattaatit nioqqutigine-
qarsimapput sananeqarlii assigiin-
ngitsunik taaguuteqartillugit. Sana-
neqarlii suussusiilu paasineqarsin-
naapput qalequtaat atavinngitsut
peerlugit nalunaaqutaat akisitaviiniit-
tut takullugit.
Ukioq sananeqarfiat nalunaqutser-
neqarsimasarpoq aappaluttumik, tu-
ngujortumik tunguusamilluunniit al-
lagartaasigut ulluliissummik naqitsi-
nikkut, amerlanertigut arfinilinnik
kisitsisitalerlugu, ilaatigulli aamma
sisamanik tallimanilluunniit. Kisitsisit
marluk kingulliit ukioq sananeqarfia
nalunaartarpaat.
Farlige varmepuder
Den kongelige grønlandske Handel
gør i en pressemeddelelse opmærk-
som på, at »Demko« har trukket til-
ladelsen tilbage for en type varmepu-
der, som i flere tilfælde har forvoldt
brand.
Varmepuderne er af fabrikat Ull-
co, type U2 og UW2, mærket A.F.
eller Demko 2392.
Salg af disse puder er nu forbudt,
og samtidig er nedlagt forbud mod
fortsat brug af de nævnte varmepu-
der fabrikeret i årene 1979, 1980 og
1981.
Baggrunden er, at Demko for ny-
lig har fået underretning om et antal
brande, hvor denne pude var involve-
ret. Samtidig har den vist sig særdeles
hyppigt at indeholde fabrikationsfejl,
der medfører brandfare.
Varmepuderne er solgt under for-
skellige firmanavne. Fabrikat og ty-
pebetegnelse kan konstateres ved at
tage de løse betræk af og efterse
mærkningen på selve puden.
Produktionsåret fremgår normalt
af en rød, blå eller violet datostemp-
ling på mærkesedlen, normalt med
seks cifre, men ofte med kun fire eller
fem. De sidste to cifre angiver pro-
duktionsåret.
DRONNING INGRIDS HOSPITAL
søger
Barnemedhjælper
En stilling som barnemedhjælper ved Dronning Ingrids Hospi-
tal, medicinsk afdeling A II er ledig til besættelse snarest.
Stillingen aflønnes efter overenskomst mellem Det offentlige
Aftalenævn og SIK
Det bemærkes, at bolig ikke kan anvises.
Ansøgning mærket 2/83 indsendes senest den 14.3.1983 til:
Hospitalsinspektøren
Dronning Ingrids Hospital
Box 1001 . 3900 Godthåb.
ATUAGAGDLIUTIT
Norge ramt af
sælplage fire år efter
hinanden