Atuagagdliutit - 02.03.1983, Page 15

pmgortitaleritut tyskit
piniartunik
igdlersuilmaKaut
Scl'*h\ “Z'1
°Ui,f>S?ne
ti • C, ~‘e A/a
'"'»»o ??taxiiJlr'rUfj*tt!'t*en,2a
World Wildlife Fund-ip Tyskland kitdlerme ingmikortortaKarfiata puissit piv-
dlugit påsiniaissunul agdlagarissartagkanie oKausiliornera avdlångorttsimavå
agdlagkiap angnersså nunavtine piniartut kulturidnik igdiersuiningordiugo.
Den vesttyske afdeling af World Wildlife Fund har ændret ordlyden af det
brev, som tilsendes forespørgere om sælfangst, således at det meste af brevet
fremstårsom et forsvar af den grønlandske fangerkultur.
Nangminerssorneruvdlutik Okar-
•ugssat kalåtdlit puissi'niartarnerat
P'vdlugo Europame pasisitsiniai-
ncra(a suniutai sujugdiii sarkå-
nierput. iinåingitsok åinit akisa
kagfariatårncratigut, kisiånile
Pingortitamik igdlersuiniakatigig-
*'uP suniutekardluartartup atarwi-
"ekardluariuvdlo puissiniartarnck
Pi'dingo påsissutigssissarnerminik
avdlångorlitsineraligut.
mat umane pinetcartoK tåssauvok
PunarssuaK imåkerdlugo pingortita-
mik igdlersuinigssamut aningaussau-
•CKarfiup World Wildlife Fund-ip
Tyskland kitdlerme ingmikortorta-
karfia. kalåtdlit puissit amé pivdlugit
Pasisitsiniaivdlutik Frånkfurtime tit-
sagagssiortunik katerssortitsinerata
kingoma ingmikortortaKarfiup pui-
ss<niarneK pivdlugo aperKuteKartu-
aut akissutigissartagkame OKauserta-
liornera avdlångortisimavå.
agdlagkap akissuteKautaussartup
HTiarissåta angnertunerpårtå måna
kalåtdlit piniarnermik inuniuteKarne-
'anik igdlersuiningorpoK, ersserkig-
'arnekarpordlo »piniapilungnek
nungusainerdlo klsalo pingortitamut
naleikutumik piniarnek« åssigtngi-
'sutekarmata.
ardlerinartokartingilarput
WW’F-ip Tysklandime ingmikortor-
taKarfiata agdlagkiåne erssendgsar-
Pekarpok Atlantikup avangnåne ug-
ssuit piaråinik natserssuårkanigdlo
’OKoraissarnerssuak aningaussaute-
karllup akerdlerivdluinarmago.
»kisiånile pingortitap pissusianut
Palerkusagkamik umassut nujuartåi
Piniarnekartarnerat WWF-ip årdleri-
Partokartingilå, umassut nungutau-
nigssåt årdlerinariokaruigigpat åma-
umassunik igdlersuinigssamut
tungatitdlugo sianigissagssat nalingi-
Paussut sianiginekarpata. akerdlia-
’Pgdle ingassåussåungitsumik piniar-
nermik åningaussarsiutekarnek ag-
dlåt umassut ilaisa ardlaligssuit ig-
dlersorniarnekarnerånut iluakutau-
ssarpok (sordlo Alaskame Namibia-
milo puissit ilait åmalo Peru-me ner-
ssut vieunja)«.
agdlagardlo nangigpok:
inujumavdiune ilungersornek
»pissutsit taimåitut atutut atuput Ka-
låtdlit-nunåne piniartausitokak er-
karsautigalugo. puissit inersimassut
(puissétkat pitiagit) kangarssuardle
piniarnekartarput autdlait unårdlo a-
tordlugit, pingortitak inuvfigiumi-
naitsok inuvfiglnarsinaujumavdlugo.
puuissip nekå nerissårinekarpok, er-
dlavé kingminut neruvkautiginekar-
tardlutik, saornge ujaluilo atortug-
ssiarinekardlutik annlo tupiliarine-
kartardlutik, atissagssiarinekartar-
dlutik åmerissunutdlo tuninekarlar-
dlutik. Kalåtdlii-nunåne inuit pingor-
titardlo akunermingne Okimaekati-
gigsumik pissusekarput, pingortitav-
dlo pigssarititai inungnit pingitsorne-
karsinåungitdlat ajungitsune någ-
dliungnernilo.
danskit kungikormiuisa taperser-
sugåt tåssatuauvok kalåtdlit inuju-
mavdlutik ilungérsornerat, canada-
miut norgemiutdlo puissérkanik pi-
niapilungnerånut agtumåssutekångit-
SOk«.
akissugssåtissusck ilisimagåinc
»WWF-ip ugpernarsåinarsinauvå
Kalåtdlit-nunåia inutokaisa nang-
mingnérdlutik isumaginiarmåssuk
nunap umassuisa igdlersornekarnig-
ssåt nungutsailiornigssåtdlo. umassut
sianigalugit piniartarput, sordlume
Amerikatne avangnardlerme indiåne-
rit taimåisimassut åmalo kiaglup or-
pigpagssuisa inue sule uvdlumimut
taimåitut«, Tyskland kitdlerme
WWF-ip ingmikortortakarfiata ag-
dlagkiåne taima agdlagsimavok, ag-
dlagkiardlo ima naggasernekarpok:
»taimåitumik misigissutsit lungavi-
galugit okatdlisilerugtornerme
pingortitamik umassunigdlo igdler-
suiniat akissugssåussiisermik ilisi-
mangnigtut åma ilisimassariakarpåt
De første virkninger af Hjemme-
styrets oplysningskampagne i Eu-
ropa om den grønlandske sæl-
fangst er nu kommet til udtryk. Ik-
ke i form af øjeblikkelige prisstig-
ninger på sælskind, men i form af,
at en magtfuld og velanset miljø-
organisation nu har revideret sit
oplysningsmateriale om sælfangst
til fordel for Grønland
Det drejer sig om den vesttyske af-
deling af Verdensnaturfonden,
World Wildlife Fund. Efter presse-
mødet i Frankfurt i forbindelse med
den grønlandske sælskindskampagne
har afdelingen ændret ordlyden af
det brev, som tilsendes forespørgere
om sælfangsten i det hele taget.
Standardbrevets indhold fremstår
nu for det meste som et forsvar af
den grønlandske fangerkultur og un-
derstreger forskellen mellem »på den
ene side rovdrift og udryddelse og på
den anden side naturrigtig jagt«.
Ingen betænkeligheder
Den tyske afdeling af Verdensnatur-
fonden anfører i brevet, at organisati-
onen altid med eftertryk har vendt sig
mod masseslagtninger af unge rem-
mesæler og klapmydser i Nordatlan-
ten.
»Dog har WWF (Verdensnatur-
fonden) ingen betænkelighed ved en
økologisk afstemt udnyttelse af
vildtdyr-bestande, når arterne ikke
trues, og når udnyttelsen sker under
iagttagelse af almindelige dyreværns-
principper. Tværtimod: Netop et \ ist
mål af økonomisk udnyttelse er end-
da for mange dyrearter en forudsæt-
ning for en virkningsfuld beskyttelse
(for eksempel pelssælerne i Alaska og
åssiglngissut tamåna; igdlua’umgåne
piniapilungnerup nungusaineruvdlo
igdlua’tungånilo pingortitamut naler-
Ki'numik piniarnerup åssiglngissu-
tåt«. .v.
Namibia og vicunjaen i Peru).
Og del hedder videre i brevet:
Eksistenskamp
»Disse forhold gælder for lnuits tra-
ditionelle jagt i Grønland, hvor man
siden tidernes morgen har jaget voks-
ne sæler (ingen ungdyr) med gevær
og harpun for at kunne overleve i det-
te ekstreme miljø. De (inuit) spiser
sælkod, fodrer deres slædehunde
med indvolde, laver værktøj af knog-
ler og sener og telte og beklædning af
skindene, ligesom de sælger skind til
pelsforarbejdende virksomheder. 1
Grønland eksisterer der en afbalance-
ret ligevægt mellem mennesket og
den natur, hv is produkter menneske-
ne er afhængige af på godt og ondt.
Det danske kongehus støtter altså
kun grønlændernes eksistenskamp,
som intet har at gøre med den rovd-
rift på ungsæler, som canadiere og
nordmænd driver«.
Ansvarsbevidste dyreværnere
»WWF kan kun bekræfte, at Grøn-
lands urbefolkning selv drager om-
sorg for beskyttelsen og bevarelsen af
landets dyreliv. De udøver deres jagt i
respekt for livet, således som det også
tidligere var tilfældet blandt Norda-
merikas indianere og den dag i dag
blandt tropeskovens naturfolk«, står
der skrevet i brevet fra den vesttyske
afdeling af Verdensnaturfonden, som
afslutter således:
»Ansvarsbevidste natur- og dyre-
værnere burde altså også være sig
denne forskel bevidst i de aktuelle,
følelsesladede diskussioner omkring
sæljagten; forskellen mellem på den
ene side rovdrift og udryddelse og på
den anden side naturrigtig jagt«, s.
Eitrorame pingortitamik igdlersuiniaKatigit piviussorsiornerussut kalåtdlit pini-
ortut atugarissdinik påsingningneruput. ajuna World Wildlife Fund-ip Fran-
krigime ingmikortortaKarfiala sivnissua Parisime tusagagssiortunik katerssor-
titsinerme.
Seriøse miljø-organisationer i Europa ser sagligt på de grønlandske fangeres si-
tuation. Her er repræsentant for den franske afdeling af World Wildlife Fund
under en pressekonference i Paris. (Foto: A nne Bang)
Tyske miljø-folk
forsvarer nu de
grønlandske fangere
På direkte foranledning af sælskindskampagnen har den
vesttyske afdeling af Verdensnaturfonden ændret ordlyden af det
brev, som sendes til forespørgere om sælfangst
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 9 1983 15