Atuagagdliutit - 02.03.1983, Qupperneq 38

Oqallinneq • Debat_
Svar til Anna
Kuitse Andersen
Jeg vil gerne komme med en berigti-
gelse af Anna Kuitse Andersen’s fej-
lagtige citater af mine ord i f.m. fan-
gerdistrikternes møde i Kangerlussu-
aq.
, I de fejlagtige citater er der kun et
rigtigt, nemlig at jeg stammer fra fan-
gere. Del er det eneste sande i Anna
Kuitse Andersen’s indlæg, der tilsy-
neladende er udtryk for hendes dagli-
ge tanker. Det er sandt at jeg opvok-
sede hos en fangerfamilie. Jeg vil ik-
ke undlade al svare på Anna Kuitse
Andersen’s løgnagtige indlæg. Jeg vil
også fremhæve, at når man skal cite-
re andres mennesker, så skal det være
sandt.
Da jeg blev indbudt til at overvære
mødet i Kangerlussuaq benyttede jeg
lejligheden og udtrykte min tak for at
jeg fik mulighed for at sige et par
ord. Jeg sagde, at Siumul vil fortsæt-
te den linie der er lagt og at vi regnede
med al danne landsstyre igen. I den
forbindelse understregede jeg, at vi
også efter valget ville fortsætte vores
venlige bygdepolilik. Lin ting, som
Anna Kuitse Andersen ikke kom ind
på, skal jeg nævne og det er følgende:
i 1979 blev der bevilget ca. 2 mio. til
bygderne. Dette beløb er idag blevet
I O-doblet, idet der idag er bevilget
over 20 mio. til bygderne.
I den forbindelse understregede jeg
også, at bygdebefolkningen har fri-
hed til at blive boende i deres bygder,
d.v.s. de har mulighed for at fortsæt-
te deres tilværelse der. Bygdebefolk-
ningen har selv valgt, hvorledes de vil
leve, og denne frihed vil fortsat være
til stede. Vi vil til stadighed udbygge
bygdesamfundenes levevilkår, dette
koster naturligvis penge, men jeg har
også understreget, at vi ikke har pla-
ner om at forhøje landsskatten.
Der er en ting som blev fejlciteret:
jeg sagde, al det grønlandske sam-
fund har oplevet tider med vekslende
strenge og milde vintre. Menneskene
har udstået disse ved deres forudseen-
hed. Denne væremåde er blevet fort-
sat fra slægtled til slægtled, for at vi
skal kunne være parate til al møde
sådanne tilstande.
Alle vi der er opvokset i fangerdi-
strikter ved, at man skal være forbe-
amerdlagissortorssuit
OKauscK tå mut imaliinTt OKariar-
tausi'K tåuna inéraunivlinit inersi-
massungorncrpul tikitdlugo tusar-
tåinarparpul.
inungnut tungatitdlugo atorneKar-
tarpoK, s.i. Katångutiglt amerdlarssu-
gångamik isumaKatigigsinåungika-
ngata iinalunit nålångitsut inerteralu-
ardlugit (usarumångikångata ing-
mingnut KiatcKåtålerpata OKarfigine-
k artarput »amerdlagissortut«.
imalunit aussame silagigssuarme
ukiap tunganut autdlarå umiatsiait
ardlarigdlutik nuniagiarput ipuinar-
nerup nalåne. umiatsiaup aipa inoKa-
kuok Kimarugtortunik. ardlaile sisa-
måinåuput iputit nåmagtlnardlugit i-
noKardlutik aKugtortik tatdlimiut-
dlugo.
tamarmik ornigaK atauseK sitiner-
figåt ungasiarpordle. ardlai amerdla-
nernik inugdlit anguartigssaileKingi-
namik ingerdlavdluavigput ardlatig-
dlo katagdlugit, katagsimalerdlutig-
dlo Kasuerserumavdlulik ilatik ipor-
Kuvait. kingorårsissut ipordlungneru-
put ernmardlo piumassaråt ardlatik i-
pusassut, ukule Kasuersertut sule Ka-
suerserusugput Kasungivigkaluardlu-
tik inuvdluatålårumanermit.
sukaKalutik autdlaramik måna i-
sumaKatiginginermit ingerdlat'Kali-
vingmata ardlaisa anguvait, naggatå-
gutdlo katagdlutik tikiniagkamingnut
ånguterKårput.
ånguterKårnerånut pissutauvoK
ingmingnut pissugssaussutut issigalu-
tik taligalutigdlo xasusuitdlutik i-
pungnerat.
ukule kingugdliuvdlutik ångutut
kinguartornerånut pissutauvoK »a-
merdlagissomerat«.
Atuagagdliutit-ne nr. 5-ime »ilani-
gornguna« radiop inugtagssaileKine-
ranul tungassoK — atuaravko uva-
ngåtaoK isumariarpunga »amerdlagi-
ssortorssuit«.
måna Kinersingajalernerme angat-
dlåmutdlusoK anguartaunivtut Ka-
ngale malungnarserérput. OKait ipig-
taKaut, ilånguisale OKautsitik utcKå-
tåginalerpait aperineKarunik a-aT-T i-
malunit a sivitsorulorKårdlugo aki-
ssalerdlutik, uvangåsit isumaKartar-
pttnga »tåssa uvavtut tusiagtorujug-
ssuångorerput iluamigdlunit tumitik
ungarKiineK sapilersutut itdlugit«.
nunånguavtlne asassavtine imåi-
nåungilsumik silåinalingme angatdlå-
mutdlusoK anguartauniartugssat sa-
pitsusåput, misigissartut, Kasujaitsut.
nal. akunere sulivfigssatik Kångilåsa-
galuarunikit ingmingnut erdligingit-
sut. suliumassut suliungnaernigssa-
ntik erKarsauteKångitsut, inuime a-
kigssaK pinerunago, nunarKatitigdle
inuiaKatit pineruvdlugit sulissut tå-
ssaussarput inuit anersåkut timikut-
dlo nukigtut, taimåinermikutdlo Kag-
fagkalugtuinartarput. angussagssar-
dlo pitsaussoK angussardlugo.
mana igdloKarITt erKaiguvtigit ag-
dlagfingnut iseruvta atorfiligpassuit
kalåtdlit Kavdlunåtdlo amerdlavdlui-
nalerput, sågfigingnigkaluardlunilo
OKåsåput »ungarKårdlutit«, tåssii-
ngarånilo »unga påsiniaigit!«. ila å-
ma atorfilikujugpassuit amerdlagi-
ssortalerunarput.
atorfigdlit amerdlavatdlalerpata
piumassaitdlo amerdliartuinarpata a-
kilerårutit Kagfagkalugtuinåsåput tai-
mailigpatdlo akiligagssat ikiliartiisa-
natik.
K. Maller, ManitsoK
redt til sådanne tider. Disse tilstande
rammer også bygderne og vi må der-
for ikke fjerne os fra denne væremå-
de.
De problemer som opstår som føl-
ge af strenge vintre kan landsstyret
alene ikke klare. Landsstyret, der er
blevet valgt til at forvalte samfundets
midler, skal så hensigtsmæssigt som
muligt bruge disse. Et håndgribeligt
bevis herpå er tilskuddene til skind-
priserne og at vi har været med til at
udbygge produktionsmulighederne i
fangerdistrikterne. Disse foranstalt-
ninger vil blive fortsat. Men en ting
skal vi ikke glemme, vi må til stadig-
hed være forberedt på omskiftelige
tilstande, som i tidens løb har været
til og som stadigvæk vil forekomme-
For at undgå misforståelser skal
jeg nævne, at Siumut-landsstyret, der
har påbegyndt forbedring af forhol-
dene i bygderne, har planer om at
fortsætte denne linie i de kommende
år, for at bygdebefolkningen fortsat
kan leve i frihed i det samfund, som
de elsker. Jonathan Moizjelcli
Siumut-formand
Pedel
Kalaallit Nunaata Katersugaasiviani pedel-itut atorfik piaarner-
paamik imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut inuttassarsior-
neqarpoq.
Pedelip suliassarai:
— illuutit (iluisa silataasalu) nalinginnasumik aserfallattaalior
nerat
— illuutit akornanni nunap nakkutiginissaa
— angalaarnermi atortuutinik, katersugaasiviup umiatsiaanik
kiassaataanillu nakkutiginninneq aserfallattaaliinerlu
— saqqummersitassat piareersarnerini toqqorsiviilu piorsarne
rini peqataaneq
— iluarsaaqqiisarnerni peqataaneq.
Qinnuteqartussap assassornermik (pingaartumik qisummik)
suliaqareersimanissaa naatsorsuutigineqassaaq.
Sapaatip akunneranut akunnerit suliffiusassapput 40-it akis-
saatillu SIK-p aamma Pisortaqarfinni atorfillit pillugit isumaqa-
tigiinniartartut akornanni 25. maj 1981-imi varmemesterit, pe-
delit viceværtillu pillugit isumaqatigissut malillulugu aaliangi-
gaapput.
Inissaqartitsineqanngilaq.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermik siornatigullu suliffeqarfigisa-
mik nalunaarsuuserlugu kingusinnerpaamik 19. marts 1983
nassiunneqassaaq uunga:
Kalaallit Nunaata Katersugaasivia
Grønlands Landsmuseum
Box 145 . 3900 Nuuk/Godthåb
Arnat peicatigTt kåtuvfiat
Knud Rasmussen-ip Højskolia sulexatigalu-
go kursusertitsiniarpoK
uvdlune 4. juli — 17. juli 1983.
kursuse pisaox: »Arnat iliniarfiat«-ne, Sisimiune.
kursusip imagssai:
a) ånoråminernik kalålerpalugtunik merssorneK
b) amernik merssorneK
c) ivigkanik merssorneK
d) kalåtdlit nerissagssautainik nerissagssiorneK.
agdlagångordlugo sianerdlunilumt sågfigingnigfigssax:
Arnat pexatigft kåtuvfiat
Box 239.3900 Nuuk . Telefon 2 28 35.
pexatauslnåuput kikutdlunft soKutigingnigtut nunarput tamå-
kerdlugo.
peKataorusugkuvit kingusingnerpåmik 15. april 1983-ime nalu-
naeruteKarsinauvutit.
ATUAGAGDLIUTIT
38 NR. 9 1983