Atuagagdliutit - 27.07.1983, Blaðsíða 19

Aatisakkanik nioqqutissiornermi ilinniartitsinerup atuagarsuuttariartai Qaqor-
tUmj Teleskoleusimasumi ingerlanneqassapput suliassartaalu illoqarfimmi tas-
Sani suliffissuarmi A vatami ingerlanneqartassallutik.
Undervisningen i den nye fiskeriindustrielle uddannelse skal foregå på den tid-
'gere Teleskole i Qaqortoq og praktiktiderne tilbringes i Avataqs fiskefabrik i
samme by.
Avataq nutaamik
Uinniagaqartut
sullivigisassavaat
Namminersomerullutik oqartussat aalisakkerivinni
sulisussanik ukiuni marlunni ilinniartitsisalerput
^alisakkanik nioqqutissiornermi
| [nniartitsisaaseq nutaaq, 15-inik
jinniartoqarsinnaasussaq, kalaal-
1. aalisakkanik nioqqutissiorner-
ilinniaqisissaarumasut ilinniar-
•'gisassavaat.
Hinniartitsineq Teleskoleusimasu-
jni Qaqortumiittumi ingerlanneqar-
assaaq, pingaarnerutillugillu ilinniar-
eqartassapput nioqqutissiornermik
Paersaarusiorneq, sulinermik atua-
Sarsornermillu tunngaveqartoq.
Ukiuni marlunni ilinniarneq avin-
eqarsimavoq ukiumut aallartinissar-
’usumut, ukiulli ilinniarfiusup aap-
Paa suliffissuarmi sulinikkut inger-
anneqartassalluni. Sulilluni atuagar-
orlunilu misilitsereernikkut ilinniak-
arr>ik naammassinnissaminerput up-
pernarsaammik tunniussisoqartas-
saaq.
Suliamik ilinniarfik
Aalisakkanik nioqqutissiornermik i-
linniarfik ukiuni siullerni pingasuni
misiligutitut ingerlassaaq Niuemer-
mik Ilinniarfiup ataani, taama ilisi-
matitsivoq pilersaarusiornermi siun-
nersorti Ilinniartitaanermut Pisorta-
qarfimmeersoq Hans Hornbech.
Tamatuma kingorna ilinniarfik i-
linniarfivittut immikkoortutut inger-
lalerniassaaq, Kalaallit Nunaanni nu-
naniluunniit allani aalisarnikkut ni-
oqqutissiorfiusuni ilinniaqqinnissa-
mut periarfissaqarluni.
Aalajangersimasumik ilinniartitsi-
suusussanik marluugallartunik pis-
sarsisoqareersimavoq, taakkualu sa-
niatigut tikisinneqarlutik ilinniartitsi-
suugallartussat qassiusarumaarnersut
suli ilisimaneqanngilaq.
Ilinniartitsissutigineqassapput aali-
sakkat pinngortarnerannut tunnga-
sut, suliffimmi pissutsit, ataqatigiis-
sitsineq allallu inuiaqatigiinnut tun-
ngasut pisariaqarsorinartut, Hans
Hornbech oqarpoq.
nioqqutissiornermik ilinniarneq
llinniartut ukiumi siullermi atuagar-
sortarlutik sulisarlutillu ilinniarner-
mikkut, aalisarnermut nioqqutissi-
ornermullu tunngasut annertuumik
paasisaqarfiginiassavaat, kalaallillu i-
nuutissarsiutaasa pingaarnersaata pi-
orsarnissaanut tungasut paasisaqarfi-
gisimassallugit.
Piginneqatigiiffimmi Avatami suli-
gallartarnermikkut ilinniartut nioq-
qutissioriaatsinik assigiinngitsunik i-
linniartinniartinneqassapput. Tunisi-
nermiit aalisakkap assaannarmik su-
liarineranut kiisalu qillertuusarmiu-
liarineranut imaluunniit tarajorterne-
ranut, qeritinneranut panertuliarine-
ranulluunniit.
avatami sulisut ilaat ilinniartunik
ullup affaani ilitsersuisuusassaaq.
Atuagarsornerup nalaani suliffis-
suarni nunaqarfinnilu, KGH-mi pi-
ginneqatigiiffinnilu namminersortuni
nioqqutissiortaatsit iliniarneqartas-
sapput kiisalu aamma peqassuseq a-
tuinerlu, pisassanik annertussusiler-
suisarneq ilanngullugit ilinniartitsis-
sutigineqartassallutik.
Uinniagaqartut ukiumi ilinniarfigi-
saminni kingullermi nioqqutissior-
nermi immikkoortut sapinngisamik
amerlasuut misiligarniassavaat.
Ilinniarnermik aallartinnissamut
10. klasse-mi soraarummeersimanis-
saq imaluunniit inuutissarsiummik
naapertuuttumik inuiaqatigiinniluun-
niit kiffartuussisimaneq apeqqutaas-
sapput.
Aalisarnermi nioqqutissiornermi
Qaqortumi ilinniarneq allartissaaq u-
kiaru septemberip aallaqqaataani.
Avataq praktikplads
for ny uddannelse
Hjemmestyret opretter 2-årig uddannelse for at få
kvalificeret arbejdskraft til landets fiskefabrikker
Den nye fiskeriindustielle uddan-
nelse, med plads til 15 elever, har
til formål at give de studerende vi-
den og erfaring i udviklingen af
den grønlandske fiskeindustri.
Undervisningen, der skal foregå på
den tidligere Teleskole i Qaqortoq, er
koncentreret om produktionsplan-
lægning, baseret på teoretisk og prak-
tisk undervisning.
De 2 års studietid er delt op i et ba-
sisår, mens andet studieår er ren
praktiktid på fabriksanlæg. Efter en
praktisk og en teoretisk fagprøve ud-
stedes der et fagbevis for gennemført
uddannelse.
Brancheskole
Fiskeindustri-uddannelsen skal i de
første 3 år fungere på forsøgsbasis
under Niuernermik Ilinniarfik (Han-
delsskolen), oplyser planlægnings-
konsulent i Uddannelsesinspektoratet
Hans Hornbech.
Derefter er det meningen, at ud-
dannelsen skal fortsætte som et selv-
stændigt uddannelsessted, med mu-
lighed for videreuddannelse her i
Grønland eller ved nordiske uddan-
nelsesinstitutioner indenfor fiskeri-
området.
Foreløbig er der normeret 2 faste
lærerstilinger samt et ubekendt antal
såkaldte »gæstelærere« til fiskeindu-
stri-uddannelsen.
Der skal undervises i fag som fi-
skeribiologi, arbejdsmiljø, kommuni-
kation og andre relevante samfunds-
orienterede fag, siger Hans Horn-
bech.
Produktionslære
Eleverne skal i det første skoleår,
som er en blanding af teori og prak-
tik, erhverve et bredt grundlag for
forståelsen af fiskeriet og industrien
samt mulighederne for udviklingen af
det grønlandske hovederhverv.
Gennem de periodiske praktikti-
der, som er placeret ved andelsselska-
bet AVATAQ, skal eleverne gøres
bekendt med de forskellige funktio-
ner, der er tilknyttet et fabriksanlæg.
Lige fra indhandling af råvarer til
maskinafdelingen, hvor fisken be-
handles manuelt og endelige konser-
vering eller saltning, frysning og tør-
ring.
En af de ansatte på AVATAQ skal
være halvdags praktikvejleder og in-
struere de studerende.
Under teoridelen skal der behand-
les emner som fabriksproduktion i
forhold til bygdeproduktion, KGH
og private andelsselskaber, ressourcer
og udnyttelse, kvoteringer og meget
mere.
Den studerende skal i det afslutten-
de praktikår have mulighed for at
prøve flest mulige arbejdsområder i
industrien.
Optagelsesbetingelserne er folke-
skolens 10. klasse, eller andre forud-
sætninger som erhvervsarbejde eller
samfundstjeneste.
Fiskeindustri-uddannelsen i Qa-
qortoq begynder for første gang den
1. september til efteråret.
Tukan i knibe
TukaK Teatret, der holder sig til i
Fjaltring i Danmark, er kommet i
økonomisk uføre og i alt 15 skuespil-
lere og andet personale må indtil vi-
dere arbejde gratis.
Teatret skylder nemlig 76.000 kro-
ner i restskat, og hvis det ikke har be-
talt inden den 8. august, kan det ende
med tvangsauktion. I alt skylder tea-
tergruppen 400.000 kroner til lønnin-
ger, el- og telefonregninger, annoncer
og en overskredet kassekredit.
TukaK har nu startet en indsam-
ling for at skaffe de 76.000 kroner
inden den 8. august.
ATUAGAGDUUTIT
NR. 31 1983 19