Atuagagdliutit - 27.07.1983, Blaðsíða 35

Nord lit igdlorssuata
eraå itsarnisaleritunit
ujardlerfigineKartoK
otakusiut misigssuerKafniarput Katangutigingniat
lSdlorssuatoKåt palasingomianit iserterfigineKartinago
Katangutigingniat kridtimik pujor-
•autéralerdlutik pujuatdlåtårneK
nuånarisimaKaut. ingnagtautiling-
nik autdlaisersortarsimåput, ag-
(1)agatorKanilo encortumik OKauti-
gineKarsimavoK Nungme Katångu-
•'gingniat igdlorssuatOKåta sanerå-
ne aninganiussame mana pérugtu-
kissarssussuaKarsimangmat ig-
fiorfingmik.
tamåko måna erssentigsumik o-
KautigineKarsinaulerput, tupåtdlang-
nartOKångitdlatdlo. itsarssuarnisale-
r>tut måna igdlorssup encåne agssåu-
Pat, navssåriortugaisalo angnertor-
ssungikaluartut ilagait pujortautérKat
kridtiussut sivnikorpagssue. åma
aavssåriortorneKarput ujancat ing-
nagtautit, »angmåt«, autdlaisitonca-
nut påvatigunut atorneKartarsima-
Ssuh kisalo kissarssussup igfiorfiusi-
'aassup sivnikuinik navssårtortOKar-
Pok.
'gdlorssuatoKausimassoK
arr>a neriutigineKarnerpausimassoK
Pivok: itsarssuarnisaleritut (åtaku-
Slut) agssainermingne navssårisima-
vait igdlorssp måna atassup sujuliata
sivnikue. igdlorssuaK sujugdleK
Christian Davidimit sanatineKarsi-
mavoK 1747-48-ime. igdlorssuaK uki-
ut ingerdlaneråne ardlaleriarujugssu-
ardlugo avdlångortiterneKartarsima-
vok, ilanilo taperneKarsimagaluar-
dlune mardlungnik »etage«-lingmik.
Katangutigingniat Nungme Nor-
dlerne igdlorssuatOKåt måna atassoK
palasigssanut iliniarfingortiniardlugo
aulajangertOKarnerata kingunerisså-
nik itsarnisarsiut tamåne agssauju-
mavdlutik Kangale kigsauteKartarsi-
manerat piviussungorpoK.
aningaussauteKarfiup taigutiminik
avåmut tusardliusscrusungitsup ani-
ngaussalineratigut agssainigssaK pe-
riarfigssaKalersimavoK, ilisimatutdlo
pingasut, Hans Kabel, Hans-Chris-
tian Gulløv åma Jette Arneborg-Pe-
dersen måna sapåtip-akunerine ar-
dlaxalersune agssaisimåput igdlor-
ssup emåta »toncortainik« ujardler-
dlutik.
agdlagarpagssuput
itsarnisaleritut sulinermingne najor-
Kutagssarsiorfigisinausimassait
atuagkat pisoncat nutaunerussutdlo
ardlaligssuput. åma igdlorssuatoncat
åssinge ardlagdlit pigineKarput, kisiå-
nile åssit ardlåinåinitdlurut påsine-
KarsinausimångilaK igdlut KanorpiaK
angissuseKarsimanersut.
tåssalo itsarnisaleritut agssainer-
mingne påsiniåsavait igdlut KanoK
angitigisimanersut.
sulinerme najoncutarineKardluar-
tOK tåssauvoK atuagaK nutarfasig-
sok. tåssa igdluliagssanik titartaissar-
tup Søren Vadstrupip iliniarnermine
inerniutigalugo agdlagå 1977-imér-
sok. Søren Vadstrup peKatausima-
vok igdluliagssanik titartaissartOKar-
fiup Karsten Rønnowip København-
imltup NutorKame katerssugausivig-
tåmik pilerssårusiornerane. taimanilo
suleKataunermine soKutigingnilersi-
mavoK Nordlerne Katangutigingniat
igdlorssuatOKåt misigssorumavdlu-
go, tåssame Kalåtdlit-nunåne igdlut
Herrnhutterne holdt af at få sig en
smøg på kridtpiben. De gik på jagt
med flintebøsser, og det er rigtigt,
når gamle skriftlige kilder fortæl-
ler om, at der stod en stor bageovn
i den nu forsvundne sidebygning
til herrnhutternes missionsstation,
»Ny Herrnhut«, bedre kendt som
»Det gamle Landsmuseum« i
Nuuk.
Disse ting kan fastslås med sikker-
hed nu, og ingen af dem er i øvrigt
overraskelser. Blandt de — i øvrigt
forholdsvis få — fund, som arkæolo-
ger i øjeblikket drager frem fra jor-
den omkring den gamle missionsstati-
on, finder man nemlig mange rester
af kridtpiber. Der er også flintesten,
som har været brugt til at give ild på
gamle forladergeværer, og af bage-
ovnen har man allerede fundet flere
kakkelrester.
Spor af bygningen
Og det, som man håbede allermest
på, er faktisk også sket: Under ned-
gravningen på området er arkæolo-
gerne også kommet i kontakt med re-
sterne af den gamle, oprindelige byg-
ning. Opført af Christian David i
1747-48. Den bygning, som er blevet
bygget om så mange gange siden, og
som blandt andet i en periode frem-
stod med en stor to-etagers tilbyg-
ning, som ganske vist er helt forsvun-
det nu.
Det var beslutningen om at anven-
de Herrnhut-missionen som kollegi-
um til den nye præsteuddannelse, der
satte skub i et længe næret ønske om
arkæologiske udgravninger på stedet.
Et fond, som ønsker at bevare
anonymitet, satte de nødvendige pen-
ge i projektet, og et arkæolog-team
bestående af Hans Kabel, Hans Chri-
stian Gulløv og Jette Arnborg-Peder-
sen har nu gennem nogle uger søgt at
lokke hemmelighederne ud af jordla-
gene omkring den gamle bygning.
Der findes tilrige skriftlige kilder,
pisoKaunerssåta tugdliatut oKautigi-
neKartarmat.
Søren Vadstrupip atuagkiå najoncu-
tarisavdlugo pissariaKardluinarpoK.
tåssame igdlorssuatoKaK eneålo
ukiorpagssuit ingerdlaneråne suju-
nertanut åssigingitsorpagssuarnut
atorneKartarsimåput avdlångortiter-
neKartuartarsimavdlutigdlo, itsarni-
saleritutdlo taimåitumik påsiniainer-
mingne »nåkarfigssanik« nåmagtu-
nguanik nåmagtugagssaKarput.
Katangutigingniat igdlorssuatOKåt
sordlo atorneKartarsimavoK eneartu-
ssissunerup igdlorssuåtut, teriangnia-
lerivigtut katerssugausivigtutdlo. tå-
ssane najugaKartartut taorseråutut
igdlorssup nautsivianik nuånarissa-
Kardluarsimåput, nautsivigdlo ardla-
leriardlugo nutåmik såungusersorne-
KartarsimavoK. taimåitumigdlo itsar-
nisaleritut agssainermingne enearsau-
tigissagssait ikigtusimångeKaut.
som kan hjælpe arkæologerne i deres
arbejde. Ligeledes er der flere billeder
af de oprindelige bygninger, men næ-
sten ingen har den vigtige egenskab at
være målfaste.
Altså skal arkæologerne ved deres
gravninger søge at finde de ydre be-
grænsninger for de gamle bygninger,
så man får et overblik over, hvor
stort anlægget oprindeligt har været.
Den »køreplan«, som man bruger
ved arbejdet, er en bog af helt ny da-
to. Det er nemlig manuskriptet til ar-
kitekt Søren Vadstrups hovedopgave
fra 1977, suppleret med oplysninger
fra senere besøg. Søren Vadstrup har
for arkitekt Karsten Rønnows tegne-
stue i København medvirket ved pro-
jekteringen af det nye landsmuseum
ved Kolonihavnen, og ved denne lej-
lighed fattede han for første gang in-
teresse for den gamle bygning. Efter
sigende Grønlands næstældste træ-
hus.
Vanskeligheder
Er Søren Vadstrups beskrivelse såle-
des en god »køreplan« at gå frem ef-
ter ved udgravningerne, må man i
samme åndedrag konstatere, at der i
virkeligheden også er god brug for
netop en sådan oversigt.
Bygningerne og deres omgivelser
har nemlig været anvendt til så man-
ge forskellige formål og underkastet
så mange forandringer, at arkæolo-
gerne tit befinder sig midt i det rene
puslespil.
Ud over at fungere som missions-
station har bygningen været lands-
dommerbolig, rævestutteri og mu-
seum, og næsten hver gang, der er
kommet en ny anvendelse, er kom-
plekset skrumpet ind. De skiftende
beboere har holdt af den smukke ha-
ve, og der er kørt adskillige nye muld-
læs ud på arealet. Og det gør det na-
turligvis ikke nemmere at lokalisere
de lag, som arkæologerne graver sig
ned igennem. p
NR. 31 1983 35
»Nordlit igdlorssuatOKåt«. imalumt »katerssugausivitoKaK« uvdlurnikut taima
fsikoKarpoK. ungatåne erssipoK tigsiartaut »Regina Maris«. igdlorssuatoKaK
,lai<arsimagaluarpoK mardlungnik Kulenlingmik.
>>Ny Herrnhut« eller »Det gamle Landsmuseum«, som vi kender det i dag, her
■f otograferet med det gamle danske sejlskib »Regina Maris« som baggrundsku-
Kse- Med til komplekset har hørt en stor to-etagers bygning på den højre side.
AIUAGAGDLIUTIT
Graver efter sporene
af det ældste
»Ny Herrnhut«