Atuagagdliutit - 08.02.1984, Síða 18

nålagkersuissuvut
akerdleringitdlat
— soruname nunavtinut ministereKarfik
taimaitinexdsaoK, Moses Olsen oKarpoK
måssa Danmarkime tusagasssiutit
TV-imut agdlåt ilångutdlutik sapå-
tip akunerata nånerane OKautigiga-
luaråt nålagkersuissuvut akerdleri-
lersimassut, taimåitoK Moses Olsen
AG-imut OKarpoK tamåna pissute-
KarsimåsassoK Ritzauip tusagag-
ssiorfianut OKauserissame påsiner-
dlungneKarsimanerånik.
— Jonathan OKarsimavoK Dan-
markime nålagkersuissunut sågfi-
gingm'ssuteKarniartugut. uvanga a-
perineKarpunga nunavtinut mini-
stereKarfik taimaitineKåsanersoK
akivungalo: — soruname taimaiti-
neKarumårpoK nangminerssorne-
russut suliagssanik tigusissarnerat
peKatigalugo. pissusigssamisuginå-
saoK ministereKarfiup tåussuma i-
sumagissane angnikitdliartortisag-
pagit.
åma OKarpunga nunavtine nå-
lagkersuissut sivnerdlugit OKautigi-
sinåungikiga ministereKarfik Ka-
Kugo taimaitineKarumårtoK sulime
tamåna sangmisimånginavtigo. ki-
siåne ministereKarfiup KaKugo ar-
dlåtigut taimaitineKarnigsså nålag-
kersuissune akerdlerissutigisinåu-
ngilarput.
OKatdlisaussariaKarpoK
— isumaKångilanga akerdlerigtu-
gut, Moses Olsen nangigpox. påsi-
nerdlungneKarsimagunarpunga o-
Karsimagama ministereKarfik tå-
ssångåinardluinaK taimaitineKarsi-
nåungitsoK, tupingnångilardlo ta-
måna OKatdlisigerKårtariaKåsa-
gavtigo inatsissartune nålagkersui-
ssunilo. uvagutdlume taimågdlåt
danskit nålagkersuissuinut inåssu-
teKarsinauvugut nalunaerdluta nå-
magingikigput ministeriap suleKa-
teKarnera nangminerssorneruvdlu-
tik OKartugssanik namagingikig-
putdlo ministereKarfiup pilersitsi-
ssarnera nålagauvfeKatigmgnerup
iluane akerdlerlssutigssanik.
aperKutåusaoK KaKugo
Moses Olsen ama OKarpoK inatsi-
ssartune nålagkersuissunilo OKat-
dlisigissariaKartoK suna nalerKune-
rusanersoK, tigussagssat angneru-
ssut tiguneKariartinagit ingerdlatsi-
vik avguatårneKåsanersoK, imalu-
nlt nalerKunerusanersoK atautsi-
mortilåratdlaråine. apeneutauvor-
dlo ministereKarfiup isumagissai
KanoK ingerdlåneKåsanersut tåuna
atorungnaerpat.
— tåssaluna tamåna ^ule OKar-
dlisigisimångikigput. måna AG-
ime atuarpara 1984-ip ingerdlane-
rane sågfigingnigtoqartugssau-
ssok. aperineKarsimavunga Jona-
thåp avlsinut oKauserissai atuariå-
ngikivka. tåussumale isumagisima-
gunarpå ingmikut ministereKarneK
taimaititariaKartOK, tamåname su-
liagssanut sivitsorsautitut misigisi-
manarmat.
imåisinauvorme ministereKarfik
sule atasinaussoK, nauk ingmikut
ministereKångikaluartugut. kångi-
såruteKångitsumik suleKatigåvut
sordlo nunanut avdlanut tungassu-
mik ministereKarfik, aulisarmkut
ministereKarfik kisalo nunanut a-
vangnardlernut tungassumik mini-
stereKarfik, tåuna nangminerssor-
neruvdlutik OKartugssat Danmark-
ime agdlagfiånit torKåinartumik
suleKatigineKarpoK. taimaingrna1
nunavtinut ministereKarfik kalåt-
dlit tungånit issigineKarpoK ilåtigut
pissariaerusimassutut.
tamånalo malungnarsiartortug-
ssauvoK tiguneKartut amerdliartor-
titdlugit. ungasingitsukut aitsSt
nangminerssorneruneK pileraluar-
poK naluneKångilardle atordluar-
tusimagaluaK pissariaerutordle P1'
gmartariaKartarmat.
akerdlerfngilagut
taimåitumik akerdlerigtoKångilaK,
måssa avisine taima oKartoKara-
luartOK. isumaKatigigpugut ato-
rungnaertOK pertariaKarmat, }}'
kuarsimavaralo tamåna oKatdlisi'
gissariaKarigput, akornavtine åtna
nålagauvfingme OKartugssaussut
uvagutdlo akornavtine.
Otto Steenholdt OKarpoK ånilå'
ngatigalugo suliagssat ministere-
Karfingnut avdlanut nuneKarunik
pendgsåruneKarungnaernigssåt.
ivdlit taima isumaKångilatit?
— åp, taima isumaKångilanga-
ingmikut ministereKångikaluardlu-
ne årKigssussineK nalerKutoK nav-
ssårisinaugåine ajusångilaK. tarna-
naluna pissutigalugo OKartunga i-
natsissartune nålagkersuissunilo
OKatdlisigissariaKarigput suna na-
pertunerusanersoK. lod-
Ingen uenighed i
landsstyret
— Grønlandsministeriet skal selvfølgelig nedlægges,
siger Moses Olsen
Selv om de danske medier — TV og
en række dagblade i weekenden lag-
de op til, at der skulle være uenig-
hed i landsstyret om nedlæggelse af
grønlandsministeriet, så siger Mo-
ses Olsen til AG, at det må dreje sig
om en misfortolkning af hans udta-
lelser til Ritzaus Bureau.
Jonathan har sagt, at vi vil kom-
me med en henvendelse til regerin-
gen. Det jeg blev spurgt om var, om
grønlandsministeriet skal nedlæg-
ges, og mit svar var: — Det skal det
naturligvis i takt med hjemmesty-
rets overtagelse af områder. Det er
kun logisk, når det særlige departe-
ment nedtrapper sine aktiviteter.
Jeg sagde videre, at jeg ikke på
landsstyrets vegne kan udtale mig
om hvornår, for vi har ikke drøftet
det endnu. Men at det skal nedlæg-
ges på et eller andet tidspunkt, det
kan vi jo ikke være uenige om i
landsstyret.
Må diskuteres
Jeg tror ikke, vi mener noget dia-
metralt modsat — eller sådan no-
get, siger Moses Olsen. Det er nok
fordi, jeg har sagt, at det er et
spørgsmål om tid. Og der er vel in-
tet odiøst i at sige, at vi først må dis-
kutere det i såvel landstinget som
landsstyret. I sagens natur kan det
iøvrigt kun blive en henstilling — et
signal til den danske regering om, at
vi er utilfredse med den måde grøn-
landsministeriet samarbejder med
hjemmestyret på, og den måde
grønlandsministeriet skaber kon-
flikter på i rigsfællesskabet.
Spørgsmål om tid
Moses Olsen siger videre, at man i
landstinget og landsstyret må drøf-
te, hvad der er mest hensigtsmæs-
sigt. At splitte det administrative
apparat op, før de største ting er
overtaget. Eller om det er mest hen-
sigtsmæssigt at have det samlet et
stykke tid. — Det er et spørgsmål
om tid, fortsætter han, — og om
hvordan de resterende departemen-
tale opgaver skal varetages, når mi-
nisteriet bliver nedlagt.
— Men det er altså det, vi ikke
har gennemdrøftet endnu, løvrigt
ser jeg også nu, at der i AG står, at
henvendelsen vil blive rettet i løbet
af 1984. Jeg havde ikke læst Jona-
thans udtalelser til pressen, før jeg
blev stillet over for spørgsmålet.
Men han har vel ment, at landssty-
ret kunne blive fritaget for den om-
vej, det efterhånden føles, at vi skal
tage ved at have en speciel grøn-
landsminister.
Man kunne forestille sig forskel-
lige ting. Der kan jo sagtens bestå et
departement på de resterende opga-
ver, uden at der behøver at være en
speciel grønlandsminister. Vi har
gnidningsfrie samarbejdsformer
med f.eks. udenrigsministeriet, fis-
keriministeriet og ministeren for
nordiske anliggender, som vi gen-
nem hjemmestyrets danmarkskon-
tor samarbejder direkte med. Så al-
lerede nu bemærker man, at grøn-
landsministeriet i visse afgørende
situationer — fra grønlandsk side
— opfattes som en blindtarm.
Og den tendens vil fortsætte —
naturligvis — med overtagelsen af
områderne. Ganske vist er hjemme-
styret født for ganske nylig, men
det er jo en almindelig erfaring, at
en blindtarm, os har overstået sin
funktionsperiode, den kan man lige
så godt fjerne.
Ingen uenighed
Så derfor er det, som man i pressen
kalder for uenighed ikke nogen ue-
nighed. I substansen er vi enige om,
at blindtarmen skal fjernes. Men
det jeg har påpeget er, at vi lige må
drøfte denne operation nærmere.
Både indbyrdes og med de statslige
myndigheder, siger Moses Olsen.
AG: — Otto Steenholdt har givet
udtryk for, at han er bange for, at
de grønlandske sager vil blive be-
handlet som 2.-rangssager, hvis de
flyttes til andre ministerier. Du næ-
Kujåssut
50-linivne telegramertorpagssuar-
nut telefonertorpagssuarnutdlo ku-
jangårpugut ilaKutangsugut måne
Nungme. mingnerungitsumik
nungmiunut isertunut pivdluarKu-
ssissorpagssuarnutdlo Kujavugut.
1934-ime inungortut 50-livdluar-
nigssånik kigsåupåka pivdluancuv-
dlugitdlo. KujanaK tamanut.
KåléraK Rosing,
nulia méraitdlo
rer ikke den samme frygt?
— Nej, det mener jeg ikke, de
nødvendigvis behøver at blive, hvis
man finder frem til en hensigtsm®s'
sig konstruktion et andet sted
uden en speciel minister. Og det
baggrunden for, at jeg sagde, at vi1
landstinget og landsstyret må drøf'
te, hvad der er mest hensigtsm®s'
sigt. lod-
18 NR. 6 1984
ATUAGAGDLIUTIT