Atuagagdliutit - 22.02.1984, Blaðsíða 10

Tyskit killiit
piumasaat akuersaar-
neqarsinnanngitsut
Nunanut allanut ministeri Uffe Ellemann-Jensen
isumaqarpoq Kalaallit Nunaata
ilaasortaajunnaarnissaani EF-kommisionip
tunngavigitinniagai akuersaarneqarsinnaasut — tyskilli
piumasaat akuersaarneqarsinnaanngil/uinnarnerarlugit
EF-ermiut nunanut allanut ministe-
riisa isumasioqatigillutik isumaqa-
tigiinniavillutillu sapaatip akunne-
rata naanerani ulluni sisamani
ataatsiiniinnissaat sioqqullugu fol-
ketingip niueqatiginninnermut
ataatsimiititaliaa tallimanngormat
ataatsimiippoq ilaatigut Kalaallit
Nunaata EF-imi ilaasortaajun-
naangajalernera oqaluuscralugu.
Niueqatigiinnermut ataatsimiiti-
taliap ataatsimiinnerani nunanut
allanut ministerip nassuiaatigai
ataatsimeeqattaarnerit apeqqutit
isumaqatigiissuteqarnissamut suli
akorngutaasut pillugit Danmarkip
ingerlattarsimasai.
Tysklandip Killiup kingullermik
ilisimatitsissutigisimavaa kalaallit
Kalaallit Nunaata imartaani aali-
sarsinnaatitaavallaarnissaat kis-
saatiginngikkitsik, Kalaallit Nu-
naatalu eqqaani siunissami pisari-
sinnaatitaasartussanit amerlaneru-
sunik pisassinneqartarnissartik qu-
larnaareerneqaqqusimallugu.
Ataatsimiinnerup kingorna nu-
nanut allanut ministerip piumasat
kingulliit »naapertuutinngilluin-
narnerarpai«, Kalaallit Nunaata
OLT akeKåsångilaK
EF-ip piumassainik
— uvagut sujiinerfigisimavarput sårugdlit rejetdlo
pissagssarititaussut tamåkertahsagivut, KNAPK-ip
sujuligtaissua Nikolaj Heinrich oKarpoK
— nålagkersuissuvtinik atautsimé-
KateKarnivtinc ersserKigsumik
OKautigårput uvagut kigsautigi-
ngitdluinarigput OLT-imik arxig-
ssussinigssaK akilerneKåsassoK EF-
ip piumassarissainut akucrssincr-
mik. nålagkersuissuvta erxarsauti-
gissariaKarpåt Savalingmiut Is-
landilo OLT-Kangikaluardlutik a-
jiingitsumik aulisarnikut isumaKa-
tigissuteKarnennikut agdlåt akile-
råruteKångingajavigsumik EF-
imut niuversinaussarsimangmata,
KNAPK-ip sujuligtaissua Nikolaj
Heinrich onarpoK.
nangigpordlo: åma ersserKigsu-
mik OKautigåra sujunerfigisimagig-
put sårugdlit pissagssarititaussut
tamåkertalisagivut. måna Ki'nutigi-
neKartartut 90.000 tons sivneKar-
put, 100.000 tonsingusagaluarpata-
lunitdlo aulisariutinik piorsainivti-
gut tamåkertalerusugpavut. tai-
måitumigdlo aulisagartagssanik tu-
nissaKartariaKåsagpat encarsauti-
gissariaKarput sulugpågkat, KérKat
Kaleragdlitdlo.
Islandimut neKerorut
— islandimiut uvavtinik suleKate-
Karusungnerat KanoK isumaKarfi-
gaisiuk?
— kåtuvfiup tungånit agsorujug-
ssuaK pitsaussutut issigårput. is-
landimiut avåmut niuveriauseKar-
put eKaitsorujugssuarmik, tåssunå-
kutdlo akit KGH-ip akigititainit
pitsauneruvdluinartut atortardlu-
git. suleKateKarusungnerdlo agso-
rujugssuaK iluatingnartutut issigår-
put, isumaKarpugutdlo sapingisa-
mik pinavérsårtiniartariaKartoK
suleKateKarumånginermik sujora-
sårinerata KanoK kinguneKarnig-
sså.
— Kanorme pissoKåsava EF-
imik isumaKatigingningniarneK nå-
maginångitdluinartumik inerneKå-
sagaluarpat?
— tauva manåkornit såkortune-
rujugssuarmik iliuseKartariaKå-
saugut, Nikolaj Heinrich OKarpoK.
Julut
ilaasortaajunnaarniarnerani siu-
nertarineqartut pingaarnersarim-
massuk pisarineqarsinnaatitaasut
siunissami isumaqatiginninniutigi-
neqartarnissaanni naqisimane-
qannginnerulluni isumaqatiginnin-
niartalernissaq.
Neriuutigaattaaq aalisarsinnaa-
titaanermut akiliisarumalluni EF-
kommisionip neqeroorutaa isuma-
qatigiinnisarnerni atorunnaarsis-
sinnaajumaaritsik. Naggataarutaa-
sumik isumaqatigiinniarnissat si-
oqqullugit kommissionip ne<]eT -lS.
tutigaaukiumut 150 mio. kr.-d .ju.
saannik akiliisarsinnaalluni, Q ^
naalli kalaallillu piumasaat
mio. kr.-it missiliorlugit qaf‘a
nerullutik.
Bruxellesimi naalakkersuint
kkut
asa1
tusagartuut oqaatigaat piurT*1 jt
taakku naapeqatigiissikannerl %
aalajangiisoqarumaarunartoq.
salu 200 mio. kr.-init amerlar>e
sut ilimagineqarsinnaagunartut-
Vesttysklands
krav urimelige
Undenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen finder EF'
kommissionens vilkår for Grønlands udmeldelse soM
acceptable — men finder samtidig de tyske krav
urimelige
Folketingets markedsudvalg be-
handlede fredag bl.a. Grønlands
forestående udmeldelse af EF, ind-
en EFs udenrigsministre i weeken-
den samledes til fire dages uformel-
le og formelle forhandlinger på
udenrigsministermøder i EF.
På markedsudvalgets møde re-
degjorde udenrigsministeren for
møderækken, hvor Danmark hå-
ber at nå fremskridt med hensyn til
de spørgsmål, der endnu skiller for
at opnå en aftale.
Vesttyskland har på det seneste
tilkendegivet, at de ikke ønsker, at
Grønland skal have for meget for
fiskerettighederne i de grønlandske
farvande, ligesom de ønsker garan-
tier for større andele af de fiskekvo-
ter, som i fremtiden kan blive fast-
lagt for de Grønlandske farvande.
tø
Udenrigsministeren bete®n0ni
efter mødet det sidste ^raV t0x-
»meget urimeligt«, fordi hoved
målet med Grønlands uc*rne'^in-
er at stå frit i fremtidige forhånd
ger om fangstkvoternes størreis •
Han håbede også, at det un ^
forhandlingerne vil være mu*!fhud
få hævet EF-kommissionens tu
om betaling for fiskerirettighe .
Forud for de formentlig erlc*e 'j,s
forhandlinger er kommissi011 r
tilbud på omkring 150 miil- kr°
årligt, mens det dansk/grønlands
krav er godt 100 mili. kroner h0'
re. _ u.
Ifølge diplomatiske kilder i
xelles, kan der ventes et komP
mis, der går i retning af dette kr ^
og der regnes med et beløb på °N
200 miil. kroner. l°d'
OLT skal ikke
koste så meget
— Vort mål er, at vi selv skal hente hele kvoten af
torsk og rejer, siger KNAPK-formanden Nikolaj
Heinrich.
— På mødet om EF’s udspil under-
stregede vi helt klart over for vort
landsstyre, at vi slet ikke ønsker, at
OLT skal koste så meget som EF nu
kræver. Landsstyret må tænke på,
at Færøerne og Island ikke har
OLT-ordning, men klarer sig godt i
deres samhandel med EF, fordi tol-
den er minimal, siger KNAPK-
formanden Nikolaj Heinrich.
Og han fortsætter: Vi har også
helt klart tilkendegivet, at vort mål
er at hente hele kvoten af torsk og
rejer. Selv om den totale torskekvo-
te stiger til 100.000 tons, så vil vi sat-
se på at hente den gennem udvikling
af fiskeflåden. Hvis der skal sælges
fisk, må det derfor blive andre arter
som rødfisk, havkat og hellefisk.
Tilbud fra Island
— Hvad er jeres indstilling
lands tilbud om samarbejde? f
— Det er meget tiltalende e
organisationens synspunkt. ,^s ‘r£j.
dingene har en meget smidig °^(
ning, hvad eksport angår og 0*,end
priser, der er betydeligt bedre
KGH’s. Vi synes, tilbuddet ^ ^
samarbejder er meget godt oé1
mener, at man så vidt undgår,a j
land ikke gør alvor ud af sin tra*e£j
om at droppe samarbejdet 111
Grønland.
— Hvad sker der, hvis f°rha ..
linger med EF ikke får et tilfreds1
lende resultat?
— Så skal vi reagere meget, ru
et skarpt!, siger Nikolaj ^e*ny;/;//
10 NR. 8 1984
ATUAGAGDLIUT1T