Atuagagdliutit - 22.02.1984, Blaðsíða 24

Inuit eqqumiitsuliaat:
Aamma Japan-imut
tuniniarneqartarput
Ulluni makkunani Canadami naggueqatitta
eqqumiitsuliaat kusanartut Nuummi
saqqummersinneqarput. liminiaavianni illoqarfissuarmi
Ottawamiittumi pisortaq oqaloqatigisimavarput
Naggueqatitta Canadamiut inuu-
tissarsiutaasa ooritallit pingaarner-
paartaraat eqqumiitsuliorneq. Suli-
aasa ilaat Nuummi kommunip al-
laffiani maanna isiginnaarneqar-
sinnaapput. Saqqummersitsineq
Tusarliivimmit Canadamilu qitiu-
sumik tuniniaavimmit Otta-
wa-miittumit aaqqissuunneqarsi-
mavoq. Tuniniaanermit siorna 2,5
millioner dollarsit isertinneqarsi-
mapput, tassalu 19 millioner kr-i't
sinnerlugit. Nunaqarfiit tamarmik
tuniniaavinnguaqarput piginneqa-
tigiiffittut ingerlanneqarnik.
Tuniniaaneq imatut ingerlanne-
qartarpoq: Eqqumiitsuliortut nu-
naqarfimminni pisiniarfimminnut
sanaatik tunisarpaat, pisiniarfiillu
qitiusumik tuniniaavimmut illoqar-
fissuarmi kujataaniittumut ingerla-
teqqittarpaat.
Piginneqatigiiffiit 32-it
Nordvest-territoriami piginneqati-
giiffiit 32-iupput. Killerpaarmiut 1-
nuuvik qiteralugu kavaajanik sa-
naartortarput. Uluqsaqtoormiut
(Holman Island), Pannertoormiut,
Qaamanittuarmiut (Baker Lake)
Inuit kunst:
Sælges også i Japan
Et udvalg af canadisk Inuit kunst på udstilling i Nuuk.
Vi har talt med chefen for salgsorganisationen,
Canadian Arctic Producers, Jeannine Montford
En af de vigtigste indtægtskilder for
de canadiske Inuit er netop kunst.
Et udvalg udstilles for øjebilkket på
Nuuk’s rådhus. Udstillingen er ar-
rangeret af salgsorganisationen i
Ottawa i samarbejde med Tusar-
liivik. Salget indbragte sidste år 2,5
mili. can. dollars. Hver bygd har sin
egen lille salgsorganisation, der
drives på andelsbasis, en »co-op«.
Man sælger sine arbejder til co-
op’en i bygden, hvorefter de sendes
til hovedsalgsorganisationen i Otta-
wa, som dels markedsfører produk-
terne, dels arrangerer udstillinger
rundt om i verden.
32 co-ops
Der findes i alt 32 andelsforeninger
i Nordvest-territoriet, som er basis
for det store salgsmagasin i Ottawa.
Fra Inuuvik i vest fåes hovedsage-
ligt frakker. Fra Holmen Island i de
arktiske øer, fra Pannertooq, Ba-
ker Lake og Clyde River laver man
billedtryk. I Cape Dorset sælges og-
så billeder, men de driver deres egen
salgsorgan til markedet. I resten af
bygderne produceres skulpturer i
fedtsten og ben. Desuden laves der i
de senere år billedtæpper. De syd-
ligste Inuit, nemlig dem fra Nord-
Quebec har også deres egen salgsor-
ganisation, som ligger i Montreal.
Udstillinger og salg
Kunstnerne får kontant betaling,
når de kommer med deres ting til
co-op’en, hvorefter det så sendes vi-
dere til Ottawa og sorteres. Herfra
bliver det sendt videre til detail-
handlerne. Noget sælges til gave- og
kunstbutikker med det samme,
mens andet, som kan kaldes virke-
lig kunst sendes på udstillinger til
især de sydligere byer.
Desuden har man forbindelser til
kunstgallerier i Europa, nærmere
betegnet Mannheim i Tyskland og
London. Man har forbindelser til
Australien, og man er for øjeblik-
ket i gang med at danne sig et mar-
ked i Japan.
10% af kunstgenstandene sælges
via den Canadiske ambassade til
USA. — Men toldmyndighederne
er meget strenge i USA, mod pro-
dukter som de tror kommer af true-
de dyrearter. D.v.s. skulpturer af
hvalknogler, ben og sælskindspro-
dukter er forbudt at indføre til
USA. Der er ellers mange villige kø-
bere i USA af disse produkter, siger
Jeannine Montford.
Falsk kunst
Salgsorganisationen betragter falsk
kunst, som et alvorligt problem, der
kan true salget af den ægte vare.
— Det er som regel turister, der la-
der sig narre og køber den falske
kunst.
Om det har vi sammen med Inuit
Taperisat gjort regeringen op-
mærksom på, at man må sætte no-
get i gang for at stoppe denne ud-
vikling. De bevilgede penge, men
der er endnu ikke sket noget der har
kunnet stoppe svindelen effektivt.
Vi har bedt Nuuk kommune om
at sælge kunstgenstandene i denne
udstilling, men det kunne ikke lade
sig gøre, hvorfor det vil blive solgt
via Arktisk Galleri, slutter Jeanni-
ne Montford.
likkami assiliaq ikaartitigaq qilattagassianik. Arnap nujai nujavirtriikP
lagaapput — immaqa sanasuata Agnes Eqqoqartup nujai? ^
Vægtæppe af uld og menneskehår. Kvindens fletninger er ægte menn ^
hår. Det er lavet at Agnes Eqqoqartup fra Pelly Bay. (Fot/Ass-
Kangerlugaapimmiullu (Clyde Ri-
ver) naqitanik assilissiortarput.
Aamma Kinngait (Cape Dorset) as-
silissanut naqiteriveqarput — taak-
kuali namminneq avammut tunini-
aasarlutik.
Inuit kujasinnerusumiittut Que-
bec-ip avannaamiut namminneq
eqqumiitsulianut tuniniaaveqar-
put, illoqarfissuarmi Montreal-imi.
Nunaqarfiillu avannaarsuaniittut
allat inui ukkusissamik saanernillu
qiperu isartuupput. Assilissanit-
taaq mersukkanik sanasartuupput.
Tuniniaaneq saqqummersitsinerlu
Tuniniaanermi pisortaq, Jeannine
Montford, oqarpoq, eqqumiitsuli-
at tigugaamikkit immikkoortiter-
tarlugit. Ilaat tunissutissatut pisini-
arfinnut tuniniarneqartarput, ilaal-
li eqqumiitsuliavittut isigisariallit a-
taatsimoortillugit illoqarfinnut a-
ngalaartinneqartarput, takutinne-
qartarlutillu eqqumiitsulianik saq-
qummersitsivinni.
Eqqumiitsuliortut pikkorinnerit
ataasiakkaat suliaat immikkut saq-
qummersinneqartarput taamatullu
aalajangersimasumik sammisaqar-
tut soorlu angakkoqarnermut tun-
ngasut imaluunniit issittup uuma-
suinut tunngasut.
Europami London-imi saqqum-
mersitsiveqarpoq Canadamiunut
attaveqaataasumik, Tyskland-imi
Manheim-imi, Australiami aam-
malu Japan ukiut kingulliit saq-
qummersitsivigineqarlunilu tunini-
aavigineqartalersimavoq.
— Tunisat 100%-ii USA-mut i-
ngerlasarput. Kisianni ilanngaase-
rinermut inatsit sakkortuujuvoq,
uumasunit nungungajalersorisanit
pisunik sanaat, soorlu arferit saar-
ngenik, aarrit qilalukkallu tuugaa-
vinik, puisillu amiinik, tamakkua
USA-mut eqqunissaat ajornaku-
soorpoq — naak pisiumasunik u-
likkaaraluartoq, Jeannine Mont-
ford oqarpoq.
Assingusuliat
— Siorna Inuit Taperisallu suleqa-
tigiissutigisimavarput, inuit sanaa-
jusuusaartillugit tuniniagaasartut.
Ilisimannittunit erniinnaq takune-
qarsinnaasarput, akikinniararsuar-
millu tuniniarneqartaramik eqqu-
miitsuliat tuniniarnerannut akor-
canada
Canadaminaggueqatitta eqQu‘ f.
suliaasa piviusuunerannut
narsaat. tuluttut franskisullu ål
qavoq.
Illu: Din garanti for ægthed, s< *
der på både engelsk og frtjf’uit-
garanti-mærket for canadisk .
kunst. Men på trods deraf sce *
stadig falsknerier.
nutaasinnaapput. Turist-iunt’ruSl1
taama sianiinaarneqartarput. -
Saqqummersitat maani N
kommunianut tuniniaqqusin13
gut, kommunili taamaaliorsir*11i
simanngimmat pisiniarfik Af
Galleri aqqutigalugu saqqumme .
tat pisiarineqarsinnaapput, JeaI’
ne Montford oqarpoq. ',fln
Officielt
:sel-
under 6. februar 1984 er der i Akt>c-
skabs-registeret, Afdelingen for Anpa .
selskaber, optaget følgende ænc*L'2 pj-
vedrørende »FINANCIERINGSA
PARTSSELSKABET AF 15. SEP1C‘
BER 1981« af Godthåb:
Ove Henrik Asschenfeldt Sahlertz er
ud‘
uvc ncnriK /vsscnemciui aamcii- - ^
trådt af, og Teddy Biilow Frandsen, ,,
47,3920 Julianehåb, Grønland, er ind”.,.,
i direktionen. John Steen Hansen er
trådt som, og K.G. Jensen Revisionsa
eselskab, Grønland, postbox 319, 3
Godthåb, Grønland, er valgt til selska
revisor. Under 22. marts 1983 er selska
vedtægter ændret. Selskabets navn er >>
LIANEHÅB GRILLBAR ApS«. Se|s\,
bets hjemsted er Julianehåb komihu '
postadresse: Postboks 47, 3920 Julia
håb, Grønland. Selskabets formål *
drive handel, industri og håndværk og
med beslægtet virksomhed.
POLITIMESTEREN I GRØNLANP
Godthåb, den 10. februar 1984,
24 NR. 8 1984
ATUAGAGDLIUTIT