Atuagagdliutit - 07.03.1984, Qupperneq 5

Aldrig tidligere så
gode muligheder for
at udvikle fiskeriet
~~ Det er mildt sagt vrøvl\ når man taler om »EF-kvoter
s°m aldrig før«, siger Lars Emil Johansen — Oplagt
bedre mulighed for at »tøjle« rovfiskere under den nye
aftale
>(EFs fiskere har aldrig haft så store
kvoter ved Grønland, som de sikres
' den nye fiskeriaftale. Der er tale
°m et indhug i bestandene, der sæt-
ter en effektiv stopper for al udvik-
lng af det grønlandske fiskeri, så
laenge aftalen løber!«
Således lød ramaskriget, da
'andsstyrets politikere fra Bruxelles
offentliggjorde resultatet af de en-
delige udmeldelsesforhandlinger
oied De europæiske Fællesskaber.
vi har i den anledning talt med
landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen. Som ansvarlig for Grøn-
lands fiskeripolitik skitserer han
her, hvorfor man i hjemmestyret
hiener det stik modsatte af kritiker-
he: Nemlig, at der faktisk aldrig tid-
ligere har været så gode muligheder
tor udvikling af det grønlandske fi-
skeri.
AG: — Det er en meget hård kri-
hk, når landsstyret beskyldes for at
hremse udviklingen i landets bæ-
rende erhverv. Hvordan bedømmer
hu de kritiske røster, du har hørt si-
aen din hjemkomst fra Bruxelles?
Lars Emil Johansen: — Jeg stiller
!?‘8 en del uforstående overfor kri-
tikken. Alle andre steder er vi nem-
”8 blevet lykønsket med aftalen. —
^en lad mig lige indledningsvis ret-
te på i hvert fald en udpræget mis-
forståelse: Det er mildt sagt noget
vrøvl, når man taler om »EF-kvoter
som aldrig før«.
Kritikerne har lagt alle kvoter
sammen og divideret dette beløb i
216 millioner og derefter fundet
frem til en kilopris på omkring 2
kroner. Jeg mener ikke, man kan
regne på den måde, for det er givet,
at torsk er en langt mere værdifuld
fisk end for eksempel blåhvilling.
Men selv om man går ind på denne
tankegang og laver regnestykket
meget simpelt, er der alligevel tale
om et forvrøvlet argument.
— For 1984, altså indeværende
år, har EF-fiskere sammen med
Norge og Færøerne, som fisker i
vore farvande i kraft af tredje-
lands-aftaler, ret til 461,870 tons
fisk ved Grønland. Ud fra disse
kendsgerninger er det mærkeligt
for mig at høre selv organisations-
folk fra fiskeriet tale om, at den nye
aftale skulle give flere fisk, end EF
har haft i Grønlands medlemsperi-
ode.
— Udregningen af kiloprisen er
jo heller ikke reel. Det er ikke fisk,
der er handlet om, men retten til at
fiske. Den fisk, som vi har »solgt«
til EF, svømmer stadig i havet, og
jeg kan ikke forestille mig noget
sted, hvor vi kunne have fået en be-
dre pris.
Bedste udviklingsmuligheder
AG: — Men hvor ligger muligheden
for at udvikle det grønlandske fi-
skeri videre ud over dets nuværende
niveau? Uanset hvilken slags fisk
der er tale om, kan den jo kun fiskes
een gang.
Lars Emil Johansen: — Lad os
først se på vilkårene, som de er i
dag, hvor Grønland stadig er med-
lem af EF: — I øjeblikket er vi for-
pligtet til at tilbyde EF hele den fi-
skemængde, vi ikke selv kan over-
komme at fiske.
— Under forhandlingerne i Bru-
xelles gjorde vi et stort arbejde for
at få disse principper lagt om, så
Grønland sikres retten til den til-
vækst, vi forventer i det biologisk
forsvarlige beskatningsgrundlag
for eksempelvis torsken ved Vest-
grønland.
— Disse bestræbelser lykkedes
for os, og med en vedtagelse af fi-
skeriaftalen, som den foreligger nu,
har vi sikret, at vore fiskere ikke
blot har ret til de i øjeblikket fast-
satte kvoter, men også til tilvæk-
sten.
— Lad os bare blive ved torsken
som eksempel: Artikel 8 i fiskeriaf-
talen fastsætter reglerne for forde-
ling af såkaldte »supplerende
fangstmuligheder«, og der er man-
ge her i landet, som har fået netop
indholdet af denne artikel i den gale
hals.
(fortsættes næste side)
— nunavta imartåta EF-imit OKartugssauvfiginemrungnaernigssånik
ANISA-ppiumassåpiviussungusaoK31. januar 1984-ip I. januar 1985-iv-
dlo akorndne unuap Ker mm t. . .
— ANISA-kravet »Aldrig mere EF-hav« bliver virkeliggjort ved midnat
natten mellem den 31. december 1984 og 1. januar 1985. . .
Ssariaxarput: — sujugdlermik auli-
sarnermut inatsisitigut oxartug-
ssauneK Kalåtdlit-nunåta tigusavå
december 1984-ip 1. januar
1985-ivdlo akornåne unuap xerxa-
n*1- tåssa nunavta imartåta EF-imit
'thautiginexångmigssånik ANI-
^A-p piumasså piviussungusaox.
,. — åipagssånik oxautigisavara u-
kiune kingugdlerpåne aulisarner-
mik nåkutigdlissut ingerdlatseriau-
serilersimassåt nersornartutikav-
*°- aulisarnermik nåkutigdlissut
sulivdluarsimåput nauk aulaja-
ngersagkat ericortumik atortiniar-
nerånut pitsaunerpånik periarfig-
ssaicångi'kaluardlutik.
~7 kisiånile åma nalunexångilax
aulisarnermik nåkutigdlissut atu-
Sarissaisa pitsångorsarnexarnig-
Ssanut piuinåssuseicaravta pisi-
nauvdlutalo. pinexautigssissarner-
tungatitdlugo månåkorpiax
sulissutigineKarpoK nunane avdla-
ne aulisartut Kalåtdlit-nunåta erxå-
Jie aulisartarnerånut inatsisip nu-
larterneKarnigsså. tåssa pitsångor-
sautigssax atausex. åipåtigutdlo å-
tTla Nangminerssorneruvdludk O-
Kartugssat akuerssissutinik (licensi-
juk) tuniussissartutut akuerssissu-
eKarnerme piumassaxautinik au-
aJangersausinåuput. tamånalo pe-
riarfigssauvdluarpox aulajanger-
sagkanik sukaterinigssamut.
— isumaxarpunga sordlo Islan-
dime iliusexartarnerup åssipalua-
nik iliusexartariaxardluta. unior-
xutitsinernik nangerxissartut imar-
tavtinut pisinauj ungnaersitaussa-
lernigssånik aulaj angersainigssa-
mut pexataorusugpugut. aulaja-
ngersagkat taimåitut xularnångi-
vigsumik suniutexarnerujugssuså-
put uvdlumikut akilisitsiminertar-
nernit.
avangnardlit europamiutdlo
aningausseriviat
AG: — sujusingnerussukut oxarsi-
mavutit aulisarnikut EF-imik isu-
maxatigissut sordlo nunanik a-
vangnardlernik sulexatigingning-
nerulernigssamut kigdlilinaviångit-
sox. taimatut sulexatigingningnig-
ssamut periarfigssanik ersserxigsu-
nik taissaxarsinauvit?
Lars Emil Johansen: — åp. isu-
maliutåinåungitsunik kisiånile pi-
viussunik tungavilingnik taissag-
ssaxarpunga. Nordisk Ministerråd-
imit (Europame nunat avangnardlit
ministerexatigivinit) aningaussa-
livfiginexarsimavugut uiluving-
niarnermik misilisitsinigssavtinut.
nunat avangnardlit sulexatigingne-
rånut ministere Christian Christen-
sen måningmat oxalugtupara xa-
nox isumaxarnivtinik. åmalume i-
lisimanexarérpox nunat avangnar-
dlit sulexatigingnerånut tungatit-
dlugo pilerssårutiginexarmat inu-
ssutigssarsiornikut ineriartortitsi-
nermut aningaussautexarfiliornig-
ssax nunanut avangnardlernut kit-
dlernut atornexartugssamik —• tå-
ssa Kalåtdlit-nunånut, Islandimut
Savalingmiunutdlo.
— åmåtaordle tamatumunga tu-
ngatitdlugo erxaisitsissutigerusug-
para europamiut aningaussalersui-
ssarnikut ingerdlatsexatigigfiat
Den europæiske Investeringsbank
periarfigssaxartitsisinaungmat. ki-
ngugdlermik Bruxellesimikavta a-
ningausseriviup tåussuma sivni-
ssuinik oxaloxatigingningnigssav-
tinut periarfigssaxarsimångika-
luarpugut. kisiånile danskit nuna-
nut avdlanut ministerexarfiåne åta-
vexarfigissartagkavta tusartipåti-
gut aningausseriviungox matune
Kalåtdlit-nunånut angmatikumårå
EF-imit anigaluaruvtalunit.
itigartitsincx xanox
kingunexåsava
AG: — aulisarnikut isumaxatigi-
ssut inatsissartunit itigartinexåsa-
galuarpat xanox tamåna kingune-
xåsava?
Lars Emil Johansen: — tamatu-
ma kinguneringitsornaviarunångi-
lå sule sivisunerussumik EF-imut i-
laussortaunigssarput. tåssame isu-
maxatiglssut ukiortåmit atulisag-
pat inatsissartut måna atautsimi-
nigssåne atsiornexartariaxarpox.
AG: — isumaxatigingningniar-
xisinaunex tainexarérpox. piuma-
ssax. tamåna xanox nalilerpiuk?
Lars Emil Johansen: — tamåna
piumassarinexåsagpat Kalåt-
dlit-nunåta tatiginexarneranut a-
jorsautaussorujugssusaox. erxai-
massariaxarparput EF-imut piu-
massarisimagavtigo isumaxati-
gingniarnerit marsip autdlarxautå
nagdlertinago nåmagserérsimanig-
ssait, tåssame isumaxatiglssut nu-
nane åssigingitsune akuerssissutigi-
tiniarnexartugssaungmat. piuma-
ssaxaut tamåna Bruxellesime tuså-
niarnexarsimavox, agdlåme isu-
maxatigingniarnerit pivfigssax er-
xordlugo nåmagsiniarnexarsimå-
put EF-ip tungånit. isumaxatiging-
niarxingnigssax piumassarisaguv-
tigo tamåna ima nipexartutut su-
niutisaox: Ȍ, EF-imit aninigssax
tuaviutariaxångilarput«. pissutsit
taimåitut nålagkersuissune akueri-
sinåungilagut.
AJUAGAGtDLIUTIT
NR. 10 1984 5