Atuagagdliutit - 07.03.1984, Side 27

Qqallinneq • Debat_____
pimorutdlugo måna
åridyigissariaKarpoK
ukiarme landstinge atautsimmgmat
PakatsinaKissumik ajornartorsiu-
terPut angnerpåK imigagssaK ag-
torneKångilaK, asugOK upernåmut
atautsimmigssame pimorutdlugo
suliariniarneKarmat. neriugkaluå-
saugut nåkarsautåungitsumik årKi-
vigineKarumårtoK.
imigagssavme tåssångåinaKissu-
mik angmagaoridngneratigut i-
nuiaKatiglt kalåtdlit agsorssuaK nå-
kåtdlarKigput, malungnartumik i-
Dd var en stor skuffelse, da lands-
tinget ved efterårssamlingen ikke
rørte spiritusmisbruget. Grunden
til dette skulle være, at man ville gø-
re noget ved det til forårssamlingen,
så vi vil håbe, at de vil gøre noget for
at vi ikke skal synke dybere.
Efter den pludselige frigivelse af
spiritussen er det grønlandske sam-
fund sunket dybere, efter en bety-
delig bedring under rationeringen.
Nu kan det være nok med den legen
med det grønlandske folk.
Nu, hvor vi har fået isvintre igen
°g hvor vore fabrikker er begyndt
at lukke om vinteren, er det meget
nødvendigt at støtte de mennesker,
der er svage overfor spiritus, for vi
kan ikke komme uden om, at man-
ge i forhold til befolkningstallet ik-
ke kan styre deres spiritusforbrug.
Man ser det tydeligt, når folk får
deres feriepenge her om vinteren, at
mange drikker sig fra sans og sam-
ling, trods det at vi har isvinter, og
at det er meget dyrt at leve heroppe
nu. Dette drikkeri gør, at mange
sikkert fortryder deres handlinger,
der er begået i beruselse. Det, man
hører, bliver mere og mere uhygge-
ligt.
Jeg har, når jeg skrev før, nævnt
mange ting, der kunne ruske op i
befolkningen, men jeg vil gentage,
at det er vor pligt at opføre os så-
dan, at vi kan være et godt eksem-
pel for børnene. Vi ved alle, at børn
bliver sådan som deres omgivelser
er i deres opvækst. Da så mange ik-
ke kan styre deres forbrug, må der
gøres noget effektivt for at stoppe
misbruget.
Vi har alle et stort ansvar overfor
børnene, som jo er landets fremtid,
^i har pligt til at være et godt eks-
empel over for dem.
Nogle siger, at spiritussen ikke er
farlig og at det er folk selv, der ikke
kan styre det. Det passer ikke, for
spiritus er farligt, og kan endda væ-
re årsag til, at man kan dø. Dem,
der siger, at det ikke er farligt leder
folk på vildspor.
Nu kan hver kommune lave re-
striktioner efter behov. Det mærke-
luagtineruleraluardlutik. tåssa tai-
mailiordluta pinguarineKarnerput
nåmalerpoK.
pingårtumik måssåkut ukior-
dlugtaleicingmat agdlåt sulivfig-
ssuit ukiukut matorartalerdlutik
såkortumik iliuseKartariaKarpoK i-
nuit imigagssamik sångissutigdlit
igdlersorniardlugit. miserratigisi-
nåungilarput kalålerpagssuit inuit
amerdlåssusiånut naleridutdlugit
amerdlavatdlårtut imigagssamik a-
ligste er det, der er lavet i Nuuk.
Man forbyder salg af spiritus på be-
stemte dage, men det gælder ikke
restaurationer og beværtninger.
Det er i høj grad at friste folk og at
lade enkelte personer tjene styrten-
de med penge til intet formål. Der er
selvfølgelig andre byer, der har la-
vet bedre ordninger, men ligemeget
hvad man gør og så længe spiritus-
sen er udstillet så fristende, kan den
slags ikke nytte noget.
Jeg kan ikke lade være med at
nævne alle dem, der skylder penge
til husleje og mange livsnødvendige
ting, mon ikke det ville være bedre
om man begynder at bruge den ord-
ning de har på Færøerne. Folk, der
har restance, kan ikke købe spiri-
tus, før det er betalt. For det første
er det ikke rart at skylde noget og
man vil nok betænke sig på at stifte
gæld igen, når man var kommet
over sin gæld. Vi har hårdt brug for
penge her i vort land. Det er så bit-
tert at tænke på, at de bruges op til
druk.
Jeg håber at Landstinget vil tage
hensyn til de mange, der skriver
indlæg vedrørende spiritusmisbru-
get, når de skal drøfte problemet.
For man skriver ikke for sjov. Det
gør man, når man føler, man ikke
kan sidde inde alene med sine tan-
ker.
Vi venter med spænding på, at
der vil blive gjort noget effektivt
med problemet. 1 vort lille samfund
tjener landskassen på vor svaghed
og synker vi dybere og dybere.
Vort store land er fyldt med rig-
domme, der kan gavne samfundet.
I den seneste tid er det oplivende at
erfare, at vort landsstyre er meget
vågen overfor dem, der prøver at
udnytte landets rigdomme. Derfor
er det ikke mere nødvendigt at bru-
ge alle midler for at få penge ind i
landskassen.
Hvis ikke der bliver gjort noget
effektivt vedrørende spiritusmis-
bruget, er vor fremtid meget uvis.
Alma Olsen,
Sisimiut.
tuineK aKungneK sapermåssuk. ta-
måna erssericivigsumik takusinau-
ssarparput agdlåt ukiorigserugtor-
nerane inuit feriepengesigångata
tupingnåinartumik ervngunerssua-
Kartarmat kingunigsså puigordlu-
go, uvfa ukiordlugtorssuaK taima-
lo inuniarneK akisutigissoK, tamå-
nalo ervngunerssciK kingunipilo-
KartaieaoK Kautusimanane iliorni-
kut Kautulerdlune pencigsiminaru-
naidssunik tusartagkat amilårnar-
sigalugtuinarput.
sujornatigut agdlagtarnivkut å-
ssigmgitsunik taiguissarérsimaga-
ma måssåkut ingmikut taissaicar-
nangaoKåinåsaunga, sujunigssame
tåssa mérartavut torernerussumik
issigissaicartariaKalerput. tamavta-
me nalungilarput méricat issigissa-
tik malingniartarait, taimåitumik
taima amerdlatigissut atuinertik a-
Kugsinåungingmåssuk såkortumik
iliuseKarnikut årKivigineKartaria-
KarpoK. mérartavume tåssaungma-
ta sujunigssame inuiagtut isumav-
dlutivut. inersimassussugut tamav-
ta mérartavtinut akissugssaoxatau-
vugut, taimåitumik pissugssauvu-
gut méricanut iluamik issigitinig-
ssamut.
OKartoKartaraluarpoK imigag-
ssaK nangmineK ajungitsoK, inuit-
dle aKugtisinåunginerat kisime a-
jortOK. uvangataimåisoringilara. i-
migagssax nangmineK ulorianartu-
vok, ilame agdlåt toKunarsinauv-
dlune. taimåitumik taimatut OKa-
lugtut asule ugsagsårissarput.
måssåkut kommunikutårdlutik
ilumingne pissariaKarneK nåper-
tordlugo åndgssussissarnere tusar-
tardlugit erKumiginarpoK. Nung-
me årKisimaneK inungnut uvdlune
aulajangersimassune imigagssaK
matorKatitdlugo imerniarfingne
angmatitdlugo, tåssa aitsåt inung-
nut atausiåkånut iluanårniapilug-
titsineK isumaKångitsoK. aitsåt tå-
ssane inuit aningaussåkut nåkar-
sarneKåsåput, tupingnaKaoK a-
kuerssårneKarsinaungmat. soruna-
me åma pitsaunerussumik igdlo-
Karfingne avdlane iluarsåussisso-
KartarpoK. kisiåne Kanordlunit i-
liortOKaraluarpat imigagssaK tai-
ma pisiniarfingne ugsagsårutautigi-
ssok iluaKutaunaviångilaK.
erKåingitsorsinåungilåka nunav-
tine inugpagssuit inigissamingnut
avdlanutdlo inunerme pissariaKar-
dluinartunut akiligagssarpagssuag-
dlit tusartuagkanut tugdluarneru-
sånginerdlune nunavtine Savaling-
miunisut åncigssuneKaraluarpat,
tåssa inuit akiligagssagdlit imigag-
ssarserKussåusanatik, tamåna ilua-
KutåusagaluaKaoK. tåssame åma
nuånernaviångingmat akiligagssa-
KarneK åmalo kingornamut anigui-
gåine mianerssornarnerusangmat
akiligagssaKalerKingnigssamut, tå-
ssame tamåko aningaussarpagssuit
nunavtine atorfigssaKarteKåvut a-
sule imernikut atorneKartartut.
neriugpunga landstingivta uper-
nåK måna atautsiminigssåne imi-
gagssaK pivdlugo OKatdlisilerunik
inuit ilungersungårdlutik imerner-
ssup pimorutdlugo KanoK iliorfigi-
neKarnigssånik agdlauserissaKar-
tartut nautsorssutigerKuvdlugit, tå-
ssame inuit asule agdlangneK ajor-
put, aitsåtdle erKarsautitik artule-
rångamikik taimailivdlugit tusar-
diiutarpait.
pisangaKaluta nålåusaugut ne-
riugdluta såkortumik iliortoKåsa-
ssok, tåssame inuiångussugut må-
ssåkut malugisimavugut landskas-
simut aningaussarsiutauvdluta sa-
niatigutdlo nåkåukalugtuinardlu-
ta.
nunarssuarput pisussuterpag-
ssuaKarpoK sujunigssame inuiaKa-
tigingnut iluaKutausinaussunik uv-
dlunilo kingugdliunerussune nålag-
kersuissuvta iliuserissartagait tut-
suvinarsiartorput avatånit iluanår-
niartunut akilisitsissarnernut tu-
ngassunik, taimåitumik pissariae-
rupoK suna tamåt såkugalugo ilua-
nårniarnigssaK.
måssåkut imigagssaK pimorut-
dlugo såkortumik årKivigineKå-
ngigpat sujunigssarput nalorninar-
toKåsaKaoK.
Alma Olsen, Sisimiut.
Suliffissaaleqineq
Kiserliornera niaqquma
artulermagu anivunga
aniffiga seqinnarik
allaaqqik isseqaarli suli
Suliffissaqartinneqarnanga
nalunngilara ukiumi
naaminngooq soqanngilaq
aperigaanni komuuni
Kisimiillunga aneerpunga
sumiginnarneqarlunga
isigisara tamarmi sølvi
kattorna tamarmi aakkumaarpoq
Aappat nuiumaarpoq
guldti qernertoq
isiginnaarumaarpara una
sulisartoq nuimasoq
Taarsippat unnuppat
angerlarumaarpunga
innarumaarpunga aamma
sinilerumaarpunga
aqagussarsuaq!
J. Olsen. 160284
M-16 halvaut. 22lr, sort som
originalen, 15-skuds mag. 3 kg.
sort rem..................kr. 1.635,-
AK47 halvaut. 22lr, træskæfter
som originalen,
30-skuds mag..............kr. 2.330,-
Garand M1 halvaut. 30-06, fin stand,
inkl. laderammer..........kr. 1.850,-
Svensk Mauser Karabin M/38,
cal. 6,5 x 55 som ny......kr. 815,-
Aimpoint elektronisk
sigtemiddel...............kr. 1.280,-
30-06 spidsskarp overskudsammuni-
tion i kasse å 1000 stk. kr. 1,85/stk.
kr. 1.850,-/kasse.
6,5x55 spidsskarp overskudsammu-
nition i kasse å 1000 stk. kr. 1,85/stk.
kr. 1.850,-/kasse.
Ved bestilling: Husk acontobeløb, an-
giv skib/fly. Skriv tydelig navn og
adresse. Giro: 1693336.
ARMS GALLERY,
Nybrogade 26, 1203 Kbh.K.
Åben: 10-17.30. Lør. luk.
Tlf. 01-1 1 83 38 / 15 83 38.
Atuagagdliutine
neKerorut pitsaussumik
sukasumigdlo takuneKartarpoK
Gør noget effektivt
for spiritusmisbruget
AJUAGAGDLIUTIX nr. io 1984 27