Atuagagdliutit - 14.03.1984, Blaðsíða 28

Aalisagartassat ataat-
simut saarullittaas-
sanik taaneqartarput
Pisassat annertussusii sanilliussinnaajumallugit
»torskeækvivalentit« (»Saarullitassat«) nalingi
naatsorsuutigineqarsimapput
Aalisagartassat isumaqatiginnin-
neqarnerini pingaartumillu saarul-
liit pisassat annertussusilersorne-
qarnerini oqaaseq »torskeækviva-
lentit«, »saarullittassat« taaneqar-
toq tusarneqarajuttarpoq. Oqaa-
seq taanna qanorpiaq isumaqarner-
soq nassuiarneqarajuttanngilaq,
taamaattumik immaqa pissusissa-
misoorpoq oqaatsip taassumap qa-
norpiaq paasineqartariaqarnera
nassuialaassallugu.
Oqaasermi »torskeækvivalentit«
tassaavoq aalisakkanut ataatsimut
taaguut. Tassa aalisakkanut imma-
miittunut.
Pisarineqarsinnaatitaasutut a-
kuersissutigineqartut assigiinngit-
sut imminnut sanilliussuussinnaa-
jumallugit saarulliit nalingi 1-in-
ngortinneqarsimapput. Aalisakkat
allat tamarmik nalingi saarulliit na-
linginut sanilliunneqassapput.
Taamaalillutik kinguppaat 3-
mik naleqalerput. Tamannalu soo-
runalimi isumaqarpoq kinguppan-
nik ton-imik ataatsimik taamanik-
kut pisaqarsinnaatitaaneq saarul-
linnik ton-inik ataatsimik pisaqar-
sinnaatitaanermut sanilliulluni pi-
ngasoriaammik naleqarsimasoq.
Aalisakkat »Top-24«-iat
Saarullittassat aalajangersorneqa-
reerpata »aalisakkat Top-24«-ian-
nik taaneqarsinnaasumik allattui-
soqarsinnaalissaaq. Imaappoq aa-
lisakkat assigiinngitsukkuutaat
saarullinnut naleqqiullutik qanoq
naleqarnerat. Allattukkat AG-ip
pissarsiarisinnaasimasai imatut i-
sikkoqarput:
Kapisillit.................8,0
Søtunge................... 6,4
Nataarnat..................3,8
Kulmule....................3,0
Kinguppaat.................3,0
Amikoq...................2,0
Qeeraq................... 1,1
Saarullik................ 1,0
Kuller................... 1,0
Oquutaq.................. 1,0
Flynder.................. 1,0
Qaleralik.................0,87
Suluppaagaq...............0,87
Hvilling................. 0,86
Ammassassuaq............. 0,8
Sej .....................0,77
Ising.................... 0,7
23.500 tons saarulliit............
63.820 tons suluppaakkat..........
5.900 tons nataarnat..............
200 tons qalerallit............
5.500 tons kinguppaat.............
2.000 tons qeeqqat................
30.000 tons blåhvilling...........
10.000 tons ammassaat.............
Aalisakkat EF-imi isumaqatigin-
nissummi pineqartut tamaasa a-
taatsimut katiteraanni oqartoqar-
sinnaalissaaq EF-ermiut aalisartui
aalisakkanik pisaqarsinnaatitaasut
saarulliit 108.336 tonsit nalinginut
naapertuuttunik nalilinnik.
Eqqaamallugit tassani pineqar-
mata saarulliit suli pisarineqarsi-
manngitsut. Imaappoq aalisakkat
suli imaaniittut.
Aalisakkat taakku Kalaallit Nu-
naata 216 mio. kr-isissutigisassa-
vai, taannalu naapertuuppoq aali-
sakkat suli pisarineqarsimanngitsut
kiilumut 1,99 kr-nilerneqarneran-
nut.
Assersuutitut taaneqarsinnaa-
Torskeækvivalenten er
fiskenes fællesnævner
For at kunne sammenligne kvoter har man fastsat
værdien »en torskeækvivalent« som målestok
1 forbindelse med fiskeriforhand-
linger og specielt ved fordeling af fi-
skekvoter hører man tit udtrykket
»en torskeækvivalent« nævnt. Det
er ikke altid, der følger nogen for-
klaring med på dette udtryk, og der-
for kan det nok være på sin plads at
forklare, hvad udtrykket egentlig
dækker over.
En torskeækvivalent er faktisk
en slags fiskenes fællesnævner. Vel
at mærke når der er tale om fisk, der
svømmer i havet.
For at kunne sammenligne de
forskellige kvoter, det tildeles, har
man sat værdien af torsk til 1. Alle
andre fisk sættes så i forhold til tor-
skenes værdi.
Rejer står således til værdien 3.
Og det skyldes naturligvis, at retten
til at fiske en tons rejer på tidspunk-
tet for udregningen af torskeækviv-
alenten var tre gange så meget værd
som retten til at fiske en ton torsk.
Fiskenes »Top-24«
Efter at torskeækvivalenten er fast-
sat, kan man faktisk opstille en
slags »fiskenes Top-24« — Altså en
liste over, hvad de enkelte fiskearter
er værd i forhold til torsk. Den liste,
som vi på AG har fået adgang til,
ser således ud:
Laks..................... 8,0
Søtunge.................. 6,4
Helleflynder............. 3,8
Kulmule.................. 3,0
Reje..................... 3,0
Blæksprutte.............. 2,0
Havkat................... 1,1
Aftalen med EF indebærer altså,
hvis man regner hele den højre ko-
lonne sammen, at EFs fiskere har
fået ret til at fiske en mængde
fisk,der svarer til værdien af
108.336 tons torsk.
Vel at mærke er der tale om
torsk, som endnu ikke er fisket.
Altså fisk, der stadig svømmer i ha-
vet.
Torsk...................... 1,0
Kuller..................... 1,0
Rødspætte.................. 1,0
Flynder.................... 1,0
Hellefisk.................. 0,87
Rødfisk................... 0,87
Hvilling................... 0,86
Sild....................... 0,8
Sej........................ 0,77
Ising...................... 0,7
Ansjos..................... 0,5
Makrel..................... 0,3
Brisling................... 0,1
Blåhvilling................ 0,125
Hestemakrel................ 0,1
Sperling................... 0,1
Lodde...................... 0,1
For denne mængde får Grønland
altså 216 millioner kroner, og det
svarer til en kilopris for ufisket
torsk på 1,99 kroner.
Til sammenligning kan nævnes,
at grønlandske fiskere ved ind-
handling til KGH opnår en kilopris
for prima torsk med hoved, men
uden indvolde på 4,35 kroner pr. ki-
lo. p.
Fiskeriaftalen
Sammenholder man nu denne liste med den fiskeriaftale, som er blevet for-
handlet med EF, og som Landstinget har forelagt, vil man se følgende:
23.500 tons torsk....................... 23.500 tons torskeækvivalenter
63.820 tons rødfisk..................... 55.523 tons torskeækvivalenter
5.900 tons hellefisk................... 5.133 tons torskeækvivalenter
200 tons helleflynder.................. 760 tons torskeækvivalenter
5.500 tons rejer....................... 16.500 tons torskeækvivalenter
2.000 tons havkat....................... 2.200 tons torskeækvivalenter
30.000 tons blåhvilling.................. 3.750 tons torskeækvivalenter
10.000 tons lodde...................... 1.000 tons torskeækvivalenter
Ansjos...................0,5
Makrel...................0,3
Brisling.................0,12'
Hestemakrel..............0,1
Sperling.................0,1
Ammassak.................0,1
Aalisarnermik isumaqatigiissut
Allattukkat taakku naalakkersui-
sut EF-imik aalisarneq pillugu sa-
nilliukkaanni makku takuneqas-
sapput.
.... 23.500 tons saarullittassat
.... 55.523 tons saarullittassat
.... 5.133 tons saarullittassat
.... 760 tons saarullittassat
.... 16.500 tons saarullittassat
.... 2.200 tons saarullittassat
.... 3.750 tons saarullittassat
.... 1.000 tons saarullittassat
voq kalaallit aalisartuisa KGH-mut
tunisinerminni saarullik pitsak nia-
qulik erlaviigaq kiilumut 4,35 kr-
ilersittaraat.
SORLAK
Meeqqat inuusuttullu suliniaqa-
tigiiffiisa kattuffeqalernissaat
siunertaralugu suleqatigiit.
Sorlak Nuummi Tuapannguani
Blok Q-p kælderiani KIK-p allaf-
feqarfiani allaffeqarpoq.
Paasiniaaffissat:
Siulittaasoq: Peter Gr. Samuel-
sen. Tlf. 2 42 20.
Aningaaserisoq: Johannes
Lundblad. Tlf. 2 19 55.
Sinerissami Attaveqaatit:
Avanersuup kommuniane: Pua-
lut Qujaukitsoq.
Maniitsupkommuniani: Marian-
ne Heilmann. Tlf. 1 33 83.
Nuuk kommuniane: Ole Ber-
thelsen. Tlf. 2 20 83.
Paasissutissanik annertuneru-
sunik perusukkuit allaffigisigut,
taava aviisimik naqitanillu allanik
nassissavatsigit.
SORLAK box 1026.3900 Nuuk
SORLAK
Sorlak er et femmandsudvalg,
som planlægger etableringen af
en paraplyorganisation for bør-
ne- og ungdomsorganisationer i
Grønland.
Sorlak har kontor i Nuuk, Tua-
pannguit Blok Q kælder hos
KIK.
Oplysninger kan gives af:
Formand: Peter Gr. Samuelsen-
Tlf. 2 42 20.
Kasserer: Johannes Lundblad.
Tlf. 2 19 55.
Kommunale kontaktgrupper:
Avanersuup kommunia: Pualut
Qujaukitsoq.
Maniitsoq kommune: Marianne
Heilmann. Tlf. 1 33 83.
Nuuk kommune: Ole Berthel-
sen. Tlf. 2 20 83.
Hvis du ønsker flere oplysninger
omkring vort interessante arbej-
de, er du velkommen til at skrive
eller ringe.
Sorlak Box 1026 . 3900 Nuuk

28 NR. Il 1984
ATUAGAGDLIUTIT