Atuagagdliutit - 14.03.1984, Blaðsíða 32

Oqallinneq • Debat_______
Danmarkimi kalaallit
ikiaroornartorlu
Ukiuni kingullerni ajoraluartumik
miserratissaajunnaarsimavoq Dan-
markimi kalaallit ilinniagaqartut a-
kornanni ikiaroornartoq annertu-
nerujartuinnartumik ajornartor-
siutaalersimasoq.
Ajornartorsiut tamanna ulluinnar-
ni inuunermi pingaartumillu ilin-
niartut ataasiakkaat atuarnerannut
akornutaasarsimavoq. Imaanngik-
kaluarpoq kalaallit Danmarkimi a-
tuartut tamarmik taamatut ajor-
nartorsiuteqartut, kisianni inunnut
ataasiakkaanut taamatut ikiaroor-
nartumik atuivallaarneq arlalitsi-
gut imatut kinguneqartarsimavoq
atuarnermik malinnaasinnaajun-
naarnermik soqutigisaarunnermil-
lu. Tamatumunnga takussutissaa-
sunut ilaavoq Christianiami Ko-
foedsskole-milu kalaallit inuusut-
tut ukiuni kingullerni ajuusarnara-
luartumik amerliartuinnarnerat.
Soorlu naluneqassanngitsoq ikia-
roornartoq Kalaallit Nunaannut
naleqqiullugu Danmarkimi akikin-
nerusumik sapernannginnerusu-
millu piniarneqarsinnaavoq.
aulisarnermik inutigssarsiuteKar-
tuvdlune narrujuminarpoK tusar-
dlugo nålagkersuissuvta akuerssi-
ssutigigåt EF-ip sujunersuta. auli-
sagkat taimånak amerdlatigissupi-
lorujugssuit EF-miunut imartavti-
m'ningånit tuniuneKarnerat agsso-
rujugssuaK ingassaginarpoK. auli-
sagartagssanik pissaringitsugkat a-
kilersitdlugit inuiangnut avdlanut
tuniuneKartarnigssåt xangale isu-
maKatigingitarsimavara, isuma-
Kartarama pissaringitsugkat unigtl-
naråine tauva imavtine aulisagkat
amerdliartornigssånut iluarcutåu-
sassoK.
kangerdlungne sinerissamilo au-
lisartuvdlune malungnarpoK sårug-
dlTt xangarnit pissariuminåineru-
(Fortsat fra forrige side)
brugerne tilgode og ikke forsvinder
i systemet ved bare sløseri.
Færøernes landsstyreformand
Pauli Ellefsen udtalte i et interview
i sidste ANISA-avis, at besparelser-
ne over eksportrestitutionssystemer
har været stærkt medvirkende til at
Færøerne har kunnet holde inflati-
onen i ave. Denne side af sagen må
også have jeres interesse som an-
svarlige for landets økonomi.
Ingen bundne EF-licitationer
Fra IA’s side hævdes det at OLT-
ordningen vil give EF-firmaer en
forret ved licitationer i Grønland og
Qulaani taagorneqartut tunnga-
vigalugit Danmarkimi Kalaallit I-
linniagaqartut Kattuffiat (DKIK)
pisussaasutut misigisimavoq piu-
masarissallugu ajornartorsiutip
taassuma annertunerusumik paasi-
sitsiniutigineqarnissaa, pingaartu-
mik meeqqat atuarfianni, malun-
nartarmammi inuusuttut siornati-
gut ikiaroomiartanngikkaluartut
Danmarkimut tikinnerminni ikia-
roornialersartut, ilaatigut ilaminnit
»kalinneqarlutik«, ilaatigullu misi-
gisimasaramik suli »inersimasun-
nguissimanatik« ikiaroorsimatin-
natik.
Nalunngilarput ikiaroornartup
paasisitsiniutigineqarnerata ikia-
roortarneq unitsinnavianngikkaa,
soorluttaaq nunatsinni imigassap
tungaatigut paasisitsiniaanerup i-
mertarunnaavinneq kingunerina-
vianngikkaa, kisianni iliuuseqarani
isigiinnarneqarsinnaajunnaarpoq
inuusuttut arlalissuit ulluinnarmi i-
nuunermut malinnaasinnaajun-
naartarnerat ikiaroorpallaarnerup
kinguneranik.
jugssuångortut, agdlåme pissari-
neK ajornarsivigtardlutik. taimåi-
tumik EF-ip aulisapilugtuinut a-
ngerneK någgårdluinarneKarsimå-
sagaluarpoK.
angatdlatérarssordlutik aulisar-
tut uvdlumikut ajornartorsiutåinik
sukut iluarsiniartOKarpa? sumut i-
luaKutåusava angatdlatéraic ingmi-
nut akilersinaussungordlugo mato-
rivinguamik pileråine igdlua tungå-
tigutdle aulisagartagssaraluavtinik
aulisariutipilunerssuit avativtine
xalortitdlugit? tamatuma kingune-
risånginerpå kalåtdlit aulisagartag-
ssaerutdlutik nåpåinarnigssåt?
Lars Johnsen,
NapassoK.
på den måde skade ICC-
samarbejdet.
Det er ikke sandt. Reglerne siger
at indenfor OLT skal EF-firmaer
have forret ved licitationer på pro-
jekter, til hvilke EF har ydet støtte
over den europæiske udviklings-
fond EDF, og ikke andet. Men den
aftale, der ligger på bordet, opere-
rer jo netop ikke med nogen midler
fra EDF. Alle pengene kommer ind
over fiskeriaftalen.
EF kan altså ikke (hvis 1 stemmer
ja!) forlange nogen som helst forret
ved licitationer i Grønland efter 84.
Vi har fået trukket tænderne ud på
OLT og kun beholdt det element vi
er interesserede i, nemlig toldfrihed
for vores eksport til EF.
Saaffiginnissut una tunulequta-
ralugu Kalaallit Nunaanni qaam-
marsaanermik inunnillu isumagin-
ninnermik suliaqartut kajumissaar-
niarpagut ikiaroornartup inuusut-
tut akornanni annertunerusumik
paasisitsiniutigineqarnissaanut su-
liniuteqaqqullugit, neriulluta taa-
maaliornikkut inuusuttut suli a-
merlanerusut ajornartorsiummik
taassuminnga pingitsuuisinnaassa-
sut, aammalu nalunnginnatsigu a-
inuiaicatigingnut nanertut OKatdli-
saunerpaoK sok — aperemigpunga
sok — taima KajagssuneKartiginå-
sava? inoKatinut ajoKusinerpag-
ssuit, tOKutsinerpagssuit, piner-
dlugtuliornerpagssuit akiligagssar-
pagssuit avdlatdlo ajortorpagssuit
tamarmik tåussumunga perdloncu-
ssumut atavdluinartut erKigsiung-
naernermik inoKatinut ilumorsåra-
luartunut agdlåt atuilersitsissut pi-
lersimangmata Kangarssuardle piv-
figssångoraluarpoK taimailiortoK
inussugpat inunera tamåt pitdlå-
savdlugo, Kanordlunit saniatigut i-
luaKutaussumik suliaKarsimaga-
luarpat.
erdligtut pissutiginiagait taigor-
tagait ajoKutaussut åma tåssunga
atåssuteKardluinarput, sordlo su-
livfigssaileKineK. sok sulivfigssaile-
KineKarpa? amerdlaKaut iluamér-
sumik sulivfeKaleraluartut imigag-
ssardle avKutauvdlune sulivférusi-
massut, taimalo sulivfigtårKigtara-
luardlutik imigagssaK avKutauv-
dlune sulivfingmingnit soraersitau-
ssartut taimalo sulissorineKaruma-
jungnaerdlutik. tåssame akigssarsi-
gunik aKaguane suliartusångitdlat.
kiavdle taimåitut sulissoriumåsa-
vai?
ilait pissutitsissarput igdlugssai-
leKinermik. atale boligstøtte apere-
riarsiuk! aningaussat Kavsit igdlo-
Karnermut akiligagssåupat? tamå-
kule akilerneKaraluarpata igdlut
nutåt Kavsit sananeKarsinaugaluar-
nerpat? taimatut akiligagssarpag-
ssuarnut kina pissuva? pissutitag-
ssaK angnerpaoK tåssa imigagssaK.
utorKait atautsimérssuarneråne
pissarnermisut JoruaraK torrat-
dlagdlune aperKuteKarpoK, taima-
ne igdluatånguame inugpagssuv-
dlutik peroriartorame inersimale-
rame inupalångorpa? nåmerdluf-
naK! taimåitumik pissutigssaKångi-
laK igdlugssaileKineK uvdlume inu-
sugtut pinerdlungniartarnerånut a-
serorteralutigdlo pissusilersortar-
nerånut pissutisavdlugo. atausInaK
pissuvoK, tåssalo imigagssaK.
utorKait ilaisa uvgoråt imigag-
ssaK ilikarneKaleraluartoK kigdli-
lersoKåtårneratigut ilikaleraluar-
nera tavatineKartarmat. agdlåme i-
låta sule amerdlanerussunik imer-
niartarfeKarnigssaK kigsautigå. er-
KanaK! tåssamigoK imigagssaK ili-
karneKarsinaugaluarmat. uvdlu-
mikutdle imigagssaK iliniartitsissu-
tigineKåsagpat sagdliutariaKartut
ngajoqqaarpassuit meeqqatik Dan-
markimiittut pingaartumik ikia-
roortassasoralugit isumaalugisar-
matigit, ajoraluartumillu isumaa-
lunnerat tamanna arlalitsigut patsi-
sissaqarsinnaasarluni.
Inussiarnersumik
inuuluaqqusiluta,
Danmarkimi Kalaallit
Ilinniagaqartut Kattuffiata
siulersuisui.
ukugunarput inuit Kinigait. tåuko
imigagssaK Kåumaterpålukasingne
påsisitsiutigineKarnerane påsingni-
lernerdlutik?
ukiorpålugssuit matuma sujor-
nagut landsråde aulajangeraluar-
poK eKalugssuit nungusarneKar-
nigssånut 10.000 kr-nik akuerssi-
ssuteKardlune, silatunerussortaisa
unigtipåt aningaussaningme atu-
lugsinaunerusangmat. uvdlumi-
kutdlo imigagssamik påsisitsiniai-
neK ugperilersinåungilara lands-
rådivdlo taimane aulajangeraluar-
neranut åssersutardlugo.
naggatågut apererusugpåka påsi-
sitsiniainigssamik aulajangissut: i-
migagssamuna suna inuiaKatiging-
nut kinguneKardluartugssaK sulia-
risangmago iliniartitsissutigaisiuk?
iliniarnerane Kavsit ilikarsinåusa-
ngatipisigik, angussingitsortutdlo
issigingitsussårdlugit iliniartitsissu-
ssårneK ingerdlatmåsavisiuk?
taimåitumik encaineKartuartoK
Savalingmiune periauseK ånilånga-
tiginago maunga encuniarsiuk, j*
malunTt taimailiusångikuvse imi-
gagssaK uvdlormit akigssarsivfing-
mit matorKatitarsiuk. tauva inuit a-
kiligagssamingnik akilinigssamut
pivfigssaKalisåput akigssarsiatik ti-
gutigalugit imigagssarsiniapat-
dlangnatik. taimatut aulajangisso-
Kåsagpat autdlartugssat akigssar-
siagssait sordlo angatdlatip nålagå-
nut tuniuneKartardlit, uvdloK nag-
dlerpat inugssånut ingerdlaterKi-
tagssångordlugit, taimatut åssi-
gingmik atuinigssaK atordluarne-
KarKuvdlugo.
oKausigssat Kagfagkiartuinara-
luartut tåukuinaugatdlardlit. . .
Hans Hard.
Vi stiller
uret frem
Lørdag den 24. marts indføres
sommertiden i Grønland, ved at
uret stilles 1 time frem fra kl.
22.00 til 23.00.
I Scoresbysund indføres som-
mertid med virkning fra søndag
den 25. marts kl. 00.00. Klok-
ken ændres på dette tidspunkt
til kl. 01.00.
1 forsvarsområdet ved Thule
samt i Danmarkshavn indføres
der ikke sommertid.
narrujuminarpoK
avdlatordlmnaK
åndgssussigitse
32 NR. 11 1984
ATUAGAGDLIUT1T