Atuagagdliutit - 21.03.1984, Blaðsíða 4

Bnigseiii
SUNAAVA?
TJffalu akissutissaa tamatta nalunagu sooq aperisariaqarpugut? — Ilami ilaatigut
ineriartorneq malinnaaffigiuminaattaqimmat pissusissamisuussaaq Brugsenip
suunera eqqaaqqilaassallugu.
Brugseni pisiniartartut peqatigiiffigaat. . .
Brugsenip pisiniarfiutaani pisiniaraanni peqatigiifliup tuniniagaanik pisisoqar-
tarpoq. Pisiassat pitsaasut annikinnerpaamik akilerlugit pisiarisinnaalerniarlugit
pisiniartartut peqatigiiffik aallartissimavaat. Pisiamik allanit iluanaarutaanissaat
kissaatigisimanngilaat. PeqatigiifTik taamatut tunngavilik tassaavoq Brugseniliu-
teqatigiit. Peqatigiiflimmut ilaasortaasoq aamma piginneqataasarpoq taamalu
oqartussaaqataalluni.
Namminersortut pisiniarfiutaannut aammalu pisiniarfmnut qallunaat naalagaaf-
fiannit ingerlanneqartunut kalaallit illuatungiliussimavaat Brugseni.
Kalaallit Nunaanni Brugseniliuteqatigiit peqatigiifFiupput aningaasatigut immin-
nut napatittut, ukiumoortumillu ataatsimeersuarnerit peqatigiiffiit tamanit qul-
lersaraat.
Brugsenimi ilaasortat oqartussaapput; novemberip ingerlanerani ataatsimeer-
suarnerni siulersuisut toqqarneqartarput, taakkulu qanoq pisoqarnerni tamani aa-
lajangiisuusarput.
Namminersortut niuertarfiutaanni aningaasaleeqataasimanerup qanoq an-
nertutiginera apeqqutaatiliugu oqartussaaqataaneq pissarsiarineqarsinnaavoq.
K.G.H.-mi qallunaat naalagaafTiat aammalu Kalaallit Nunaata Ministeriaqarfia
aalajangiisuusarput.
AALLARTINNERA
Kalaallit Nunaanni Brugsenit siullersaat martsip qaammataani 1964 Nanorta-
lik-mi aallartinneqarpoq K.G.H.-p pisiniarfiutigisimasaa attartorlugu.
Ukioq taanna novemberip qaammataani Maniitsoq-mi aappaat aallartinneqar-
poq pisiniarfeerannguami nammineq sanatitami.
Pingajuat martsip qaammataani 1969 Nuuk-mi aallartinneqarpoK K.G.H.-p pi-
siniarfitigisimasaanik attartorluni.
Taamaalilluni tassa ukioq manna 1984 Brugsenit marluk 20-nik ukioqalerlutik
»Inuuissiussapput« ataaserlu 15-iliissaaq.
Kalaalllit Nunaanni Brugseneqarneq annertunerusumik paasisaqarftgerusukkuk-
ku Brugsenimit qaninnerpaamit aaginnarsinnaavat naqitaq akeqanngitsoq »Brug-
sen uagut pigaarput«, tassani Brugseneqarneq sukumiinerusumik nassuiaaffigine-
qarmat.
Hvad er en Brugs?..
Svaret kender vi jo allesammen, så hvorfor spørger vi nu? — Jo, en
gang imellem kan det være svært at holde rede på udviklingen, og det
er også på sin plads at friske op i erindringen, hvad det er Brugsen står
for.
Brugsen er en forening for forbrugere. . .
Når man handler i en Brugs-butik, så køber man varer af en forening-
Det var almindelige forbrugere der startede foreningen, for at få de
bedst mulige varer til de laveste priser. De ønskede ikke, at andre skul-
le tjene på det, de købte. En sådan forening er en Brugsforening. Er
man medlem af foreningen, er man også medejer og har hermed med-
bestemmelse.
Brugsen er et rent grønlandsk alternativ til den private købmand og
butikker der drives af den danske stat.
De grønlandske Brugsforeninger er selvstændige økonomiske forenin-
ger, og deres generalforsamlinger er højeste myndighed.
I Brugsen er det medlemmerne der bestemmer, på generalforsamlin-
ger i november måned vælges bestyrer, der har det afgørende ord i alle
spørgsmål.
I den private handel er det størrelsen af den indsatte kapital der be-
stemmer, om man skal have noget at sige.
Hos K.G.H. er det staten og Grønlandsministeriet, der bestemmer.
STARTEN
Den første grønlandske Brugs startede i Nanortalik i marts 1964 ved
at leje sig ind i en tidligere K.G.H. butik.
Den anden startede i november samme år i Maniitsoq i egen
nyopført lille butik.
Den tredie startede i marts 1969 i Nuuk ved at leje K.G.H.’s tidligere
butik.
I år 1984 er der således to Brugser der kan fejre 20 års »Fødselsdag«
og een 15 års dag.
Vil du vide mere om Brugsen i Grønland, kan du gratis i den nærmeste
Brugs hente et hæfte »Brugsen ejer vi sammen«, der fortæller mere om
4 NR. 12 1984
ATUAGAGDLIUTIT