Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.03.1984, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 21.03.1984, Blaðsíða 22
Qisummit qiperukkat Maniitsumut utissasut Kalaallit illuanni Hellerupimiittu- mi forstanderiusoq Poul Madsen i- luatsitseqqissimavoq taamalu Ma- niitsup katersugaasivia qisummit qiperukkanik marlunnik kusanar- iiiiiiilartunik pissarsissussimallugu. Qiperukkat anginersaat kalaallit eqqumiitsuliortumit Gerth Lyberth-imit sananeqarsimavoq, taannalu sorsunnersuup siulliup ki- nguninngua Danmarkimut pissun- neqarsimavoq niuertussap Møller- ip sorsunnerup nalaanni Kalaallit Nunaanniittariaqarsimalluni qat- sussisimasup angerlaassimaga- miuk. Niuertussaq Møller kingornus- sissussaqarani toqummat kiffaata Olga Johansenip qiperugaq kingor- nussimavaa. Taassumanngalu Poul Madsen-ip qiperugaq pissarsiarisi- mavaa Kalaallit Nunaannullu uter- tussanngortissimallugu — imaap- poq Maniitsup katersugaasivian- nut. Olga Johansenillu taamatut pi- soqarnissaa iluarilluarsimavaa. Qiperukkap aappaa aapparminit affaannarmik angissuseqartoq Jo- han Kreutzmannimit — Ujuaan- naamik taaneqartarsimasumik sa- naneqarsimavoq — taannalu kuis- suteqarsimavoq Aron Klaudius Sivert Sommer Johan Johannes Kreutzmann. Qiperugaq arnaq taanna puisimik tigummiaqarsima- galuarpoq kingusinnerusukkulli ti- gummiaa poortukkamik taarserne- qarsimavoq. Poul Madsen AG-mut oqalut- To træfigurer kommer tilbage til Maniitsoq Forstander Poul Madsen, Grøn- lænderhjemmet i Hellerup, har igen gjort et fund. Han har sikret to meget smukke træfigurer til museet i Maniitsoq. Den største af figurene, der er la- vet af den kendte grønlandske kunstner Gert Lyberth, kom til Danmark umiddelbart efter 1. ver- denskrig, hvor assistent Møller havde den med sig hjem, da han på grund af krigen var blevet træt af at være i Grønland. Da assistent Møller døde og ikke efterlod sig nogen børn, arvede Ol- ga Johansen, der var i huset hos Møller, figuren. Det er af hende, Poul Madsen nu har erhvervet figu- ren, der skal tilbage til Grønland — nærmere betegnet museet i Maniit- soq. En tanke som Olga Johansen synes var meget fin. Den anden af figurerne, der er halvt så stor, er lavet af Josef Kreutzmann, hvis fulde navn var Aron Klaudius Sivert Sommer Jo- han Johannes Kreutzmann — kal- det Ujuånåt. Oprindelig bar denne kvindefigur en sæl i sine arme, men senere er denne blevet udskiftet med en bakke. Poul Madsen oplyser til AG, at det er meningen at man igen vil for- søge at udskifte bakken med en sæl. Det var kærligheden til sine børn, der fik storfangeren Ujuånåt, der levede i Kangamiut fra 1862-1940, til at lave bemalede trædukker til dem i flydetræ, oplyser Poul Mad- sen. Disse trædukker blev så efter- spurgte, at han på sine ældre dage blev den helt store træskærekunst- ner. De fleste af hans figurer er se- nere havnet i Danmark. Ujuånåt var sønnesøn af stamfa- deren til familien Kreutzmann i Grønland, J.F. Kreutzmann, som var kolonibestyrer i Maniitsoq, hvor han døde i 1853. Ujuånåt’s farbror Kristoffer Kreutzmann — en af Grønlands store internationale kunstnere, har med sine akvareller givet os en kul- turskat af høj karat. Denne figur blev for en halv snes år siden afbilledet i årsskriftet for Søfartsmuseet på Kronborg. På bil- ledet ses Ujuånåt siddende med ne- top denne figur. Endvidere ses yderligere ti figurer af Ujuånåt i årsskriftet. Disse findes stadig på Søfartsmuseet. Gert Lyberth, der er født 1867 i Maniitsoq, har kaldt sin figur »1800 Aars Pige«. Lyberth var ud- stedsbestyrer, indtil et dårligt hel- bred fik ham til at tage afsked fra Handelen — og han kunne nu kom- me igang med det, han allerhelst vil- le arbejde med. Male, tegne og ud- skære i træ. Han var meget flittig og lavede gerne sine figurer i overnaturlig størrelse. Til Maniitsoq gamle kirke lavede han fire englefigurer, som var en meter høje. Gert Lyberth fik mange bestillin- ger på malerier og træfigurer, som blev spredt viden om. Bl.a. på ame- rikanske museer. Han har endvide- re illustreret Knud Rasmussens »Myter og sagn«. Gert Lyberth dø- de i 1929. — De to store nationale kunstne- re Ujuånåt Kreutzmann og Gert Ly- berth har givet Grønland så store kulturskatte, der forpligter, og som vi kan være stolte over, siger Poul Madsen. Han har igennem en år- række arbejdet for at finde gamle grønlandske kunstskatte frem og få dem sendt tilbage til Grønland. Dette arbejde er sket i samarbej- de med landsstyret, diverse lokal- museer, Landsmuseet og ikke mindst Den grønlandske Julemær- kekomité, som har støttet arbejdet økonomisk. lod- Lyberth niuertorusiusimasoq peq- qiilliulernini pissutigalugu Handelimiit tunuartariaqalernini tikillugu — taamalu pileriginerpaa- sani ingerlassinnaalerpaa. Qali- paalluni, titartaalluni qisummillu qiperuilluni. Eqiasuitsorujussuusimavoq ilaa- tigullu qiperukkani anginaavillugit suliarisarsimallugit. Maniitsup o- qaluffitoqaanut inngililiai sisamat meteri sinnerlugu angissuseqarput. Gerth Lyberth qalipakkanik qi- summillu qiperukkanik piniarfigi- neqartarsimaqaaq tamakkulu su- mut tamanut siammersimapput. Allaat ilaat Amerikami katersugaa- sivinnut. Allaammi Knud Rasmus- senip atuakkiaa »Myter og Sagn« assiliartalersorsimavaa. Gerth Ly- berth 1929-imi toquvoq. — Kalaallit eqqumiitsuliortor- suit marluk Ujuaaannaat Kreutz- mannip Gerth Lyberthillu Kalaallit Nunaannut piorsarsimassutsikkut kingornussassiarisimasaat pillugit qujasariaqarpugut Poul Madsen kalaallit eqqumiitsuliaannik ujaa- siuarlunilu ukiorpaalunngortuni Kalaallit Nunaanni uterartitsinissa- mik sulissutiginnissimasoq oqar- poq. tuarpoq poortugaq puisimik taar- seqqinniarneqassamaartoq. Piniartup Ujuaannaap, 1862-i- miit 1940-imut Kangaamiuni inuu- simasup qitornani asangaaramigit qissianik inuusiuuttarsimavai, i- nuusianilu tamakku qalipattarsi- mallugit. Inuusat tamakku piuma- neqangaalermata utoqqaligami qi- sunnik qiperuisarluni eqqumiitsu- liortunngorsimavoq. Qisummillu qiperugaasa amerlanersaat kingu- sinnerusukkut Danmarkimiilersi- mapput. Ujuaannaat Kalaallit Nunaanni Kreutzmann-it siullersaata J.F. Kreutzmannip Maniitsumi niuer- tuulluni 1853-imi toqusup ernguta- risimavaa. Ujuaannaap akkaa Kristoffer Kreutzmann — Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortorsuit ilaat imiler- takkanik assilialiortarnermigut eq- qumiitsulianik naleqarluartunik pi- lersitsisimavoq. Qiperugaq una ukiorpaalun- ngortut atuagassiami ukiumut saq- qummersartumi Søfartsmuseet-mi Kronborgimiittumi assiliartaavoq. Assimi tassani Ujuaannaat issiasoq qiperugaq taannarpiaq tigummillu- gu takuneqarsinnaavoq. Atuagas- siamissaaq Ujuaannaap qiperugai allat suli qulit assilineqarsimapput. Taakku suli Søfartsmuseet-imi pi- gineqarput. Gerth Lyberth-ip 1867-imi niitsumi inunngorsimasup qiperuk kani taasimavaa »1800 Aars Pige« Qisummit qiperukkat marluk kusanaqissut forstander Poul Madsen Mani- itsumi katersugaasivimmut utersinnaanngortissimasai. Samermik sanasu- usimavoq Aron Klaudius Sivert Sommer Johan Johannes Kreutzmann, Ujuaannaamik taaneqartarsimasoq, talerpillermillu sanasuusimavoq Gert Lyberth Maniitsormiu. Her ses de to meget smukke træfigurer, som forstander Poul Madsen har sikret for museet i Maniitsoq. Figuren til venstre er lavet af Aron Klaudius Sivert Sommer Johan Johannes Kreutzmann, kaldet Ujuaannaat, men fi- guren til højre er lavet af Gert Lyberth fra Maniitsoq. (Ass./Fot.: Søren Madsen/Alfa Foto) 22 NR. 12 1984 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.