Atuagagdliutit - 21.03.1984, Side 22

Qisummit qiperukkat
Maniitsumut utissasut
Kalaallit illuanni Hellerupimiittu-
mi forstanderiusoq Poul Madsen i-
luatsitseqqissimavoq taamalu Ma-
niitsup katersugaasivia qisummit
qiperukkanik marlunnik kusanar-
iiiiiiilartunik pissarsissussimallugu.
Qiperukkat anginersaat kalaallit
eqqumiitsuliortumit Gerth
Lyberth-imit sananeqarsimavoq,
taannalu sorsunnersuup siulliup ki-
nguninngua Danmarkimut pissun-
neqarsimavoq niuertussap Møller-
ip sorsunnerup nalaanni Kalaallit
Nunaanniittariaqarsimalluni qat-
sussisimasup angerlaassimaga-
miuk.
Niuertussaq Møller kingornus-
sissussaqarani toqummat kiffaata
Olga Johansenip qiperugaq kingor-
nussimavaa. Taassumanngalu Poul
Madsen-ip qiperugaq pissarsiarisi-
mavaa Kalaallit Nunaannullu uter-
tussanngortissimallugu — imaap-
poq Maniitsup katersugaasivian-
nut. Olga Johansenillu taamatut pi-
soqarnissaa iluarilluarsimavaa.
Qiperukkap aappaa aapparminit
affaannarmik angissuseqartoq Jo-
han Kreutzmannimit — Ujuaan-
naamik taaneqartarsimasumik sa-
naneqarsimavoq — taannalu kuis-
suteqarsimavoq Aron Klaudius
Sivert Sommer Johan Johannes
Kreutzmann. Qiperugaq arnaq
taanna puisimik tigummiaqarsima-
galuarpoq kingusinnerusukkulli ti-
gummiaa poortukkamik taarserne-
qarsimavoq.
Poul Madsen AG-mut oqalut-
To træfigurer
kommer tilbage
til Maniitsoq
Forstander Poul Madsen, Grøn-
lænderhjemmet i Hellerup, har
igen gjort et fund. Han har sikret to
meget smukke træfigurer til museet
i Maniitsoq.
Den største af figurene, der er la-
vet af den kendte grønlandske
kunstner Gert Lyberth, kom til
Danmark umiddelbart efter 1. ver-
denskrig, hvor assistent Møller
havde den med sig hjem, da han på
grund af krigen var blevet træt af at
være i Grønland.
Da assistent Møller døde og ikke
efterlod sig nogen børn, arvede Ol-
ga Johansen, der var i huset hos
Møller, figuren. Det er af hende,
Poul Madsen nu har erhvervet figu-
ren, der skal tilbage til Grønland —
nærmere betegnet museet i Maniit-
soq. En tanke som Olga Johansen
synes var meget fin.
Den anden af figurerne, der er
halvt så stor, er lavet af Josef
Kreutzmann, hvis fulde navn var
Aron Klaudius Sivert Sommer Jo-
han Johannes Kreutzmann — kal-
det Ujuånåt. Oprindelig bar denne
kvindefigur en sæl i sine arme, men
senere er denne blevet udskiftet
med en bakke.
Poul Madsen oplyser til AG, at
det er meningen at man igen vil for-
søge at udskifte bakken med en sæl.
Det var kærligheden til sine børn,
der fik storfangeren Ujuånåt, der
levede i Kangamiut fra 1862-1940,
til at lave bemalede trædukker til
dem i flydetræ, oplyser Poul Mad-
sen. Disse trædukker blev så efter-
spurgte, at han på sine ældre dage
blev den helt store træskærekunst-
ner. De fleste af hans figurer er se-
nere havnet i Danmark.
Ujuånåt var sønnesøn af stamfa-
deren til familien Kreutzmann i
Grønland, J.F. Kreutzmann, som
var kolonibestyrer i Maniitsoq,
hvor han døde i 1853.
Ujuånåt’s farbror Kristoffer
Kreutzmann — en af Grønlands
store internationale kunstnere, har
med sine akvareller givet os en kul-
turskat af høj karat.
Denne figur blev for en halv snes
år siden afbilledet i årsskriftet for
Søfartsmuseet på Kronborg. På bil-
ledet ses Ujuånåt siddende med ne-
top denne figur. Endvidere ses
yderligere ti figurer af Ujuånåt i
årsskriftet. Disse findes stadig på
Søfartsmuseet.
Gert Lyberth, der er født 1867 i
Maniitsoq, har kaldt sin figur
»1800 Aars Pige«. Lyberth var ud-
stedsbestyrer, indtil et dårligt hel-
bred fik ham til at tage afsked fra
Handelen — og han kunne nu kom-
me igang med det, han allerhelst vil-
le arbejde med. Male, tegne og ud-
skære i træ.
Han var meget flittig og lavede
gerne sine figurer i overnaturlig
størrelse. Til Maniitsoq gamle kirke
lavede han fire englefigurer, som
var en meter høje.
Gert Lyberth fik mange bestillin-
ger på malerier og træfigurer, som
blev spredt viden om. Bl.a. på ame-
rikanske museer. Han har endvide-
re illustreret Knud Rasmussens
»Myter og sagn«. Gert Lyberth dø-
de i 1929.
— De to store nationale kunstne-
re Ujuånåt Kreutzmann og Gert Ly-
berth har givet Grønland så store
kulturskatte, der forpligter, og som
vi kan være stolte over, siger Poul
Madsen. Han har igennem en år-
række arbejdet for at finde gamle
grønlandske kunstskatte frem og få
dem sendt tilbage til Grønland.
Dette arbejde er sket i samarbej-
de med landsstyret, diverse lokal-
museer, Landsmuseet og ikke
mindst Den grønlandske Julemær-
kekomité, som har støttet arbejdet
økonomisk. lod-
Lyberth niuertorusiusimasoq peq-
qiilliulernini pissutigalugu
Handelimiit tunuartariaqalernini
tikillugu — taamalu pileriginerpaa-
sani ingerlassinnaalerpaa. Qali-
paalluni, titartaalluni qisummillu
qiperuilluni.
Eqiasuitsorujussuusimavoq ilaa-
tigullu qiperukkani anginaavillugit
suliarisarsimallugit. Maniitsup o-
qaluffitoqaanut inngililiai sisamat
meteri sinnerlugu angissuseqarput.
Gerth Lyberth qalipakkanik qi-
summillu qiperukkanik piniarfigi-
neqartarsimaqaaq tamakkulu su-
mut tamanut siammersimapput.
Allaat ilaat Amerikami katersugaa-
sivinnut. Allaammi Knud Rasmus-
senip atuakkiaa »Myter og Sagn«
assiliartalersorsimavaa. Gerth Ly-
berth 1929-imi toquvoq.
— Kalaallit eqqumiitsuliortor-
suit marluk Ujuaaannaat Kreutz-
mannip Gerth Lyberthillu Kalaallit
Nunaannut piorsarsimassutsikkut
kingornussassiarisimasaat pillugit
qujasariaqarpugut Poul Madsen
kalaallit eqqumiitsuliaannik ujaa-
siuarlunilu ukiorpaalunngortuni
Kalaallit Nunaanni uterartitsinissa-
mik sulissutiginnissimasoq oqar-
poq.
tuarpoq poortugaq puisimik taar-
seqqinniarneqassamaartoq.
Piniartup Ujuaannaap, 1862-i-
miit 1940-imut Kangaamiuni inuu-
simasup qitornani asangaaramigit
qissianik inuusiuuttarsimavai, i-
nuusianilu tamakku qalipattarsi-
mallugit. Inuusat tamakku piuma-
neqangaalermata utoqqaligami qi-
sunnik qiperuisarluni eqqumiitsu-
liortunngorsimavoq. Qisummillu
qiperugaasa amerlanersaat kingu-
sinnerusukkut Danmarkimiilersi-
mapput.
Ujuaannaat Kalaallit Nunaanni
Kreutzmann-it siullersaata J.F.
Kreutzmannip Maniitsumi niuer-
tuulluni 1853-imi toqusup ernguta-
risimavaa.
Ujuaannaap akkaa Kristoffer
Kreutzmann — Kalaallit Nunaanni
eqqumiitsuliortorsuit ilaat imiler-
takkanik assilialiortarnermigut eq-
qumiitsulianik naleqarluartunik pi-
lersitsisimavoq.
Qiperugaq una ukiorpaalun-
ngortut atuagassiami ukiumut saq-
qummersartumi Søfartsmuseet-mi
Kronborgimiittumi assiliartaavoq.
Assimi tassani Ujuaannaat issiasoq
qiperugaq taannarpiaq tigummillu-
gu takuneqarsinnaavoq. Atuagas-
siamissaaq Ujuaannaap qiperugai
allat suli qulit assilineqarsimapput.
Taakku suli Søfartsmuseet-imi pi-
gineqarput.
Gerth Lyberth-ip 1867-imi
niitsumi inunngorsimasup qiperuk
kani taasimavaa »1800 Aars Pige«
Qisummit qiperukkat marluk kusanaqissut forstander Poul Madsen Mani-
itsumi katersugaasivimmut utersinnaanngortissimasai. Samermik sanasu-
usimavoq Aron Klaudius Sivert Sommer Johan Johannes Kreutzmann,
Ujuaannaamik taaneqartarsimasoq, talerpillermillu sanasuusimavoq Gert
Lyberth Maniitsormiu.
Her ses de to meget smukke træfigurer, som forstander Poul Madsen har
sikret for museet i Maniitsoq. Figuren til venstre er lavet af Aron Klaudius
Sivert Sommer Johan Johannes Kreutzmann, kaldet Ujuaannaat, men fi-
guren til højre er lavet af Gert Lyberth fra Maniitsoq.
(Ass./Fot.: Søren Madsen/Alfa Foto)
22 NR. 12 1984
ATUAGAGDLIUTIT