Atuagagdliutit - 21.03.1984, Blaðsíða 18

Grønlandske forbrugere
bliver sorteper
Millioner af transport-kroner pumpes direkte i lommerne
på private rederier og danske investorer
I et svar til folketingsmedlem Tom-
my Dinesen (SF) har ministeren for
Grønland bekræftet udtalelser fra
landsstyret om, at KGH betaler helt
uhyrlige summer i charterafgifter
for den flåde af atlantskibe, der for-
syner Grønland.
Fornylig bad Tommy Dinesen
ministeren for Grønland oplyse,
»på hvilke betingelser KGH chart-
rede skibene Naja Ittuk (Linda
Dan) og Nivi Ittuk (Bamsa Dan) i
1973, og på hvilke betingelser de
blev genchartrede i 1983?«
I sit svar oplyser ministeren, at
atlantskibene Naja Ittuk og Nivi It-
tuk, der tidligere hed henholdsvis
Linda Dan og Bamsa Dan, tilhører
rederiet J. Lauritzen og indsattes i
Grønlandstrafikken på bareboat-
charter for en periode af 10 år fra
henholdsvis 29. maj og 26. septem-
ber 1973, til en årlig leje, der for
Linda Dan udgjorde 4,5 mili. kr. og
for Bamsa Dan 5,9 miil. kr. Gen-
chartring af fartøjerne i 1983 skete
til en leje på 13,5 mili. kr. årlig for
Naja Ittuk og 17 miil. kr. for Nivi
Ittuk.
Endvidere oplyser ministeren, at
genchartringsvilkårene endvidere
indbterer, at KGH kan købe skibe-
ne efter udløbet af hvert års charter-
periode til en pris, der er nærmere
aftalt i certerpartierne (søbefragt-
ningskontrakterne). Endvidere har
KGH option (foreløbig reservati-
on) på at købe skibene efter udløbet
af den 10-års charterperiode for 1
mili. kr. pr. stk.
God forretning
Da de to skibe i sin tid blev leverede,
kostede de rederiet J. Lauritzen 70
miil. kr., og indtil udløbet af den
første 10-års periode har de indtjent
104 mili. kr. til rederiet, idet KGH
betaler alle omkostninger vedrø-
rende skibets drift.
For den næste 10-års periode vil
skibene indtjene yderligere 305
miil. kr. til rederiet, så den samlede
leje kommer op på 409 mili. kr. i lø-
bet af 20 år.
Af svaret fremgår det ikke, hvad
KGH skal give for skibene, hvis fol-
ketingets finansudvalg skulle be-
stemme sig for at købe skibene ind-
en for den kommende 10-års perio-
de.
Derimod har ministeren ladet sin
svarskrivelse til Tommy Dinensen
påføre følgende slutafsnit:
»Af hensyn til den kutymemæs-
sige fortrolighed omkring forret-
ningsaftaler af denne art og ligele-
des af hensyn til Den kgl. grønland-
ske Handels stilling i fremtidige for-
handlinger af lignende karakter
skal man anmode modtagerne af
nærværende om at behandle disse
oplysninger som fortrolige«.
Formentlig er denne påtegning
sket af hensyn til den kutymemæs-
sige fortrolighed omkring forret-
ningsaftaler af denne art, for det
kan vel ikke være sket, for at de
grønlandske forbrugere ikke skal få
at vide, at de er helt til grin.
Historien gentages
Allerede i maj måned i år gentager
historien sig. Til den tid overtager
KGH Nuka Ittuk, som leveres til
bygherren DIFKO XX ApS fra Ør-
skovs Stålskibsværft i Frederiks-
havn, oplyser ministeren for Grøn-
land i et andet svar til Tommy Dine-
sen, som havde spurgt: »Vil KGH
overtage det chartrede skib Nuka
Ittuk, når optionen indtræder?«
Af ministerens svar fremgår det,
at skibet bareboatchartres umiddel-
bart efter leveringen af KGH på
bl.a. det vilkår, at KGH, når bare-
boatcharteraftalen har løbet i fem
år, vil kunne overtage skibet med et
års varsel til den til enhver tid ned-
skrevne værdi.
Det fremgår imidlertid ikke af
svaret, hvilken leje, der skal betales
årligt, men efter hvad AG erfarer,
vil den årlige charterafgift beløbe
sig til 34,8 miil. kr. Da en udnyttelse
af overtagelsesaftalen først kan
blive aktuel tidligst i 1990, vil KGH
i perioden indtil da betale næsten
209 miil. kr. i leje for skibet — eller
bare tre mili. mindre, end de 212
miil. kr., som det har kostet at byg-
ge skibet.
Ministeren siger videre: »Hvor-
vidt overtagelsesaftalen vil kunne
udnyttes afhænger af, under hvilke
økonomiske vilkår KGH til den tid
vil kunne finansiere et køb af skibet
sammenholdt med de drifts- og an-
dre omkostninger ved fortsat bare-
boatcharter og eventuelle andre al-
ternativer«.
Når et sådant forbehold tages,
må man gå ud fra, at man i ministe-
riet ikke regner med, at skibet i den
kommende 6-års periode vil blive
nedskrevet nævneværdigt. En
charteraftale på bareboat basis vil
nemlig sige, at KGH i den aftalte
periode skal drive og vedligeholde
skibet som sit eget.
Kan lade sig gøre
Tommy Dinesen havde endvidere
spurgt ministeren for Grønland:
»På hvilke betingelser chartrede
KGH Nungu Ittuk, på hvilke betin-
gelser og hvornår skete gencharte-
ringen, og hvorfor måtte KGH i nye
forhandlinger, inden den oprindeli-
ge tiårs periode udløb?«
I sit svar siger ministeren bl.a., at
Nungu Ittuk, der tidligere hed
Grønland, chartredes af KGH fra
ejeren Det Dansk-Franske Damp-
skibsselskab A/S den 17. marts
1970 for en 10 årig periode løbende
fra 20. februar 1973. den årlige
charterhyre androg 4,8 miil. kr.
Genchartring fandt sted 9. juli
1979 på uændrede vilkår for perio-
den 1980-1989, bortset fra, at afta-
len klausuleredes med henblik på
hjemmestyrets overtagelse af tra-
fikområdet i charterperioden.
Selv om der ved gencharteringen
endnu resterede fire år af den oprin-
delige charterperiode, fandt KGH
det nødvendigt at gå i forhandling.
Rederiet var på det tidspunkt i al-
vorlige økonomiske vanskelighe-
der, som førte det ud i overvejelser
om afhændelse af tonnage, herun-
der M/S Grønland.
Det oplyses endvidere, at KGH
ikke kunne opnå godkendelse af et
køb af skibet (finansudvalgets god-
kendelse) og derfor fandt det hen-
sigtsmæssigt, gennem en forlænget
charteraftale at sikre skibet for at-
lanttrafikken i perioden indtil 1989.
Dårlig forretning
Af disse svar fremgår det tydeligt,
at det stort set har været en dårlig
forretning for KGH, at man ikke
selv har bygget de skibe, der har væ-
ret nødvendige for at besejle Grøn-
land med forsyninger.
Men det fremgår også, at det er
»købers marked«. Da KGH i 1979
genforhandlede charteraftalen f°r
Nungu Ittuk, var rederiet i økono-
miske vanskeligheder. Men da man
i 1983 forhandlede med J. Laurit-
zen om Naja Ittuk og Nivi Ittuk,sa
kunne rederiet true med, at det vilje
sælge skibene til udlandet, hvlS
KGH ikke betalte den leje, som re-
deriet forlangte.
Det ligger også klart, at man ikke
kan bebrejde KGH — måske for
den sags skyld heller ikke de skil-
tende ministre. Skylden for miseren
må tillægges folketingets finansud-
valg og den politiske situation 1
Danmark. Fordi der ikke kunne op-
nås enighed om, at staten selv inve-
sterede i de nødvendige skibe, som
kunne sikre en billigere transport-
Det ligger også klart, at det er de
grønlandske forbrugere, der i den
sidste ende bliver sorteper, mens
private rederier og investeringsfon-
de kan sætte snablen i pengekassen
og dræne den for uhyrlige summer-
Dette er med til at inflationen fort'
sætter med uformindsket kraft i
Grønland. lod-
Aprilip aallaqqaataaniit
ineqarninnut akiliutigisartakkatit
nammineq sunniuteqarfigilersinnaavatit.
Ineqarninnut tapiiffigineqarnissannut
qinnuteqarsinnaalissaatit.
SUNA? Ineqarnermut tapiissutit, tassa aningaasat
ineqarninnut akiliummit
ilanngaatigineqarsinnaasut.
KIKKUT7 Inissiani illunilu kapitel ll-ni ineqartut tamarmik
ineqarnerminnut tapiiffigineqarnissamut
qinnuteqarsinnaapput.
SUMI? Ineqarninnut tapiiffigineqarnissamut
qinnuteqarsinnaavutit kommuninni
ineqarnermut allaffimmi.
QAQUGU7 Ineqarnermut tapiissuteqartarneq aprilip
aallaqqaataani aallartissaaq.
QAIMOQ7 Qinnuteqaat immersussavat. Taanna
kommuninni ineqarnermut allaffimmi
pissarsiarineqarsinnaavoq. Taakku aamma
immersuininni ikiorsinnaavaatsit.
Paasissutissat amerlanerusut ineqarnermut
allaffimmi pissarsiarineqarsinnaapput.
EQQAAMAJUK! Ineqarnermut tapiissut
qinnuteqatigineqassaaq.
Ataasiaanarluni qinnuteqartariaqarpoq,
taamaammat piaartumik ineqarnermut
allaffimmukartariaqassaatit.
Aningaasaqarnermut lllussaqartitsinermuilu Pisortaqarfik
QAQUGU7
QAIMOQ7
18 NR. 12 1984
ATUAGAGDLIUTTT