Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 21.03.1984, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 21.03.1984, Qupperneq 18
Grønlandske forbrugere bliver sorteper Millioner af transport-kroner pumpes direkte i lommerne på private rederier og danske investorer I et svar til folketingsmedlem Tom- my Dinesen (SF) har ministeren for Grønland bekræftet udtalelser fra landsstyret om, at KGH betaler helt uhyrlige summer i charterafgifter for den flåde af atlantskibe, der for- syner Grønland. Fornylig bad Tommy Dinesen ministeren for Grønland oplyse, »på hvilke betingelser KGH chart- rede skibene Naja Ittuk (Linda Dan) og Nivi Ittuk (Bamsa Dan) i 1973, og på hvilke betingelser de blev genchartrede i 1983?« I sit svar oplyser ministeren, at atlantskibene Naja Ittuk og Nivi It- tuk, der tidligere hed henholdsvis Linda Dan og Bamsa Dan, tilhører rederiet J. Lauritzen og indsattes i Grønlandstrafikken på bareboat- charter for en periode af 10 år fra henholdsvis 29. maj og 26. septem- ber 1973, til en årlig leje, der for Linda Dan udgjorde 4,5 mili. kr. og for Bamsa Dan 5,9 miil. kr. Gen- chartring af fartøjerne i 1983 skete til en leje på 13,5 mili. kr. årlig for Naja Ittuk og 17 miil. kr. for Nivi Ittuk. Endvidere oplyser ministeren, at genchartringsvilkårene endvidere indbterer, at KGH kan købe skibe- ne efter udløbet af hvert års charter- periode til en pris, der er nærmere aftalt i certerpartierne (søbefragt- ningskontrakterne). Endvidere har KGH option (foreløbig reservati- on) på at købe skibene efter udløbet af den 10-års charterperiode for 1 mili. kr. pr. stk. God forretning Da de to skibe i sin tid blev leverede, kostede de rederiet J. Lauritzen 70 miil. kr., og indtil udløbet af den første 10-års periode har de indtjent 104 mili. kr. til rederiet, idet KGH betaler alle omkostninger vedrø- rende skibets drift. For den næste 10-års periode vil skibene indtjene yderligere 305 miil. kr. til rederiet, så den samlede leje kommer op på 409 mili. kr. i lø- bet af 20 år. Af svaret fremgår det ikke, hvad KGH skal give for skibene, hvis fol- ketingets finansudvalg skulle be- stemme sig for at købe skibene ind- en for den kommende 10-års perio- de. Derimod har ministeren ladet sin svarskrivelse til Tommy Dinensen påføre følgende slutafsnit: »Af hensyn til den kutymemæs- sige fortrolighed omkring forret- ningsaftaler af denne art og ligele- des af hensyn til Den kgl. grønland- ske Handels stilling i fremtidige for- handlinger af lignende karakter skal man anmode modtagerne af nærværende om at behandle disse oplysninger som fortrolige«. Formentlig er denne påtegning sket af hensyn til den kutymemæs- sige fortrolighed omkring forret- ningsaftaler af denne art, for det kan vel ikke være sket, for at de grønlandske forbrugere ikke skal få at vide, at de er helt til grin. Historien gentages Allerede i maj måned i år gentager historien sig. Til den tid overtager KGH Nuka Ittuk, som leveres til bygherren DIFKO XX ApS fra Ør- skovs Stålskibsværft i Frederiks- havn, oplyser ministeren for Grøn- land i et andet svar til Tommy Dine- sen, som havde spurgt: »Vil KGH overtage det chartrede skib Nuka Ittuk, når optionen indtræder?« Af ministerens svar fremgår det, at skibet bareboatchartres umiddel- bart efter leveringen af KGH på bl.a. det vilkår, at KGH, når bare- boatcharteraftalen har løbet i fem år, vil kunne overtage skibet med et års varsel til den til enhver tid ned- skrevne værdi. Det fremgår imidlertid ikke af svaret, hvilken leje, der skal betales årligt, men efter hvad AG erfarer, vil den årlige charterafgift beløbe sig til 34,8 miil. kr. Da en udnyttelse af overtagelsesaftalen først kan blive aktuel tidligst i 1990, vil KGH i perioden indtil da betale næsten 209 miil. kr. i leje for skibet — eller bare tre mili. mindre, end de 212 miil. kr., som det har kostet at byg- ge skibet. Ministeren siger videre: »Hvor- vidt overtagelsesaftalen vil kunne udnyttes afhænger af, under hvilke økonomiske vilkår KGH til den tid vil kunne finansiere et køb af skibet sammenholdt med de drifts- og an- dre omkostninger ved fortsat bare- boatcharter og eventuelle andre al- ternativer«. Når et sådant forbehold tages, må man gå ud fra, at man i ministe- riet ikke regner med, at skibet i den kommende 6-års periode vil blive nedskrevet nævneværdigt. En charteraftale på bareboat basis vil nemlig sige, at KGH i den aftalte periode skal drive og vedligeholde skibet som sit eget. Kan lade sig gøre Tommy Dinesen havde endvidere spurgt ministeren for Grønland: »På hvilke betingelser chartrede KGH Nungu Ittuk, på hvilke betin- gelser og hvornår skete gencharte- ringen, og hvorfor måtte KGH i nye forhandlinger, inden den oprindeli- ge tiårs periode udløb?« I sit svar siger ministeren bl.a., at Nungu Ittuk, der tidligere hed Grønland, chartredes af KGH fra ejeren Det Dansk-Franske Damp- skibsselskab A/S den 17. marts 1970 for en 10 årig periode løbende fra 20. februar 1973. den årlige charterhyre androg 4,8 miil. kr. Genchartring fandt sted 9. juli 1979 på uændrede vilkår for perio- den 1980-1989, bortset fra, at afta- len klausuleredes med henblik på hjemmestyrets overtagelse af tra- fikområdet i charterperioden. Selv om der ved gencharteringen endnu resterede fire år af den oprin- delige charterperiode, fandt KGH det nødvendigt at gå i forhandling. Rederiet var på det tidspunkt i al- vorlige økonomiske vanskelighe- der, som førte det ud i overvejelser om afhændelse af tonnage, herun- der M/S Grønland. Det oplyses endvidere, at KGH ikke kunne opnå godkendelse af et køb af skibet (finansudvalgets god- kendelse) og derfor fandt det hen- sigtsmæssigt, gennem en forlænget charteraftale at sikre skibet for at- lanttrafikken i perioden indtil 1989. Dårlig forretning Af disse svar fremgår det tydeligt, at det stort set har været en dårlig forretning for KGH, at man ikke selv har bygget de skibe, der har væ- ret nødvendige for at besejle Grøn- land med forsyninger. Men det fremgår også, at det er »købers marked«. Da KGH i 1979 genforhandlede charteraftalen f°r Nungu Ittuk, var rederiet i økono- miske vanskeligheder. Men da man i 1983 forhandlede med J. Laurit- zen om Naja Ittuk og Nivi Ittuk,sa kunne rederiet true med, at det vilje sælge skibene til udlandet, hvlS KGH ikke betalte den leje, som re- deriet forlangte. Det ligger også klart, at man ikke kan bebrejde KGH — måske for den sags skyld heller ikke de skil- tende ministre. Skylden for miseren må tillægges folketingets finansud- valg og den politiske situation 1 Danmark. Fordi der ikke kunne op- nås enighed om, at staten selv inve- sterede i de nødvendige skibe, som kunne sikre en billigere transport- Det ligger også klart, at det er de grønlandske forbrugere, der i den sidste ende bliver sorteper, mens private rederier og investeringsfon- de kan sætte snablen i pengekassen og dræne den for uhyrlige summer- Dette er med til at inflationen fort' sætter med uformindsket kraft i Grønland. lod- Aprilip aallaqqaataaniit ineqarninnut akiliutigisartakkatit nammineq sunniuteqarfigilersinnaavatit. Ineqarninnut tapiiffigineqarnissannut qinnuteqarsinnaalissaatit. SUNA? Ineqarnermut tapiissutit, tassa aningaasat ineqarninnut akiliummit ilanngaatigineqarsinnaasut. KIKKUT7 Inissiani illunilu kapitel ll-ni ineqartut tamarmik ineqarnerminnut tapiiffigineqarnissamut qinnuteqarsinnaapput. SUMI? Ineqarninnut tapiiffigineqarnissamut qinnuteqarsinnaavutit kommuninni ineqarnermut allaffimmi. QAQUGU7 Ineqarnermut tapiissuteqartarneq aprilip aallaqqaataani aallartissaaq. QAIMOQ7 Qinnuteqaat immersussavat. Taanna kommuninni ineqarnermut allaffimmi pissarsiarineqarsinnaavoq. Taakku aamma immersuininni ikiorsinnaavaatsit. Paasissutissat amerlanerusut ineqarnermut allaffimmi pissarsiarineqarsinnaapput. EQQAAMAJUK! Ineqarnermut tapiissut qinnuteqatigineqassaaq. Ataasiaanarluni qinnuteqartariaqarpoq, taamaammat piaartumik ineqarnermut allaffimmukartariaqassaatit. Aningaasaqarnermut lllussaqartitsinermuilu Pisortaqarfik QAQUGU7 QAIMOQ7 18 NR. 12 1984 ATUAGAGDLIUTTT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.