Atuagagdliutit - 20.06.1984, Qupperneq 2

Atuagagdiiutit
GRØNLANDS POSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit(Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime SrKigssuissoKarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Aasiaat: Arne Hyldkrog, Maniitsoq:
Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tiiniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang Ft Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdlåssusé.Ugentlig oplag 6050
naKiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Hvem slugte de fleste kina angnermik
kameler? nåkåinarsimava?
J.F. At sluge kameler er en hverdagskost for en politi-
ker. Det har de langvarige forhandlinger om landsstyre-
dannelsen tilfulde bevist. Mange vittige bemærkninger
faldt om disse bestræbelser, som foregik i »den bedste
forståelse og den bedste atmosfære«, men uden at man
rokkede sig en tøddel frem.
Otto troede til det sidste, at det blev ham og Jonathan.
Men da det pludselig gik op for ham, at Jonathan i al
hemmelighed havde indgået et fornuftægteskab med
Aricaluk, blev han skuffet og følte sig bedraget. Han
sagde, at landsstyremændenes gage havde gjort udsla-
get. Jonathan havde jo flere gange erklæret, at Siumuts
vælgere langs kysten havde advaret ham imod et samar-
bejde med IA.
Men alt er muligt i politik. Og denne kovending skyld-
tes uden tvivl, at Jonathan var kommet i mindretal hos
sin bestyrelse og partiets landstingsgruppe. For mange
Siumutter er Atassut jo stadig den store EF-modstander
og Jonathan havde engang ved egenhændig optræden
brændt sig på det kildne EF-spørgsmål og er blevet for-
sigtig.
Det er således flertalsafgørelsen i Siumut, der frem for
Otto har foretrukket lillebror Aricaluk, der har lovet
bod og bedring efter det kortvarige eventyr med Atås-
sut.
Hvem, der har slugt de fleste kameler i denne omgang
er det svært at sige. Men mon det ikke er Aricaluk, der er
den største kamelsluger?
I samarbejdserklæringen på 10 punkter er I As mær-
kesager modereret til næsten ukendelighed. Det fik en
fremtrædende Atåssut-mand til at komme med følgen-
de bemærkning: »Det er svært som Aricaluk er blevet
højreorienteret. Hvem troede, det var muligt?«
Det viser, at landsfader Jonathan, selv om han også
har måttet sluge kameler, alligevel har været i stand til at
holde styr på den fremfusende lillebror. Overenskom-
sten mellem Siumut og IA er så nær ved Atåssuts politik,
at Otto genkendte mange af sine oplæg til et samarbejde
med Siumut.
Der er nok ingen grund til at bekymre sig for meget for
Grønlands politiske ledelse i de kommende fire år. Med
en personlighed og stabilisator som Jonathan Motzfeldt
ved roret, skal det nok gå.
J.F. nåkåinartarneq politikerit uvdlumarne inuneråt. ta-
måna takutineicarpoK nålagkersuissugssanik pilersitsiniar-
nerne sivisoicissune. Kuiasåruterpagssuit anineicarput ataut-
siméicåtårnerit inugsiarnersårdlunigoic påseicatigigdluardlu-
nilo ingerdlassut, taimåitordle sunguamigdlunit nikivfiungit-
sut pivdlugit.
naggatå tikitdlugo Otto isumaKaraluarpoK nangmineic
Juntårdlo nålagkersuissungortitsisavdlutik, tutsiuteriasår-
matdle JuntåK Aricalugdlo ångiordlutik kåmalautigilersima-
ssut, Otto pakatseicaoK sagdloidtagaussututdlo misigalune.
OKarpoK nålagkersuissut aningaussarsiait tamatumane aula-
jangissusimassut. Juntårme ardlaleriardlune oicartarsima-
vok Siumup Kinersissue sinerissarmtut nangartaissarsima-
ssut IA-p suleicatiginigssånut.
kisiånile politikimercanordlunit pissoKarsinauvoK. mume-
riasårnerdlo tamåna Kularnångivigsumik pissuteicarsimavoic
Juntåp ikingnerussuteicalersimaneranik Siumup bestyrelsia-
ne inatsissartunilo ilaussortaine. Siumukunume ardlaicaici-
ssunut sule Atassut tåssauvoK EF-imut tungatitdlugo aker-
dlerssuaK, Juntåtdlo taimaitdlune EF-imut tungassut kisi-
mitdlune isumerfigigaluardlugit misigdlersitausimavoK pui-
gulertugagssaringisaminik, taimaingmatdlo mianerssulersi-
mavdlune.
tåssa taimaingmat Siumume amerdlanerussuteicartut Otto
pinago nukånguartigdle Aricaluk suleicatigisavdlugo ornigi-
nerusimavåt, Aricalungme Atåssumut sangupajugkaluarner-
me kingorna pericigsimisimangmat neriorssuisimavdlunilo
torernerussumik pi'ssuseicalerumavdlune.
kina tamatumunåkut nåkåinarnerusimanersoK oicautigi-
savdlugo ajornakusorpoK. imåingmerpale Aricaluk nåkåi-
narnerpausimavdlune?
suleicatigingnigssamik isumaicatigissutaussume Kulinik
ingmi'kortortalingme IA-p ilungersutai migdlilerneicarsimå- j
put ilisarnarungnaingajagdlutik. tamåna Atåssutikut nuima-
ssortåta ilåta ima OKausertalerpå: »kåkåk Aricaluk talerping-
mut sangusimangårame. kiname isumaliorpa taimåitoicarsi- i
naussoK?«
tamatuma takutipå nunap atåtå Juntåt åma nangmineic
nåkåinartariaicarsimagaluardlune, taimåitoK sapingitsoK
nukånguane kagdlangaitsoK pukusuagut tigumisinåusavdlu-
go. Siumuvme IA-vdlo isumaicatigissutåt Atåssutip politikia-
nut ima Kanigtigaoic, Siumumik suleKateicarnigssamik suju-
nersutime ilait Ottop tåssane ilisarismausimavdlugit.
pissutigssaicarpatdlårunångilaic ukiune tugdliutune sisa-
mane nunavta politikikut sujulerssorneicarnigsså isumakulu-
tigisavdlugo. inuk malungnautilik angatdlåmutdlo ujariciuti-
tut sumsmaussoK aicugtoralugo årdlerissariaicarunångulaic.
2 NR. 25 1984
ATUAGAGDLIUTIT