Atuagagdliutit - 20.06.1984, Qupperneq 12

Aasiaat:
Kilisaammik
suliffissuaatigisumik
pissarsisariaqarpugut
Kutteri 42 fods-ilik kinguppaat pisareqqammikkani
igittariaqarsimavai. Aasianni KGH tigusiumanngitsoq
Kutteri 42 fods-ilik sisamanngor- lastini ulikkaarlugu pisarisimasani
mat 15. juni kinguppaat aatsaat igittariaqarsimavai. Kutteri tunisi-
Aasiaat:
Vi må have en
fabrikstrawler
for at behandle rejer
42 fods kutter måtte smide hel last nyfangede rejer
overbord. KGH i Aasiaat ville ikke indhandle
En 42 fods kutter måtte torsdag
(den 15. juni) smide en hel last ny-
fangede rejer overbord. Kutteren
kunne ikke indhandle. Rejefabrik-
kerne i Qeqertarsuaq og Sisimiut
kunne ikke tage flere råvarer. Og
rejefabrikkerne i Ilulissat og Qasi-
giannguit kan kun de største trawle-
re nå frem til — og det endda med
besvær.
1 sin akutte nød forsøgte kutteren
så at indhandle de nedisede rejer til
KGH i Aasiaat, så de kunne fryses
ned og sendes videre til forarbejd-
ning i Qasigiannguit og Ilulissat når
det var muligt. Men det ville KGH
ikke.
Alle venter...
Situationen er fantastisk. Fabrik-
kerne i Qasigiannguit og i Ilulissat
hungrer efter rejer, så produktio-
nen kan køre og arbejderne i de to
byer kan få noget at lave. Samtidig
venter kuttere og trawlere på at
kunne komme af med deres fangst.
Årsagen til denne misere er ikke
kun en ualmindelig barsk isvinter,
men også at man synes at man »spa-
rer« ved ikke at sætte isbryderassi-
stance ind til bygtens byer.
Fabriksskib til Aasiaat
Resultatet af hændelsen torsdag er,
at borgmester Edvard Møller, Aasi-
aat, samme dag bad arbejdsmar-
kedsudvalget i kommunen om at
undersøge muligheden af at få et fa-
briksskib til Aasiaat. Dettte skal så
indhandle rejer fra de lokale kutte-
re.
Arbejdsmarkedsudvalget be-
handlede sagen fredag, og det ved-
tog, at der skal rettes henvendelse til
erhvervsdirektoratet om at få et
fabriksskib til byen hurtigst muligt.
Mandag blev udvalgets indstilling
behandlet i kommunalbestyrelsen,
oplyser borgmesteren. (Resultatet
kendes endnu ikke).
— Vi burde have forudset denne
situation, siger Edvard Møller og
tilføjer: — Allerede da Aasiaat var
isfri i begyndelsen af maj skulle vi
have anmodet om et fabriksskib,
der kunne have taget sig af rejerne.
Så kunne vi have haft arbejde til en
masse mennesker, og kutterne kun-
ne have fisket og indhandlet her i
byen.
Konklusionen af situationen i år
er, at Aasiaat i 1985 vil sørge for at
have en fabriksskib ligende fra det
øjeblik, der kan indhandles.
Kutterne skal overvintre i Aasiaat
Samtidig er arbejdsmarkedsudval-
get igang med at realisere en større
plan om, at alle kutterne i Disko-
bugten skal have mulighed for at
overvintre i Aasiaat. Så kan de star-
te fiskeriet så snart isen er væk, en
måned tidligere end de ellers kan,
og de kan fiske i længere tid end de
kan nu, da isen kommer tidligere i
bunden af bugten end i Aasiaat.
1 år blev isen brudt i Aasiaat havn
af Nungu Ittuk i begyndelsen af
maj, mens kutterne i Qasigiannguit
og Ilulissat endnu ikke kan komme
ud.
Edvard Møller siger videre, at
når kutterne overvintrer i Aasiaat,
vil GTOs værft tilbyde at gennemgå
og foretage hovedreparationer på
kutterne i løbet af vinteren. Værftet
vil have beskæftigelse og fiskerne
vil få ordnet deres kuttere. Edvard
Møller oplyser, at mange fiskere al-
lerede har udtrykt interesse for det-
te tilbud.
Spørgsmålet er hvordan dette
kan finansieres. Borgmesteren op-
lyser, at hele sagen i øjeblikket un-
dersøges af konsulentformidlingen
i Nuuk, og at der bliver tale om at
søge erhvervsstøtten om tilskud.
Han mener, at det bliver lettere at få
erhvervsstøtte til dette arbejde, når
erhvervsstøtten overgår fra staten
til hjemmestyret. Det er planlagt til
den 1. januar 1985. pk
sinnaasimanngilaq. Qeqertarsuar-
mi Sisimiunilu raajaleriffiit aamma
tigusisinnaasimanngillat. Qasigi-
annguani aamma Ilulissani kilisaa-
tit anginerinnaat apuussinnaapput
- apuunniavissorlutik.
Ajutoornermini kutterip kingup-
paat sikulersoriikkat KGHmut Aa-
sianniittumut tuniniaraluarpai, tas-
sanngaanniit Qasigiannguanut Ilu-
lissanulluunniit atorfissaqalerpata
nassiunneqarsinnaassammata.
KGH-ili taama iliorusussimanngi-
laq.
Tamarmik utaqqisut
Pissutsit tupinnaannangajapput.
Qasigiannguani Ilulissanilu sulif-
fissuit kinguppassaaruterrapput,
saniatigullu kutterit kilisaatillu pi-
samik tuninissaat utaqqerusaagin-
narpaat. Tamatumunnga pissutaa-
ginnanngilaq ukiorlunnersuaq, ki-
siannili aamma sikumik aserorte-
rummik ’sipaarneq’.
Aasiannut kilisaat
suliffissuaatigisoq
Sisamanngornikkut pisimasup ki-
ngunerivaa borgmester Edvard
Møller-ip suliffissaqartitsiniarner-
mi ataatsimiititaliaq qinnuvigim-
magu Aasiannut kilisaammik sulif-
fissuaatigisumik pissarsiniarner-
mut periarfissat qanoq ittuunersut
misissoqqullugit. Aasianni angalla-
tit kilisaammut tassunga tunisisin-
naalissagaluarput.
Suliffissaqartitsiniarnermi ataat-
simiititaliap tallimanngormat qin-
nuteqaat ataatsimiissutigaa, aala-
jangiunneqarporlu inuutissarsior-
nermut pisortaqarfik Aasiannut ki-
lisaammik suliffissuaatigisumik pi-
aarnerpaamik pissarsinissaanik
akuerinneqqullugu saaffigineqas-
sasoq. Ataasinngormat Aasiaat
kommunalbestyrelseata qinnute-
qaatigisimasaq ataatsimiissutigaa,
inernerali suli ilisimaneqanngilaq.
Maannakkut pissusiusut piareer-
simaffigereersimasariaqaraluarpa-
gut, Edvard Møller oqarpoq, na-
ngillunilu: - Majili aallartilaarmat
Aasiaat sikuerummat kilisaammik
suliffissuaqarfimmik qinnuteqaa-
teqareersimasariaqaraluarpugut.
Taamaalilluta inuppassuit maan-
nakkut suliassaqarsimassagaluar-
put kutterillu illoqarfimmi maani
tunisisinnaasimassagaluarlutik.
Ukiormanna pissusiusup inerne-
raa aappaagumut Aasiaat piaree-
reersimanissaa. Tunisisoqarsin-
naalerneratigut kilisaammik sulif-
fissuaatigisumik pissarsisoqas-
saaq.
Aasianni kutterit ukiisassapput
Maannakkut suliffissaqartitsiniar-
nermi ataatsimiititaliaq allarmik
pilersaarummik ingerlassaqarpoq.
Tassa Qeqertarsuup tunuani kutte-
rit tamarmik Aasianni ukiisarnis-
saannik pilersaarut. Taamaalior-
nikkut sikup peeqqaarneratigut aa-
lisartoqalersinnaalissaaq. Tassa
qaammat ataaseq sioqqullugu aali-
sarsinnaalissapput sulilu sivisuner-
mik aamma aalisarsinnaassallutik
siku Qeqertarsuup Tunuata qin-
nguani sikoqqaaqqajummat.
Ukiormanna Aasiaat umiarsua-
liviat majip aallartinnerani Nungu
Ittuup aserorterpaa, Qasigianngua-
nili Ilulissanilu kutterit maannamut
suli anillassinnaanngillat.
Edvard Møller oqarpoq kutterit
Aasianni ukiisinnaalissappata
GTO-ip amutsiviata neqerooruti-
gissagaa kutterinik misissuisarnis-
saq ukiup ingerlanerani. Taamaa-
lilluni amutsivik ukioq naallugu su-
liffiusinnaalissaaq aalisartullu a-
ngallatitik misissortittassallugit
aaqqissortillugillu.Edvard Møller
oqarpoq aalisartut ikittuunngitsut
soqutiginninnerarlutik nalunaarsi-
masut.
Apeqqutaaginnarpoq tamanna
qanoq akilersorneqassanersoq.
Borgmesterili oqarpoq Nuummi
Inuutissarsiornermik Siunnersui-
soqarfiup pilersaarut misissoraa i-
nuutissarsiutitaarniarnermilu taar-
sigassarsiniartarfik qinnuteqarfi-
galugu ingerlanneqarnissaanut pe-
riarfissaqarsinnaassasoq. Isuma-
qarpoq taarsigassarsiniartarfik
naalagaaffimmiit namminersorne-
rusunut nuuppat tamanna ajorna-
kusoorpallaassanngitsoq. Nammi-
nersornerusuniit tiguneqarnissaa
januar-ip aal + aqqaataanut 1985-
imut pilersaarutigineqarpoq.

FJALL
RAVEN
Føres bl. a. af KGH
Engros salg -
rekvirer brochure
POCA ApS
DK 8722
Hedensted
Telf.05-8914 77
Telex: DK61277
pcca
Officielt
Under 10. maj 1984 er der i Aktiesel-
skabs-registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ændringer ved-
rørende »MANITSOK FISKEINDUSTRI
ApS« af Sukkertoppen:
Søren Mikael Jonathan Berthel Heilmann,
Isak Abraham Nathan Lyberth er udtrådt
af, og fisker Jakob Marthin Ludvig Lybert
(formand), Box 22, 3912 Sukkertoppen,
Grønland, fisker Bjarne Johannes Jakob
Ulrik Heilmann, Box 39, 3912 Sukkertop-
pen, Grønland, fisker Peter Frederik Ole
Lyberth, Box 22, 3912 Sukkertoppen,
Grønland er indtrådt i bestyrelsen. De
forenede Revisionsfirmaer er fratrådt som
og »K.G. JENSEN REVISIONSAKTIE-
SELSKAB, GRØNLAND«, Postbox319,
3900 Godthåb, Grønland er valgt til selska-
bets revisor. Under 29. september 1981 og
29. september og 16. december 1982 samt
30. september 1983 er selskabets vedtæg-
ter ændret. Selskabets navn er: »MANIT-
SOK FISKEEKSPORT, MANITSOK
ApS«. Indskudskapitalen er udvidet med
100.000 kr. indbetalt ved konvertering af
gæld. Indskudskapitalen udgør herefter
130.000 kr. fuldt indbetalt, fordelt i anpar-
ter på 250 kr. eller multipla heraf. Hvert
anpartsbeløb på 250 kr. giver 1 stemme.
Bestemmelserne om indskrænkninger i an-
parternes omsættelighed er ændret jfr.
vedtægternes § 7. Selskabet tegnes af be-
styrelsens formand alene eller af en direk-
tør alene eller af den samlede bestyrelse.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 11. juni 1984.
12 NR. 25 1984
ATUAGAGDLIUT1T