Atuagagdliutit - 11.07.1984, Blaðsíða 18

Kaj akekspeditionen
1984 Station Nord-
Scoresbysund startede
den 5. juli
To mand, den 32-årige fanger Boas Madsen og den
40-årige arkitekt John Andersen, vil på ca. 78 dage
tilbagelægge de 1.550 km fra fra Station Nord til
Scoresbysund i kajak
Fridtjof Nansenip paasigamiuk Fram atorlugu nordpolimut apuussinnaa-
junnaarluni qajarissiorsimavoq qamuteeranngorsinnaasumik. Qajariaq
taanna nassarlugu Johansen aapparalugu Nordpolimut pisunniaraluarpoq
iluatsitsinngillalli atortuutitik pisariullutillu oqimaappallaarmata.
Fridtjof Nansen konstruerede kajakslæden, da han på Framekspeditionen
opdagede, at han ikke kunne komme til Nordpolen med Fram. Med denne
kajakslæde ville han så gå op ti! Nordpolen med Johansen, men det lykke-
des ikke, fordi instrumentet var for tungt og uhåndterligt.
Det bliver ikke nogen helt alminde-
lig kajak, de to ekspeditionsdelta-
gere kommer til at bruge på den lan-
ge og til tider barske tur. Kajakken
kan nemlig på få sekunder skilles,
og herved får den flere funktioner
som pulke, bærerammer og senge.
Inspirationen til denne kajak,
der, når den er delt, også kan bruges
som pulk, fordi der er meder under
den, har jeg fået af de erfaringer
Fridtjof Nansen gjorde på Framek-
speditionen, siger John Andersen
og viser et billede fra denne ekspedi-
tion, hvor Nansen sammen med Jo-
hansen prøver at komme frem til
Nordpolen ved hjælp af det mærke-
lige instrument, som Nansen havde
lavet og kaldt "kajakslæden”.
Det lykkedes imidlertid ikke.
Ganske enkelt fordi det var for be-
sværligt at skifte fra det ene til det
andet fartøj. Med John Andersens
konstruktion skulle der være nem-
mere at komme igennem den første
fase af ekspeditionen, nemlig de ca.
650 km fra Station Nord til Dan-
markshavn.
Kajakken er en kombination af
en pulk og en kajak. Altså hvor
man har kajakkens absolutte egen-
skaber i vandet, hvor den bevæger
sig hurtigt, men hvor den er lavet af
et materiale og trækkes på en måde,
så den kan bruges som pulk.
To i een
Den består af to skaller. To lukkede
enheder, der er fuldstændig syme-
triske, og som kan sættes sammen
over midten. Hver halvdel kan bru-
ges for sig, når det drejer sig om at
sejle hen over en revle på 100 meter.
- Der er den ikke fandens god, siger
John Andersen. Men det gør ikke
noget, når det kun er 100 meter. Er
det 1000 meter, så kobler man den
sammen til en kajak, og så sejler du
uden vanskeligheder over det åbne
vand.
Den anden fordel er, at man kan
bære den, fordi den er rimelig kort.
Og kan man også lige akkurat ligge
i den, og man kan bruge den som
pulk. Som pulk har den den fordel,
at den er kort, så den kan trækkes
over den ujævne is.
John Andersen præsenterede for
et stykke tid siden planerne for eks-
peditionen for AG, og han fortalte
om arbejdet med at finde frem til
netop dette transportmiddel, som
er så vigtigt for ekspeditionens gen-
nemførelse:
- Det der er problemet er, at der er
to ting, som modarbejder hinan-
den. Når man trækker på isen, så
trækker man på meder. Ligesom
med hundeslæde. Altså på en så lille
flade som muligt. Når man sejler i
vandet, så skal man have en form,
som trykker vandet tilside i den ret-
te turbulence. De to ting modarbej-
der hinanden, og det er det, jeg har
gået og arbejdet med.
Bådkonstruktørerne Poul Elv-
strøm og Jan Kjærulff har med de-
res ekspertise bidraget til at realise-
re John Andersens skitser og både-
firmaet ” Jotun’ ’ har hjulpet med at
beklæde spanterne med et glasfi-
bermateriale, som skulle kunne
modstå det meste i denne verden
Med denne kajak er ekspeditio-
nen kommet ned på en vægt, som
Nansen f.eks. døjede med. Den ad-
skilte kajak kan bæres, og hvis der
bare er 15 cm vand, så kan de sejle.
Første etape
- Kajakekspeditionens væsentligste
opgave vil være, at udføre arkæolo-
gisk rekognoscering lands kysten
fra Station Nord til Danmarks-
havn, siger John Andersen, som i
forrige uge kom til Scoresbysund og
mødtes med Boas Madsen. Denne
strækning er 1. etape. Den er ca.
650 km, og jeg har beregnet, at tu-
ren skal kunne gennemføres på om-
kring 30 dage.
- Alle tidligere ekspeditioner har
rejst denne strækning om foråret
med hundeslæde. På det tidspunkt
har det ikke været muligt at gen-
nemsøge kysterne systematisk, for-
di sneen ligger indtil slutningen af
juni måned. Undersøgelserne skal
derfor foretages, når sneen er smel-
tet, dvs. i juli, august og september
måned,oplyser John Andersen.
Det fremgår, at ekspeditionen ik-
ke vil foretage egentlige arkæologi-
ske udgravninger, bl.a. på grund af
de store afstande, som kræver me-
get tid. - Det drejer alene om regi-
streringer, suppleret med løsfund,
samt mindre prøvegravningen,
hvor identifikationen gør det nød-
vendigt.
Imidlertid vil tidligere kendte
vinterhuse, sommerpladser m.m.
blive gennemfortograferet, mens
Samtlige nyopdagede vinterhuse,
bopladser, depoter, sommerteltrin-
ge o.a. blive opmålt og fotogram-
metrisk registreret af ekspeditio-
nen.
Mægtig opgave
John Andersen understreger, at sej-
ladsen er ekspeditionens egentlige
mål. - Det i sig selv er så krævende
og en så stor udfordring, at det vil
optage langt de største kræfter. Det
at sejle den strækning er ret enestå-
ende. Jeg ved ikke om man forstår
det. Men det er det sådan set. Der er
der jo aldrig nogen der har gjort.
Men selvfølgelig skal vi som anført
lave noget fornuftigt undervejs.
Der ligger en mægtig opgave i he-
le Nordøstgrønland, og så ligger der
selvfølgelig opgaven med Mylius-
Erichsen og Danmarks-ekspeditio-
nen, som jeg også vil beskæftige
med med på et andet niveau end de
andre. De fokuserer ud fra en ana-
lyse, som man kan være enig eller
uenig i. Men der er en række mulig-
heder for, hvor Danmarks-ekspedi-
tionen er omkommet henne, tilføj-
er John Andersen.
Han vil søge lands kysten, og når
han når det første depot, vil han
gennemsøge landet i formentlig tre
til fire dage. - Finder vi en varde der-
oppe, så finder vi måske den varde,
som siger: - Nu er vi gået over ind-
landsisen. Finder jeg ikke nogen
varde i forbindelse med det første
depot i Erik Henius Land - et ret lille
landområde, som man kan gå igen-
nem på tre til fire dage, så finder vi
ikke noget deroppe. Så er de ikke
gået op på indlandsisen der. Men
det må tilføjes, at sandsynligheden
for at finde nyt materiale må anses
for at være begrænset.
Imidlertid har ingen rejst lands
kysten nord for Lambert Land om
sommeren, siden Ejnar Mikkelsen
og Ivar Iversen i 1910 forsøgte at
finde Mylius-Erichsen. De var al-
vorligt syge og afkræftede og kunne
derfor meget let have overset betyd-
ningsfulde oplysninger og genstan-
de. Men Ejnar Mikkelsens rejse var
i sig selv en heltedåd, hvorom der er
skrevet historie. Derimod kan de af
Danmarks-ekspeditionens udlagte
depoter og kendte lejrpladser o.a.
endnu i dag findes og de vil blive fo-
tograferet.
- Det er klart, at der er nogle ting,
der ligger begravet på disse depoter,
som er værdifulde. Det er helt tyde-
ligt, at der ligger materiale, som det
er værdifuldt at få frem. Det er der-
for også opgaven også at søge de de-
poter, som de har lagt ud på
Danmarks-ekspeditionen. Jeg vil
fotografere dem og registrere dem
og forhåbentlig finde et eller andet,
siger John Andersen.
Tidsplanen
Kajakekspeditionen har opdelt den
omkring 1.550 km lange rejse i flere
etaper. Den første går som nævnt
fra Station Nord til Danmarkshavn
med et beregnet ophold på Lambert
Land omkring den 24. ds. Efter pla-
nen skal Boas Madsen og John An-
dersen være fremme i Danmarks-
havn omkring 6. august. Imidlertid
kan mange forhold gøre, at de ikke
kommer til det fastsatte tidspunkt,
og derfor er der sat en dead line den
21. august.
Såfremt ekspeditionen ikke er
ankommet Danmarkshavn på dette
tidspunkt, eller ikke over radio har
meddelt andet, iværksættes en for-
udplanlagt eftersøgning, som har
tre muligheder. Dels ved en rekog-
nosceringsflyvning fra Danmark-
shavn nord langs iskanten til Lam-
bert Land depot. Hvis der ikke fin-
des skrevet meddelese der om eks-
peditionens ankomst og afrejse, ef-
tersøges kyststrækningen mod
nord til Nordostrundingen.
Findes der meddelelse på Lam-
bert Land om ekspeditionens an-
komst, afrejse samt den valgte rute
sydover, eftersøges denne stræk-
ning mod Danmarkshavn.
Ekspeditionen medbringer en ra-
dio, som har en effekt på 5 w. På
den første atape vil der blive etable-
ret kontakt med henholdsvis Stati-
on Nord og Danmarkshavn, idet
ekspedtionsdeltagerne vil sen-
de/modtage hver 3. dag på tid-
spunkter, der er blevet aftalt med
Station Nord inden afrejsen. Men
der foretages dog intet, hvis der ik-
ke etableres radioforbindelse hver
3. dag.
Af andet sikkerhedsudstyr med-
bringes der Våben og ammunition,
medicin efter læge Leif Vanggaards
vejledning, to store orange røgra-
ketter, 6 små orange røgraketter,
orange nylonstof på 2x2 meter samt
et kompas med spejl. lod-
(Ovenstående artikel er den 1. i en
serie om kajakekspeditionen. Den
næste bringes i det følgende num-
mer af AG).
18 NR. 28 1984
ATUAGAGDLIUT1T