Atuagagdliutit - 05.09.1984, Blaðsíða 20

Der er ikke nok
rejer til den nye
fabrik i Aasiaat
Det siger Qasigiannguit kommune i en ny hvidbog om
rejefabrikken i Aasiaat, der er udarbejdet af et dansk
planlægningsfirma
Qasigiannguit kommuniat isumaqarpoq Aasianni suliffissuassaq naarn-
mattunik kinguppassaqarnavianngitsoq.
Qasigiannguit kommune mener ikke, at der er nok rejer til en ny fabrik i
Aasiaat. (Arkivfoto)-
Akileraarutit
qaffassangatippaat
Den eksisterende kapacitet til be-
handling af rejer i Grønland er på
knap 45.000 tons om året. Af disse
brugte man i 1981 under halvdelen
eller lidt over 20.000 tons. I Disko-
bugten alene er fabrikskapaciteten
— hvis den udnyttets 80 procent —
på 18.000 tons. Men man bruger
»kun« 11.000 tons af denne kapaci-
tet. Derfor mener Qasigiannguit
kommune ikke, at der er behov for
en rejefabrik i Aasiaat.
Det fremgår af den hvidbog, som
Qasigiannguit kommune har fået
udarbejdet i samarbejde med plan-
lægningsfirmaet Skaarup og Jes-
persen i København. Rapporten
konkluderer bl.a. udfra ovenståen-
de: »Man kan konstatere, at der
uden Aasiaat fabrikken er en meget
betydelig overkapacitet på fabriks-
anlæggene«.
Desuden mener man ikke, at der
er rejer nok, når de sydlige anlæg
også skal have 8.000 tons og hvis
der fortsat skal bruges 12.000 tons
til søkogning. Fiskerne i Qasigian-
nguit er samtidig overbeviste om, at
ressourcemængden ikke holder i
årene fremover. »Fiskerne anser
det tværtimod for sandsynligt, at
rejen står i alvorlig fare for at blive
kraftigt reduceret«.
Der foreligger dog ikke noget be-
vis for denne påstand. Det fremgår
således, at »Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser ikke mener at kunne
fastslå definitive konklusioner på
grund af manglende økonomiske
midler til regelmæssige undersøgel-
ser«.
Påstanden om, at ressource-
grundlaget er faldende bygger ude-
lukkende på fiskernes erfaringer og
på oplysninger om, at fiskerne skal
længere syd på for at fange rejer. 1
erhvervsdirektoratets materiale til
rejemødet i januar 1983 var det en
forudsætning, at etablering af en
fabrik i Aasiaat ikke måtte få nega-
tive konsekvenser for Qasigian-
nguit.
»Det er kommunalbestyrelsens
afgjorte opfattelse, at denne forud-
sætning ikke kan holde, uanset
hvilke foranstaltninger, der iværk-
sættes«.
Rejekvoten reduceret
Kommunalbestyrelsen mener også,
at der bliver færre rejer at dele ud af
i 1985, fordi den udenskærs reje-
kvote er reduceret til 24.000 tons til
Grønland. I år er den samlede TAC
for Vestkysten 28.620, hvoraf
1.305 tons går til Frankrig, Færøer-
ne og Norge.
Hvis den mindre mængde rejer
skal fordeles på de eksisterende
landsanlæg og på den nye fabrik i
Aasiaat, bliver konsekvensen, at
Aasiaat vinder arbejdspladser fra
andre landanlæg, herunder først og
fremmest Qasigiannguit, og forud-
sætningen for Aasiaat-fabrikken
falder dermed bort. Driftsøkono-
mien for eksisterebde landanlæg
forringes yderligere, uden at
Aasiaat-fabrikken vil kunne vise
overskud.
På den baggrund spørger kom-
munalbestyrelsen:
»Finder erhvervsdirektoratet, at
en investering på knap 500.000 kro-
ner pr. arbejdsplads og et årligt un-
derskud på knap 200.000 kroner pr.
arbejdsplads er den mest hensigts-
mæssige måde at skabe arbejds-
pladser i Aasiaat på?
Og i forlængelse heraf spørger
man: »Hvordan vil erhvervsdirek-
toratet sikre, at der ikke blot bliver
tale om at »flytte« arbejdspladser
fra Qasigiaanguit til en samlet om-
kostning af 35 millioner kroner og
et løbende underskud på ca. 14 mil-
lioner kroner?
Et tredie spørgsmål er: »Hvor-
dan har erhvervsdirektoratet tænkt
sig at dække det stigende under-
skud på fabrikkerne og i rejeflåden,
og hvem vil komme til at bære om-
kostningerne direkte eller indirek-
te?
Qasigiannguit kommunalbesty-
relse stiller en lang række lignende
spørgsmål til erhvervsdirektoratet.
I indledningen til hvidbogen forlan-
ger kommunalbestyrelsen »redelige
svar på de redelige spørgsmål, vi
stiller hjemmestyre og erhvervsdi-
rektorat.«
»I det tilfælde argumentation ik-
ke kan tilbagevises, og spørgsmål
ikke kan besvares på tilfredsstillen-
de vis, må vi endvidere forlange, at
opførelsen af fabrik i Aasiaat ud-
sættes, indtil dette er tilfældet«.
Sådan slutter indledningen til
hvidbogen, der forekommer at væ-
re spildte kræfter. Ingen tror nem-
lig i øjeblikket på, at rejefabrikken
i Aasiaat kan standses. pk
Aasiaat kommunianni kommuni-
mut akileraarut 1985-imi procenti-
nik marlunnik qaffassagunarpoq.
1985-imi aningaasanut pilersaaru-
tissat sapaatip akunnerani kingul-
lermi kommunalbestyrelsimi siul-
lermeerutaasumik oqaluuserine-
qarmata akileraarutit procentiata
25-inngorsinnaanera eqqaaneqar-
poq, taamaakkaluartorligooq
ataatsimiititaliat ataasiakkaat ani-
ngaasartuutissanut pilersaarutaat
milliieriffigineqassapput.
Kommunimi akileraartarnermut
procenti ukiormanna 23-iuvoq.
Akileraartarnikkut procentimi
ataatsimi isertitat 1,5 mio. kr-iusar-
mata milliuunillu pingasut sipaar-
niarneqartariaqarlutik taava alla-
tut ajornartumik akileraartarner-
mut procenti procentinik marlun-
nik qaffanneqartariaqassaaq.
Akileraartarnermut procentit
25-iuppat isertitat katillutik
86.039.186 kr-iussapput. ataatsi-
miititaliallu assigiinngitsut kiisalu
aningaasaqarniarnermut ataatsi-
Det ser ud til, at indbyggerne i Aasi-
aat kommune får et skattesmæk på
to procent alene i kommuneskat i
1985.1 budgettet for 1985, der i sid-
ste uge var til første behandling i
kommunalbestyrelsen, forudsæt-
tes en skatteprocent på 25, og så
skal der alligevel skæres ned i bud-
getterne for de enkelte udvalgs om-
råder.
Kommunens skatteprocent er i år
på 23. Da en skatteprocent udgør
1,5 millioner kroner, skal der altså
yderligere spares tre millioner i bud-
gettet for at skatten ikke skal stige
to procent.
Med en skatteudskrivning på 25
procent bliver de samlede indtægter
på 86.039.186 kroner. De samlede
udgifter forventes at blive
miititaliap inassutigisaat malinne-
qassappata aningaasartuutissat ka-
tillutik 84.376.400 kr-iussapput.
Taamaassappat sinneqartoorutit
1.662.786 kr-iussapput. Kommu-
nalbestyrelsili isumaqarpoq taa-
maassappat ikippallaassasut. Taa-
maattumik ataatsimiititaliat si-
paarniaqquneqarsimapput. Isuma-
ginninnermut ataatsimiititaliap p>"
lersaarutimigut 1,5 mio. kr-it si-
paassavai atuarfimmullu tunngasu-
tigut 1,1 mio. kr-it sipaarneqassap-
put. Aningaasanillu atuiffiusartut
tamarluinnarmik procentinik pi'
ngasunik sipaarniarfiussapput.
Taama pisoqarpat 5 mio. kr-it
missaat sipaarneqarsinnaassapput,
kommunemullu akileraartarnermi
procenti 25-iussappat aappaagu
sinneqartoorutigineqartussat katil-
lutik 6,4 mio. krit missaanniissap-
put.
Akileraartarnermut procenti
qaffassanngippat sipaarniarneqar-
tussat suli 3 milliuuninik ilaneqar-
tariaqassapput.
84.376.400 kroner, hvis man følger
indstillingen fra de stående udvalg
og økonomiudvalget.
Det giver et overskud på
1.662.786 kroner. Men det mener
kommunalbestyrelsen er for lidt.
Derfor blev udvalgene sendt hjem
med besked om at spare. Socialud-
valget skal spare 1,5 millioner kro-
ner på sit budget, og skoleområdet
skal spare 1,1 millioner kroner på
sit område. Desuden skal samtlige
konti spare tre procent.
Det giver en besparelse på om-
kring fem millioner kroner, således
at årets overskud bliver på omkring
6,4 millioner kroner, hvis kommu-
neskatten er 25 procent.
Hvis skatteprocenten ikke må sti-
ge, skal der yderligere spares tre
millioner kroner. pk
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersthauvoK
Forudsiger en
skattestigning
20 NR. 36 1984
ATUAGAGDLIUT1T