Atuagagdliutit - 05.09.1984, Qupperneq 31

Piorsarsimassuseq • Kultur_________
Inuusuttut ajornartor-
siutigisartagaat
pillugit atuakkiaq
Ernst Jensenip inuusuttut pillugit atuakkiaani
»Hundeslæde savnes«-imi qallunaat kalaallillu
akornanni pissusiusartut pissanganarsinnaasartut
eqqartorneqarput
Atuakkami assigiinngissutinut
tunngasumi oqaluttuarineqarpoq
kalaallit qallunaallu inooqatigiili-
vissorsinnaanngitsut illuatungeri-
sat sanngiissutaat nakuussutaallu
paasilluanngikkaanni. Atuakkap
annersaa atuarlugu ajuusaarnar-
poq qallunaap nukappiaqqap ajor-
sartitaajuarnera, naak taassumap
nammineq pissusia qinngarnartuu-
galuartoq.
Pisimasuutinneqarpoq atuarfe-
rujussuarmi Kalaallit Nunaanni
asimiittumi. Ajornartorsiutillu
qaangerneqarput atuakkap immik-
koortuisa pissanganarnersaanni.
Pinngortitamik allaaserinninnermi
taassumallu atuakkamut pingaaru-
taani atuakkiortup oqaluttuallaq-
qissusia erserpoq atuartorlu tiguar-
lugu.
Atuagaq ilitsersuussiniutaanngi-
En kontroversiel
bog for unge
Ernst Jensen har i sin ungdomsbog »Hundeslæde
savnes« berørt et dansk/grønlandsk tema med
sprængstof i
Det er en kontroversiel bog, der for-
tæller om, at mødet mellem grøn-
lændere og danskere ikke kan blive
godt, før man erkender, at man
hver især har sine svagheder og
stærke sider. I bogens gennemgåen-
de tema gør det ondt at læse om den
danske drengs nederlag, selv om
hans provokerende facon er irrite-
rende.
Handlingen finder sted på en stor
skole og i den barske, grønlandske
natur. Forløsningen af konflikten
lykkes bedst i bogens spændende
afsnit. I beskrivelsen af naturens
væsen og dens afgørende rolle i bo-
gen træder forfatterens evne til at
beskrive virkeligheden realistisk
frem og river læseren med.
Bogens tema er ikke moraliseren-
de. Forfatteren vil i stedet gerne be-
lære sine læsere om, at man som
dansker og grønlænder har en for-
pligtelse til at forstå og acceptere
hinanden.
Sidetemaerne, hvor de voksne
spiller nogle afgørende roller, vir-
ker konstruerede. Men de bidrager
til, at der i bogen opstår en varm
gensidighed mellem danskere og
grønlændere.
Teksten er ikke svær at læse.
Sproget er ubesværet. Det er kryd-
ret med barske udtryk. Teksten bør
være delt op i flere kapitler end
fem, da nogle af kapitlerne er mo-
notone og for lange.
Danske og grønlandske børn og
unge er ifølge bogen ikke altid rare
ved hinanden. De mopper hinan-
dens adfærds- og følelsesmæssigt.
Det er nok en problematik, man har
kendskab til i vide kredse. Derfor er
forfatterens hensigt med at aktuali-
sere og debattere berettiget. Bolden
er nu givet op til skoler og forældre.
»Hundeslæde savnes« er udkom-
met på Haase’s Forlag og er illustre-
ret af Peter Rasmussen.
Illustrationerne er fortællinger i
sig selv. Men de skulle have været
strammet op, fordi de har for man-
ge detaljer, som er svære at få øje på
og få et forhold til. aaju
laq. Atuakkiortulli atuartini paasi-
tinniarpai qallunaajugaluaraanni
kalaaliugaluaraanniluunnit immi-
nut pisussaafilertariaqartoq paa-
sinninnissamut illuatungerisanillu
akuersissutiginninnissamut.
Atuakkamili pingaarnersaan-
ngillat inersimasut sunniiniarpal-
laartumik pissuseqarnerat. Tamak-
kuli tamarmik iluaqutaallutik qal-
lunaat kalaallillu paaseqatigiilluar-
lutik inuulersinnaanerat aqqutissi-
uunneqarpoq.
Atuagaq atuaruminaatsuunngi-
laq. Oqaasertai ulluinnarsiuterpa-
laarlutik. Ilaatigut oqaatsinik sak-
kortuunik ilaqarlutik. Atuagaq tal-
limaanngitsunik amerlanerusunillu
kapitaleqartariaraluarpoq, kapita-
lit ilaat assigiiginnalersoortinnarlu-
tik tallisoortinnarmata.
Qallunaaqqat kalaaliaqqallu
atuakkami oqaatigineqartutuut im-
minnut kusakkisaarfigiuaannar-
tanngillat. Ilaannimi pissutsimik-
kut misigissutsimikkullu imminnut
kamanaatsuliorfigeqatigiittarput.
Ajornartorsiutit tamakku ikinngit-
sunit ilisimaneqarunarput. Taa-
maattumik atuakkiortup tamakku-
ninnga saqqummiussiniarlunilu
oqallisiginnilersitsiniaanera eqqor-
tuusorinarpoq. Maannalu atuarfiit
angajoqqaallu oqallissinnaalerput.
»Hundeslæde savnes« Hasse’s
Forlagimi naqiterneqarsimavoq
Peter Rasmussenimillu titartagar-
talersorneqarsimalluni.
— Assiliartaannaaluunniit paa-
sissutissarujussuupput. Sukutsin-
nguli tamaasa ilanngussorneqarsi-
mavallaanngikkaluarpata immaqa
sunarpiaq pineqarnersoq suli ersa-
rinnerusumik takuneqarsinnaasas-
sagaluarpoq.
»FL YVENDE BETON« hedder et kunstprojekt, som for tiden udstilles i
København. Blandt deltagerne er lederen af Kunstskolen i Nuuk, den
24-årige Jessie Kristensen, hvis figur er opstillet ved Nytorv tæt på Strøget
i København.
Sponsorer i kunstprojektet, der er arrangeret af HUSETS udstillinger i
Magstræde, er foruden Nordisk Kulturfond firmaerne E. Steffensen, Ras-
mussen & Schiøtz A/S, GH-Beton, Højgaard & Schultz A/S, KH-Beton
A/S, Betonkontoret og Foreningen KUC.
(FOTO: Willi Hansen/ALFA FOTO).
»Beton timmisoq« eqqumiitsuliaq maannakkorpiaq Københavnimi saq-
qummersinneqartoq taamatut taaguuserneqarsimavoq. Peqataasut ila-
gaat eqqumiitsuliortunngorniat ilinniarfiata Nuummiittup pisortaa
24-inik ukiulik Jessie Kristensen, taassumalluuna ilusilersugaa Køben-
havnimi Strøg-ip eqqaannguani Nytorvimi saqqummersinneqartoq.
Eqqumiitsuliamik HUSETS-ip Magstrædemiittup saqqummersitsisar-
fianit isumagineqarsimasumit aningaasaleeqataasimapput Nordisk Kul-
turfond Suliffeqarfiillu E. Steffensen, Rasmussen <6 Schiøtz A/S, GH-Be-
ton, Højgaard & Schultz A/S, KH-Beton A/S, Betonkontoret aamma
Foreningen KUC.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 36 1984 31