Atuagagdliutit - 26.09.1984, Qupperneq 52

Piorsarsimassuseq • Kultur
pmgortitarssuaK
på rink!
Jurij Rytkheu-ip atuagkiå »Når
hvalerne forsvinder« (arferit nu-
ngupata) atuagauvoK pisanganar-
tOK. tjuktjiskisumit danskisungor-
titauvoK.
atuagkiortOK Jurij Rytkheu, Ka-
nigtukut Danmarkime tikerårtOK,
nunaKarfinguame Uelenime tjuk-
tjiskip nuamtume, Beringstrædep
erKåne, ingungortuvoK. tjuktji-
skiuvoK. inuit tåukua eskimut sani-
leralugitdlo kulturikut encardleri-
vait.
atuagkap imarå arferit inuitdlo
ericardleringnerat.
KangarssuaK arfeK inugdlo ar-
naK sigssame nåpisimåput. arfeK i-
nungorpoK inusugtoK. asaKatigi-
lernermik kingorna mérait sujug-
dlit arféraorKåriardlutik tugdlé i-
nugtordluinaK issikoKardlutigdlo
peroriartorput.
atuagkap kimigtup åma OKalug-
tuarivå anånatoKaK, Nau, OKalori-
arsinaunermik tupingnåinartumik
ilumortumigdlo pigissaKartOK. a-
nånatorKap asangningnerminik ki-
ngornutagssissarnera ersserKigdlu-
ardlunilo paitsugagssåungilaK. »I-
nuk ingminuinaK asangnissuseKar-
figlnarane, kisiåne åma inuit tamai-
sa nangminigssarsiungitsumik a-
sangningneKarfigisa vai«.
Reu-ip Nau-ivdlo inoKatigingne-
rat tiguartinartumik kussanartu-
migdlo agdlauserineKarpoK. sai-
massumik ilungunarsissartumik u-
vanitinartumigdlo OKalugtuarine-
KarpoK.
Arferit inuitdlo — atausiuput
avdlångujuitsut!
l'map nunarssuvdlo Katånguti-
gåtigut!
JURIJ RYTKHEU '
Når hvalerne
forsvinder
ikingutigigtuartugssaussu-
gut-una!
atuagaK atuartitdlugo erKarsau-
tigititdlugulo pingortitarssuarmik
inuinigdlo OKalugtuå påsilersaria-
KarpoK KanoK agtigissumik pi-
ngortitap pigssarititainik paorKing-
nigssamik sorssuteKartariaKartitsi-
SSOK.
atuagax pingortitarssuarmik i-
nugpalårneranigdlo imarissaKar-
toK pingortitarssuarmik nuåna-
ringnigtunut tamanut ugpernarsai-
vok, pingortitarssup tugdluariår-
fiujuarnera atarKineKarnigssamik
pårineKarnigssamigdlo piumassa-
KartoK. aaju
Vis hensyn til naturen
Jurij Rytkheu’s bog »Når hvalerne forsvinder« er en
spændende bog, som er oversat til dansk fra tjukuktjisk.
A tuagkiortoq/forfatteren
Jurij Rytkheu.
Forfatteren Jurij Rytkheu, som for
nylig besøgte Danmark, er født i
bygden Uelen på den tjujtjiske hal-
vø ved Beringstrædet. Han tilhører
de tjuktjiske folk, som er naboer til
og kulturelt beslægtede med eski-
moerne.
Bogen handler om slægtskabet
mellem hvalerne og menneskene.
I gamle dage mødtes en hval og
en kvinde på stranden.
Hvalen forvandlede sig til en ung
mand, og de første børn af deres
kærlighed var hvalunger, mens de
efterfølgende var menneskebørn.
Den stærke bog indeholder også
historien om stammemoderen Nau
med ordet i sin magt. Hendes kær-
lighedsbudskab er enestående klar
og utvetydig. »Man skal ikke blot
Eqqumiitsuliornermut Atuarfimmi atuarsimasut inuusuttut marluk
Hilda aamma Kaka piffissami septemberip 13-ianiit oktoberip
11-ata tungaanut Nunat ta Atuagaasiviani qalipakkaminnik naqita-
minnillu saqqummersitsipput.
Qalipakkat naqitallu piviusutut imaluunniit takusimasatut isik-
koqaraluartut tamatigut taamaanngilaq. Amerlanertigut nammi-
neq eqqarsaatikkut pinngortitagut qalipattarlugUlu naqittarpagut,
Hilda Kakalu oqarput. Unnuakkut sulisarneruvugut. Unnuakkum-
mi niperpassuarnik akornuteqarneq ajoratta.
Hilda Kakalu sapaatip akunnera kingulleq katipput. Kalaallinit
siullersaallutik Bahd’i-tut katipput. Nuummilu Bahd’i'-tut siuller-
saallutik katipput.
To unge kunstnere, som er udgået fra Kunstskolen i Nuuk, Hilda og
Kaka holder i dagene fra den 13. september til den 11. oktober
kunstudstilling med malerier og linoliumtryk på Landsbiblioteket i
Nuuk.
Malerierne og trykkeneser iførste omgang ud, som om de var ta-
get fra det virkelige liv, men i de fleste tilfælde er det ikke sådan. For
det meste er det visioner, vi maler og trykker, siger Hilda og Kaka.
Og for det meste arbejder vi om natten. Om natten bliver vi ikke for-
styrret af støj fra biler og lignende.
Hilda og Kaka blev gift i sidste uge. De er det første grønlandske
par, der er blevet viet indenfor Bahå’i, og det første par, der er blevet
viet i Nuuk.
elske sig selv, men alle mennesker,
og det skal være en uselvisk kærlig-
hed.« Samværet mellem Reu og
Nau er betagende og smuk. Det er
blidt, poetisk og nærværende.
Hvaler og mennesker — det er eet
og samme folk!
Vi er havets og jordens brødre!
Og vi er født til evigt venskab!
Når man i bogens forløb stopper
op og tænker over, at bogen hand-
ler om natur og mennesker, så for-
står man, hvor meget det betyder at
værne om vore naturressourcer.
Bogen, der handler om naturen
og dens menneskelighed, giver alle
naturelskere en bekræftelse om, at
naturens harmoni har krav på re-
spekt og ethvert menneskeligt hen-
syn. aaju
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersfnauvoK
52 NR. 39 1984
ATUAGAGDLIUTIT