Atuagagdliutit - 21.11.1984, Blaðsíða 35

Qgallinneq • Debat
Aasaannariat
saqqummiussaat
amilaarnartoq
n ® Ut|aat ilinniartitsisut marluk
s Atammik pillugu oqaa-
ikkSlmaSaat Dagbladet Vestkysten-
tø saqqummiunneqartut kiisalu
taatigut, Radiuaviisikkut Atua-
gagdliutitigullu ingerlateqqinne-
qartut aasaannariat saqqummius-
sarisimasaasut annilaarnarnerpaa-
tut isigaakka.
Saqqummiussaammi pissutsinik
Rystende
sommerturist-
journalistik
'j'
l danske læreres udtalelser om
lip • en Atangmik, som blev offent-
vid °rt' Dagbladet Vestkysten og
0 ®rebragt i Nutaat, Radioavisen
8 AG er noget af det mest rystende
Btmerturist-journalistik, jeg har
"Nevet.
består næsten udelukkende
u forvrængninger eller direkte
neandheder. F. eks. skriver lærer-
1 at »der var ingen renovation og
de f ^ Sik i skidt til knæene«. Det,
arf faktisk så, var store stabler af
• alds- og wc-poser, som godt nok
Stede. Men det skyldtes, at byg-
TlOrmolt i;a1funnoranrlo ran
vatii
br,
s normalt velfungerende reno-
l0nssystem midlertidigt var
udt sammen, fordi traktoren var
Ude af drift.
t0 artiklen i Vestkysten beretter de
På h rere’ at sad aPat*ske °8 så
l bvaler, der sprang lige uden for
j^Snen. Hvis lærerne havde for-
v^8t at uddybe sagen, så ville de ha-
0 °Pdaget, at det nok drejede sig
Pukkelhvaler. Dem må befolk-
fon8en i Atangmik slet ikke jage,
rdi der ikke er nogen båd i bygden
ed harpunkanon. Havde det deri-
jj 0® drejet sig om sildepiskere,
°raf Atangmik har en årlig kvote
q tre, så havde de oplevet nogle af
, Ønlands ivrigste og dristigste
al fangere med så godt som hver
te jolle i byen involveret,
tn del af de forvrængede udtalel-
l skulie komme fra en læge, som
l^tTl jævnligt til bygden. Men den
, Se, de snakkede med, var ferievi-
r.' Manitsoq og havde været nøj-
(ip 8 hge så meget i Atangmik som
111 selv: En enkelt eftermiddag. Så
lo111?an ^ meget ud af to tuberku-
^^etilfælde i ti år og afen lille pige,
r var på besøg i bygden med en
, Porre hun havde fået i den by,
ør hun kom fra.
Atangmik har godt nok, ligesom
lannten a"e an£fre steder > Grøn-
ts d, problemer forårsaget af for
,^en spiritus. Men dem har de to
rere nok ikke set noget til med
eft Øjne> da de ankom en fredag
Spptniddag, hvor der er lukket for
ritussalg i hele kommunen, og
\?de igen tidligt lørdag morgen,
^vad mener de med: »At det var
som at komme 1000 år tilbage i ti-
den«? De afslog et tilbud om at
snakke med tolk med børnene og
unge i skolen, som nok er en af de
bedste og mest moderne mindre
bygdeskole i Grønland. Hvad med
husene? De allerfleste er bygget in-
denfor de sidste 12 år. At hovedpar-
ten er selvbyggerhuse vidner om
Atangmik-befolkningens evne.
De nævner godt nok i forbifarten
det meget velfungerende el-værk.
Men kunne man forvente gadebe-
lysning og fjernsyn for 1000 år si-
den?
Jeg fristes til at tro, at de to lære-
re kun kom til Atangmik for at få
bekræftet nogle rystende historier,
som de havde hørt i byen. Det er jo
et generelt fænomen, at man i ho-
vedstaden eller byen kan fortælle
»gode« historier om yderdistrikter-
ne i landet eller i kommunen. Så må
lærerne have gået herude og lukket
øjnene for alt det, der ikke passede
til den skræmmende beretning,
som de gerne vil give videre til de
danske skolebørn.
VieMcGregor, Atangmik.
allanngortiterinerunngikkaanga-
mik salluliuutiviusarput. Ilinniar-
titsisummi ilaatigut ima allapput
»atserisartoqanngimmat inuit seeq-
qutik tikillugit eqqakkani maakka-
liorput«. Takusaammi tassaapput
atserisartut eqqagarpassui poor-
tukkat, soorunalimi tipittut. I-
maanngilarli nunaqarfimmi atorlu-
artunik atserisartoqanngitsoq, taa-
manikkorpiarliuna ingerlanerlior-
simasut traktori ajoquteqalersi-
mammat.
Ilinniartitsisullu Vestkystenimi
allapput nunaqarfimmiut ilatsiin-
narlutik isiginnaaraat arferit avati-
minni puiartorsuit. Ilinniartitsisulli
paasiniaalaarsimagaluarunik paa-
sisimassaqqooraluarpaat arferit
taakku tassaammata qipoqqaat. A-
tammimmiullu taamaattorniaqqu-
saanngillat qamutililinnik angalla-
teqannginnamik. Tikaagulliusima-
galuarpatami Kalaallit Nunaanni
arfanniarumatunerpaanik takusi-
massagaluarput, atammimmium-
mi ukiumut pingasunik tikaaguliis-
sinnaatitaammata.
Oqaaseqaatit allanngorsagaal-
luinnarsimasut ilagaat nakorsamut
nunaqarfimmut tikikulasumut o-
qaaserineqarsimanerarneqartut.
Nakorsarli oqaloqatigisimasaat
taartaaginnarluni Maniitsumiittu-
uvoq, ilinniartitsisutullu ikkunatut
Atammimmeeqqalaarsimatigalu-
ni: Tassalu ualeq ataasiinnavik.
Ukiullu qulit ingerlaneranni sakial-
luttut marluk sorsuanngortissima-
gujaat, niviarsiarannguarlu tike-
raartoq illoqarfimmilu najukkami-
ni gonorremik tunillatsissimasoq
minissimanngilaattaaq.
Soorunalimi Atammik Kalaallit
Nunaanni allanisuulli ippoq imi-
gassamik peqquteqartunik ajornar-
torsiuteqarfiulluni. Ilinniartitsisul-
li ikku tamakkununnga tunngasu-
nik takusaqangaarsimanavianngil-
lat tallimanngornikkut ualikkut ti-
keriarlutik arfininngornermi ullaap
tungaani aallaqqikkamik, taamaa-
lineranilu imigassaq kommunimi
tamarmi nioqqutigineqarneq ajor-
mat.
Qanormitaavami isumaqartip-
paat: »Soorlumi ukiunik 1000-inik
uterluni«? Oqalutsilerlutik atuar-
fimmi meeqqanik inuusuttunillu o-
qaloqateqaqquneqaraluaramik iti-
gartitsipput, massa atuarfik taanna
Kalaallit Nunaanni nunaqarfiit mi-
kinerusut atuarfiisa nutaaliaaner-
sarigunaraluaraat. Nunaqarfimmi-
mi illut? Illut amerlanerpaartaat
ukiut 12-it kingulliit ingerlanerini
sananeqarsimapput. Amerlaner-
paartaasa nammineq sanaajunerat
atammimmiut suliumatussusian-
nut ersiutaavoq.
Innaallagissiorfik ingerlalluar-
toq qarsupittuinnarmik eqqaasi-
mavaat. Ukiut 1000-it matuma si-
ornatigut aqqusinerni qulleqarluni-
lu fjernsyneqarsimanerami?
Isumaqangajappungaluunniit
ilinniartitsisut marluk taakku
Atammiliarsimasut tusaamasapi-
lussuatik uppernarsaatissarsiorni-
aannarlugit. Naluneqanngilarmi
isorliunerusut pillugit illoqarfinni
»torrallatanik« oqaluttuassarsior-
niartartut. Taamaattumik ilinniar-
titsisut taakku maaniissimagunar-
put suut ajunngequtaasut takun-
ngitsuusaariarlugit qaallunaaqqa-
nut atuartunut annilaarsaarutissa-
nik oqaluttuassarsioriartorlutik.
Vie McGregor,
Atammik.
Store vogne

»21818«
Døgnvagt
minitransport
VOLVO
PENTA
Varmemotorer
reservedele
Tilbehør
Forlang
brochure
°9 prisliste
- i alle mærker, klargjort på eget værksted.
Kran- og ladopbygninger samt special-
opbygninger udføres på egen
karosserifabrik.
Ring eller skriv om dine ønsker!
Nye dæk og slidbanedæk
samt alt i reservedele.
dahi pedersen

ATUAGAGDLIUTIT
NR. 47 1984 35