Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 06.03.1985, Side 13

Atuagagdliutit - 06.03.1985, Side 13
Avataq pølsiliortalerniarpoq Nioqqutissiat nutaat ooqattaartinneqarput Danmark-imi aviisit ullormut saq- qummersartut ilaata Jyllandspos- ten-ip allaaserisamini Nuka Knud- sen oqaatigaa tas saasoq »Kalaallit Nunaata nerpinnik pølse-liortar- tortaava pikkorinnerpaaq«. Nuka Knudsen, 26-nik ukiulik, 1980-imi neqqerinermik suliaqartartussatut ilinniarnini naammassisimavaa, Avatamilu sivisungaatsiartumik sulisimalluni. Tassani timmissat, aarrit, puisillu neqaannik kiisalu qalerallit nerpiannik nioqqutissior- tarsimavoq. Novembarip qaammataagaa 1984-imi Namminersornerullutik Oqartussat nerpiit sinnikuinik qa- noq pølse-liortarnissamik isumas- sarsianik pissarsisimapput. Taama- tut nioqqutissiornermut nerpiit atorneqarsinnaasut siornatigut aa- lisakkerivinni sinneruttuusarsi- mapput iginneqartartut. Jørgen Gaaei, Ålborg, nerpiit sinnikui qa- noq nioqqutissiarineqaqqissinnaa- nerinik isumassarsisuuvoq, tassa paasisimavaa nerpiit sinnikuinik assigiinngitsunik pølse-liortoqar- Forædling af fiskeprodukter Fiskefabrikken Avataq i Qaqortoq har netop fået Nuka Knudsen hjem fra et kursus på Ålborg Tekniske Skole. Kurset har lært Nuka Knudsen at forædle kødet fra fisk, som før i tiden blev smidt ud Den nyligt tilbagevendte Nuka Knudsen bliver i Morgenavisen Jyllands-posten betegnet som »Grønlands nye ekspert som fiske- pølsemager«. Den 26-årige Nuka Knudsen blev i 1980 uddannet som butiksslagter og har i længere tid været ansat på Avataq. Der har han arbejdet med fugle, hvaler, sæler og hellefisk. I november måned 1984 fik Hjemmestyret overdraget nogle op- skrifter på pølser lavet af det fiske- kød, der i dag bliver tilovers og kas- seret i filet-industrien. Det drejer sig om det kød, der sidder tilbage på fiskebenene, når filet’en er fjernet. Jørgen Gaaei i Ålborg har udviklet en teknik, som forædler denne rest af fiskekød og anvender det i en snes forskellige pølsearter, der skal sælges som velsmagende pålæg. Nuka Knudsen oplyser, at det i første omgang for Avataq’s ved- kommende kommer til at dreje sig om pate’er og kogepølser, da den produktionsteknik han har lært for spegepølsers vedkommende er for langsommelig. Formand for Avataq’s bestyrel- se, Ole Ramlau-Hansen, oplyser, at bestyrelsen regner med meget snart at få forelagt nogle planer, som går ud på at udvide Avataq med en af- deling, som bl.a kan producere så- danne produkter, som Nuka Knud- sen har fået kursus i, og fortsætter: — Den produktionsafdeling for forædlede produkter, som tænkes oprettet, skal ses som en konse- kvens af det politiske ønske om, at vi herhjemme producerer færdig- varer i stedet for halvfabrikata. Af- delingen skal samarbejde med fi- skeindustriskolen, som for tiden er Jørgen Gaaeip Viktoria Johansen Anna Bidstrupilu nioqqutissiat qanoq saneqartarnerannik oqaluttuupai, oqarfigaalupiumagunik taakku aamma taamatut ilinniarsinnaasut. Faglærer Jørgen Gaaei fortæller her Viktoria Johansen og Anna Bids trup hvordan de nye fiskeprodukter er lavet, og han lagde op til, at de, hvis de havde lyst, også kunne lære produktionsmetoden. (Foto: lod-). tilknyttet fabrikken. Det bliver et tæt samarbejde, fordi uddannelsen har personale, som også arbejder med produktforædling, og fordi skolen har et laboratorium. Her kan produkterne blive undersøgt for kvaliteten, så vi er sikre på, at de er gode, sunde og friske, sådan at kvaliteten bliver helt i top. I første omgang satser fabrikken på at få afsat varerne på hjemme- markedet. Om dette siger Ole Ramlau-Hansen: — Et udviklingsprojekt er jo en længere historie. En ting er at få ud- viklet produkterne og en anden ting er om de kan sælges. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige noget reelt om det vil lykkes. Først og fremmest bliver der satset på hjem- memarkedet, og her håber vi at kunne få et samarbejde med KGH, og vi håber, at det vil være vejen frem. Jørgen Gaaei, som har lavet og givet os opskrifterne har fremsat en idé om, at man kunne sælge pro- dukterne til de Muhamedanske lan- de, hvor man ikke må spise kød. Det er ikke noget vi har undersøgt, men det er måske en mulighed. sinnaasoq qallersuutitullu mamar- sagaallutik nioqqutigineqarsinnaa- sut. Nuka Knudsen oqarpoq spege- pølse-liortarneq arriippallaaqim- mat aallaqqaammut Avatami pøl- se-nik igaassanik kiisalu sequtserlu- git qallersuutissarineqartarnissaat suliarisarniarlugit. Avatap siulersuisuini siulittaa- soq Ole Ramlau Hansen oqarpoq naatsersuutigalugu Avatap alliler- neqarnissaanut pilersaarutit erniin- naq siulersuisunut saqqummiunne- qarnissaat, allilerneqariarpat ilaati- gut Nuka Knudsen-ip ilinniagaanut tunngatillugu nioqqutissiortarnis- samut immikkoortortaqarfissaq atorneqarsinnaammat, Ole Ram- lau Hansen-ilu ima nangipnnn. — Taamatut nioqqutissiortarnis- samut atatillugu Avatap allilerne- qarnissaanut tunngaviuvoq sulia- reqqitassaanngitsunik naammasse- riikkanilli nunatsinni nioqqutissi- ortarnissaq naalakkersuinermik su- liaqartunit kissaatigineqarmat. Im- mikkoortortaqarfissap suleqatigi- sussaassavaa aalisakkerinermik ilinniarfik, Avatamut atagallartoq. Suleqatigiilluinnartussaassapput pissutigalugu aalisakkerinermik ilinniarfik taamatut nioqqutissior- nermik suliaqartartunik sulisoqar- mat. Aamma ilinniarfimmi misis- suisarfeqarpoq, tassani nioqqutis- siat qanoq pitsaatigineri misissor- neqartarput tunineqartinnagit, pit- saasuunissaat peqqinnartuunis- saallu kissaatigilluinnaratsigu. Aallaqqaammut nunatsinni ni- oqqutigineqartarnissaat tunisassi- orfiup naatsersuutigaa, tamanna pillugu Ole Ramlau Hansen ima oqarpoq: — Taamatut ineriartortussamik misilittaaneq sivisusarpoq. Nioq- qutissianik ineriartortitsineq allaa- voq apeqqutaavorlu pisiarineqas- sanersut. Iluatsitsissanerluta mas- sakkut oqaatigineq ajornarpoq. Ki- sianni aallaqqaammut nunatsinni nioqqutigineqartassapput, tassani- lu KGH-p suleqatiginissaa kissaati- gaarput. Aamma neriuutigaarput taamatut nioqqutissiornissaq siu- nissaqarluarumaartoq. Jørgen Gaaei, nerpiit sinnikuinik nioqqu- tissiortarnissamik isumassarsisoq, isumaqarpoq muuamaakkut nu- naannut, upperisartik naapertorlu- gu neqitorneq ajortut, tunineqar- sinnaassasut. Tamannali misissor- simanngilarput kisianni immaqa taamaaliortoqarsinnaavoq. neKerorutekarit ATUAGAGDLIUTINE ... akilersthauvoK KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN ATUAGAGDLIUT1T NR. 10 1985 13

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.