Atuagagdliutit - 06.03.1985, Qupperneq 13

Avataq
pølsiliortalerniarpoq
Nioqqutissiat nutaat ooqattaartinneqarput

Danmark-imi aviisit ullormut saq-
qummersartut ilaata Jyllandspos-
ten-ip allaaserisamini Nuka Knud-
sen oqaatigaa tas saasoq »Kalaallit
Nunaata nerpinnik pølse-liortar-
tortaava pikkorinnerpaaq«. Nuka
Knudsen, 26-nik ukiulik, 1980-imi
neqqerinermik suliaqartartussatut
ilinniarnini naammassisimavaa,
Avatamilu sivisungaatsiartumik
sulisimalluni. Tassani timmissat,
aarrit, puisillu neqaannik kiisalu
qalerallit nerpiannik nioqqutissior-
tarsimavoq.
Novembarip qaammataagaa
1984-imi Namminersornerullutik
Oqartussat nerpiit sinnikuinik qa-
noq pølse-liortarnissamik isumas-
sarsianik pissarsisimapput. Taama-
tut nioqqutissiornermut nerpiit
atorneqarsinnaasut siornatigut aa-
lisakkerivinni sinneruttuusarsi-
mapput iginneqartartut. Jørgen
Gaaei, Ålborg, nerpiit sinnikui qa-
noq nioqqutissiarineqaqqissinnaa-
nerinik isumassarsisuuvoq, tassa
paasisimavaa nerpiit sinnikuinik
assigiinngitsunik pølse-liortoqar-
Forædling af
fiskeprodukter
Fiskefabrikken Avataq i Qaqortoq har netop fået Nuka
Knudsen hjem fra et kursus på Ålborg Tekniske Skole.
Kurset har lært Nuka Knudsen at forædle kødet fra
fisk, som før i tiden blev smidt ud
Den nyligt tilbagevendte Nuka
Knudsen bliver i Morgenavisen
Jyllands-posten betegnet som
»Grønlands nye ekspert som fiske-
pølsemager«. Den 26-årige Nuka
Knudsen blev i 1980 uddannet som
butiksslagter og har i længere tid
været ansat på Avataq. Der har han
arbejdet med fugle, hvaler, sæler og
hellefisk.
I november måned 1984 fik
Hjemmestyret overdraget nogle op-
skrifter på pølser lavet af det fiske-
kød, der i dag bliver tilovers og kas-
seret i filet-industrien. Det drejer
sig om det kød, der sidder tilbage på
fiskebenene, når filet’en er fjernet.
Jørgen Gaaei i Ålborg har udviklet
en teknik, som forædler denne rest
af fiskekød og anvender det i en
snes forskellige pølsearter, der skal
sælges som velsmagende pålæg.
Nuka Knudsen oplyser, at det i
første omgang for Avataq’s ved-
kommende kommer til at dreje sig
om pate’er og kogepølser, da den
produktionsteknik han har lært for
spegepølsers vedkommende er for
langsommelig.
Formand for Avataq’s bestyrel-
se, Ole Ramlau-Hansen, oplyser, at
bestyrelsen regner med meget snart
at få forelagt nogle planer, som går
ud på at udvide Avataq med en af-
deling, som bl.a kan producere så-
danne produkter, som Nuka Knud-
sen har fået kursus i, og fortsætter:
— Den produktionsafdeling for
forædlede produkter, som tænkes
oprettet, skal ses som en konse-
kvens af det politiske ønske om, at
vi herhjemme producerer færdig-
varer i stedet for halvfabrikata. Af-
delingen skal samarbejde med fi-
skeindustriskolen, som for tiden er
Jørgen Gaaeip Viktoria Johansen Anna Bidstrupilu nioqqutissiat qanoq
saneqartarnerannik oqaluttuupai, oqarfigaalupiumagunik taakku aamma
taamatut ilinniarsinnaasut.
Faglærer Jørgen Gaaei fortæller her Viktoria Johansen og Anna Bids trup
hvordan de nye fiskeprodukter er lavet, og han lagde op til, at de, hvis de
havde lyst, også kunne lære produktionsmetoden. (Foto: lod-).
tilknyttet fabrikken. Det bliver et
tæt samarbejde, fordi uddannelsen
har personale, som også arbejder
med produktforædling, og fordi
skolen har et laboratorium. Her
kan produkterne blive undersøgt
for kvaliteten, så vi er sikre på, at de
er gode, sunde og friske, sådan at
kvaliteten bliver helt i top.
I første omgang satser fabrikken
på at få afsat varerne på hjemme-
markedet. Om dette siger Ole
Ramlau-Hansen:
— Et udviklingsprojekt er jo en
længere historie. En ting er at få ud-
viklet produkterne og en anden ting
er om de kan sælges. Det er svært på
nuværende tidspunkt at sige noget
reelt om det vil lykkes. Først og
fremmest bliver der satset på hjem-
memarkedet, og her håber vi at
kunne få et samarbejde med KGH,
og vi håber, at det vil være vejen
frem. Jørgen Gaaei, som har lavet
og givet os opskrifterne har fremsat
en idé om, at man kunne sælge pro-
dukterne til de Muhamedanske lan-
de, hvor man ikke må spise kød.
Det er ikke noget vi har undersøgt,
men det er måske en mulighed.
sinnaasoq qallersuutitullu mamar-
sagaallutik nioqqutigineqarsinnaa-
sut.
Nuka Knudsen oqarpoq spege-
pølse-liortarneq arriippallaaqim-
mat aallaqqaammut Avatami pøl-
se-nik igaassanik kiisalu sequtserlu-
git qallersuutissarineqartarnissaat
suliarisarniarlugit.
Avatap siulersuisuini siulittaa-
soq Ole Ramlau Hansen oqarpoq
naatsersuutigalugu Avatap alliler-
neqarnissaanut pilersaarutit erniin-
naq siulersuisunut saqqummiunne-
qarnissaat, allilerneqariarpat ilaati-
gut Nuka Knudsen-ip ilinniagaanut
tunngatillugu nioqqutissiortarnis-
samut immikkoortortaqarfissaq
atorneqarsinnaammat, Ole Ram-
lau Hansen-ilu ima nangipnnn.
— Taamatut nioqqutissiortarnis-
samut atatillugu Avatap allilerne-
qarnissaanut tunngaviuvoq sulia-
reqqitassaanngitsunik naammasse-
riikkanilli nunatsinni nioqqutissi-
ortarnissaq naalakkersuinermik su-
liaqartunit kissaatigineqarmat. Im-
mikkoortortaqarfissap suleqatigi-
sussaassavaa aalisakkerinermik
ilinniarfik, Avatamut atagallartoq.
Suleqatigiilluinnartussaassapput
pissutigalugu aalisakkerinermik
ilinniarfik taamatut nioqqutissior-
nermik suliaqartartunik sulisoqar-
mat. Aamma ilinniarfimmi misis-
suisarfeqarpoq, tassani nioqqutis-
siat qanoq pitsaatigineri misissor-
neqartarput tunineqartinnagit, pit-
saasuunissaat peqqinnartuunis-
saallu kissaatigilluinnaratsigu.
Aallaqqaammut nunatsinni ni-
oqqutigineqartarnissaat tunisassi-
orfiup naatsersuutigaa, tamanna
pillugu Ole Ramlau Hansen ima
oqarpoq:
— Taamatut ineriartortussamik
misilittaaneq sivisusarpoq. Nioq-
qutissianik ineriartortitsineq allaa-
voq apeqqutaavorlu pisiarineqas-
sanersut. Iluatsitsissanerluta mas-
sakkut oqaatigineq ajornarpoq. Ki-
sianni aallaqqaammut nunatsinni
nioqqutigineqartassapput, tassani-
lu KGH-p suleqatiginissaa kissaati-
gaarput. Aamma neriuutigaarput
taamatut nioqqutissiornissaq siu-
nissaqarluarumaartoq. Jørgen
Gaaei, nerpiit sinnikuinik nioqqu-
tissiortarnissamik isumassarsisoq,
isumaqarpoq muuamaakkut nu-
naannut, upperisartik naapertorlu-
gu neqitorneq ajortut, tunineqar-
sinnaassasut. Tamannali misissor-
simanngilarput kisianni immaqa
taamaaliortoqarsinnaavoq.
neKerorutekarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersthauvoK
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 10 1985 13