Atuagagdliutit - 01.05.1985, Qupperneq 3

As as ara Atuartartoq!
Atuisoq aappassaa saqqummerpoq,
allakkanillu marlunnik tigusaqarsi-
mavugut iluani atuarsinnaasannik.
Allakkat siulliit Qaqortumi pisisar-
tut sinniisaasa saaffiginnissutaat
akissutitaqarput, allakkallu aappa-
raat KGH-mi pisisartup allagaa.
Allakkat qujarullugit tiguagut.
Normunilu aggersuni atuisut an-
nertunerusumik saaffiginnissute-
qartarnissaat iluarissaqaarput. Tas-
sami Atuisoq tassaasussaavoq atui-
sut namminneq atuagassiaat immer-
sueqataaffissaallu.
Atuisuunermi sumut killeqarpa?
Normumi siullermi soorlu immaqa
atuarsimassagit pisortat allaffeqar-
fiinik sulliviutaannillu atuisunngor-
simavugut. Taamaattumillu inuu-
uerput annertuumik taakkunannga
aqunneqalersimavoq. Pisortatigulli
kiffartuussinermik suliaqartut suli-
assalipilussuupput, taamaammat
tamakkuninnga atuisuusugut ilaati-
gut misigisimasarparput naamma-
ginanngitsumik eqqunngitsumil-
luunniit pineqarluta. Aammalu
imaassinnaavoq apeqqutigut naam-
maginartumik akineqarsimanngit-
sutut misigisimagigut.
Atuisumut allattut atertik ilan-
nguttariaqanngilaat, taamaattumik
kinaassutsit isertuukkusukkukku
tamanna ammaffigilluinnarparput.
Uummammioqaruit immikkut ili-
simasalinnit akineqartariaqartunik
Atuisoq ilinnut ammavoq. Tamakku
tunngassuteqarsinnaapput inunnik
isumaginninnermut, pinerluttaali-
sitsinermut, pisisartuunermut, peq-
qinnissamut allatigulluunniit pisor-
tatigut kiffartuussinermut.
Misilittagaqaruit inoqatinnut ilit-
sersuutaasinnaasunik nerisassior-
nermulluunniit tunngasunik Atuisu-
mut nassiutikkit. Taamaaliortaruit
Atuisoq siunertamisut ingerlalis-
saaq soqutiginarsiartussallunilu illit
peqataanikkut.
Inussiarnersumik inuulluaqqusil-
luta
Aaqqissuisut
Kære læser:
Atuisoq er nu udkommet for anden
gang, og vi har modtaget to breve,
som du kan læse inde i bladet. Det
eue er fra Forbrugerudvalget i Qa-
qortoq og det andet er fra en hand-
lende i en KGH-butik.
Begge breve er blevet modtaget
ttied glæde.
Og vi glæder os til at få endnu flere
breve til de kommende numre af
Atuisoq, som er forbrugernes eget
blad.
Hvor ligger grænsen for det at væ-
re forbruger?
Som du sikkert har læst i det første
Uummer er vi alle blevet forbrugere
&f de offentlige kontorer og institu-
tioner. Derfor styres en væsentlig
bel af vores liv af disse. Men de of-
fentlige institutioner har mange op-
gaver at tage sig af. Derfor føler vi of-
te som forbrugere, at vi bliver be-
handlet overfladisk eller måske di-
rekte dårligt ar disse. Der kan også
være spørgsmål, som vi ikke føler at
have fået et tilfredsstillende svar på.
Enhver forbruger kan sende breve
anonymt.
Så hvis du har noget på hjerte, som
kræver svar står Atuisoq til din rå-
dighed. Det kan dreje sig om sociale
anliggender, juridiske spørgsmål,
det at være køber eller forbruger af
sundhedsvæsenet.
Hvis du har erfaringer, madop-
skrifter eller lignende, som du gerne
vil give videre til andre er du velkom-
men til at sende dem til Atuisoq. Bla-
det bliver bedre af at blive brugt af
forbrugerne.
Med venlig hilsen
Redaktionen
Henvendelse .
til Brugsen
Forbrugerudvalget i Nuuk har i et
stykke tid arbejdet med spørgsmå-
let omkring varedeklaration på grøn-
landsk.
Spørgsmålet har været drøftet i
Forbrugerrådet, især i forbindelse
uied grønlandske produkter. Efter
sidste møde i Forbrugerrådet har
^an i en henvendelse til Brugsen ta-
get udgangspunkt i salg af sælkød.
Man mener, at køberne har krav på
at vide hvilken sælart de køber og
hvilken del af kroppen kødet stam-
mer fra.
Ligeledes gør man opmærksom på
at udskæring af sæler som man gør
med svin forringer kvaliteten af kø-
det. Forbrugerrådet mener også, at
grønlandske varer sælges i for store
portioner.
Vi forventer Brugserne vil komme
med svar på Forbrugerrådets hen-
vendelse i de kommende numre.
Hvad bliver følgerne af
flouridering af
drikkevandet?
Forbrugerudvalget i Qaqortoq har
fået henvendelse fra forbrugerudval-
get i Aasiat, der godt vil have en ori-
entering om følgerne af flouridering
af drikkevandet.
Men i Qaqortoq har der ikke været
permanent flouridering af vandet
udover forsøgsvis flouridering i lø-
bet af 1980-81.
Udfra den henvendelse vil forbru-
gerudvalget i Qaqortoq anmode
Atuisoq om at bringe en udførlig ar-
tikel om følgerne ved flouridering.
Overtandlægen vil muligvis være be-
hjælpelig.
Vi siger tak til forbrugerudvalget i
Qaqortoq, og bringer her det udførli-
ge svar fra overtandlæge Frank Sen-
derowitz:
Flouridering af drikkevand
Igennem de seneste år har det med
visse mellemrum været muligt i
pressen at læse om planer om fluori-
dering af drikkevandet i Grønland.
Dette har dels givet anledning til no-
gen — omend behersket — debat,
dels til nogle misforståelser, idet fle-
re har fået den opfattelse, at fluoride-
ringen var iværksat et eller flere ste-
der. Det kan derfor være på sin plads
her, dels at give en lille baggrund for
tankerne om fluoridering, dels at ret-
te på de omtalte misforståelser.
Det har fra tandplejens side været
meget naturligt at ønske en drikke-
vandsfluoridering i Grønland. Tæn-
derne har i mange år været meget
dårlige og tandplejen har haft meget
store vanskeligheder med at klare al-
le de opgaver, den er blevet stillet
over for.
Man har i mange år vidst, at fluo-
rid har en meget gavnlig effekt for
tænderne. Hvis tændernes overfla-
der regelmæssigt udsættes for en lil-
le smule fluorid, øges deres mod-
standskraft mod karies (huller i tæn-
derne). Man har derfor i årenes løb
arbejdet meget intenst for på for-
skellige måde at udnytte denne virk-
ning.
Ved en fluoridering af drikkevand
regulerer man et naturligt, men lavt
indhold af fluroid op til et niveau,
man ud fra talrige undersøgelser
ved, er bedst til kariesbeskyttelse.
Man har fluorideret siden 1945 og
på denne måde gavnet over 150 mil-
lioner menneskers tænder verden
over siden da. Virkningen har altid
været meget stor, idet man undgår
ca. halvdelen af de huller i tænderne,
man ellers ville have fået.
Det har selvfølgelig været natur-
ligt undervejs at stille spørgsmål
omkring en eventuel sundhedsfare
ved fluorid. Alle undersøgelser har
bevist, at der med de mængder fluo-
rid, der anvendes i tandplejen, ingen
som helst risiko er. Det drejer sig
nemlig om meget små mængder, som
eksempel kan nævnes, at det, der i
drikkevand skal til for at få den bed-
ste tandbeskyttelse, er 1 milligram
fluorid pr. liter vand, altså
1/1.000.000 fluorid.
I Grønland er det ved nogle om-
hyggelige undersøgelser ved Qaqor-
toq vandværk for 5 år siden bevist,
at det praktisk og teknisk er muligt
at fluoridere drikkevandet ved et
grønlandsk vandværk. En særlig un-
dersøgelse har endvidere vist, at der
ikke i Grønland er specielle forhold,
der af sundhedsmæssige årsager ta-
ler imod fluoridering.
Økonomiske stramninger har des-
værre medført, at planerne om fluo-
ridering i grønlandske byer er, om ik-
ke skrinlagt, så i hvert fald udskudt.
Dette betragter tandplejen selv-
sagt som et tilbageskridt, for drikke-
vandsfluoridering er en billig måde
at få et stort sundhedsresultat på.
Det er en socialt set god måde, for
den giver alle i samfundet en fordel,
også de svagest stillede, som erfa-
ringsmæssigt ikke selv henvender
sig til tandlæge og det er en metode,
som ikke lægger beslag på tandple-
jens arbejdskraft, som derved kan
bruges til så mange andre krævende
opgaver.
I stedet må nu andre måder at ud-
nytte fluoridets gavnlige virkning
bruges. De fleste kender her til an-
vendelse af fluortabletter og fluor-
skylninger i børnehaver og skoler.
Her vil jeg benytte lejligheden til at
lægge særlig vægt på brugen af
fluor tandpasta. Daglig brug af fluor-
tandpasta, helst et par gange, vides i
dag også at give et meget godt resul-
tat ved forebyggelse af huller i tæn-
derne og skal jeg slutte med et lille,
men meget godt råd, så er det sim-
pelt hen: når du har børstet tænder
med fluortandpasta, så lad være med
at skylle bagefter, lad resten af tand-
pastaen blive i munden og dermed på
tænderne.
Frank Senderovitz