Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 15

Illit kigutitillu
Sooq-una kiguteqartugut?
Sumut atortarpagut? -
Kiguteqanngilluaannarutta assigiinnanngilaa?
Apeqqutit tamakku allallu pillugit kigutilerisuuneq Frank
Sederovitz paasiniaauigisimavarput. Oqaatigaa apeqqutit
tamakku saqqummiunneqartameri nalinginnaasuusut,
minnerunngitsumik pissutigigunarlugu inuit amerlavallaartut
piaarpallaartumik kigutaaruttameri.
Kigutigut suliassaqartaqaat. Soorlu qangaa-
nerusoq mersornermi amminillu qitulisaaner-
mi sakkutut aamma atorneqartarsimapput.
Kigutilli suliassaasa sallersaraat kiisisin-
naaneq nerisatsinnillu tamuanissaq.
Nerisatta akuisa suulluunniit iluaqutigini-
arnerini peqqinnissarput alliartornissarpullu
eqqaarsaatigalugit nerisagut timitsinni assi-
giinngitsorpassuarnik aqqusaaagassaqartar-
put.
Aqqusaagassat aallartiffigisarpaat qaner-
put. Tassani tamuaneqarlunilu nuammik
akoorneqartarpoq, tamannalu erlavitsinni
suliareqqinneqarnissaannut pingaaruteqar-
taqaaq.
Oqarsinnaanngilagut nerisatta tamuanis-
saat inuunitsinnut pingaaruteqavissuusoq,
erlavitsinnili peqqinnartut peqqinnanngit-
sullu immikkoortinniarnerannut iluaqutaa-
saqaaq. Tamanna erseqqinnerusumik taku-
neqarsinnaavoq meeqqani alliartorlutillu pe-
roriartortussani kiisalu utoqqarni kigutilut-
tuunerup nerisarliulernerullu imminnut ata-
qatigiinnerannik takussutissaqarfiusuni.
Kigutiluttuuneruq
Kigutit sunniutaat pingaarutilik alla tassaa-
voq isikkumut imminullu tatiginermut aala-
j angeeqataasarnerat.
Tamanna nalileruminaassinnaagaluarpoq
kisiannili inunnut ilimagisamit amerlanernut
pingaarutilipilussuulluni.
Tænderne har mange opgaver. I gamle dage
blev de f.eks. brugt som redskaber ved skind-
tygning eller ved blødgøring af senetråd.
Først og fremmest er tænderne imidlertid
beregnet til at bide og tygge maden med.
For at vi skal kunne få gavn af alle de næ-
ringsstoffer, der findes i vores mad og som vi
skal bruge for at kunne vokse og leve sundt,
må maden udsættes for mange påvirkninger
på den lange vej igennem kroppen.
Disse påvirkninger starter, så snart maden
er inde i munden. Maden bliver her knust og
blandet med spyt og dette er af betydning for
vores evne til, når maden senere via mavesæk-
ken når ned til tarmene, at få det fulde udbyt-
te af den.
Man kan ikke sige, at tygningen af maden er
livsvigtig, men den er en stor hjælp for fordø-
jelsen. Dette ses måske allerbedst i forbindel-
se med børn, som i særlig grad skal udvikles
og vokse og hos gamle mennesker, hvor der er
en kendt sammenhæng mellem dårlige tæn-
der og dårlig ernæringstilstand.
Isikkorinneq — imaluunniit takujuminaat-
suunnginnissaq inuit arlallit akomanniinner-
mi toqqissisimanissamut pingaaruteqarta-
qaaq. Soorlu imminut naqisimanani oqaloqa-
taasinnaanermut avatangiisinullu inussiar-
nisaarluni qunguj uttarsinnaanermut.
Tamanna inuppassuit nalunagulu timimin-
ni misigisimasarpaat, aammali amerlaqaat
pissutsit tamakku aalajangiisuunerannik ili-
simaarinninngitsut.
Immuttuutit pingaaruteqarnerat
Taamaattumik kigutit meeraanermiit paaril-
luarnissaannut assigiinngitsunik pissutissa-
qarpoq. Maanga killinnitsinni immaqa arlari-
it oqarsinnaapput immuttuutigut — arfinilin-
niit aqqaneq-marlunnik ukioqalernitsinni
taarsertakkagut apeqqutaavallaarnavian-
ngitsut. Tamannali ilumuunngilaq.
Immuttuutit pingaarutilipiluussuupput,
siullermik meeqqap alliartortup peqqinnartu-
nik nerisaqarnissaanut aappassaanillu kigu-
titaassat ataavartussat inissaqartinniarneri-
nut.
Immuttuutit kataj aarpallaarsimagaanni
kigutit tullissaasa inissitsiterniarneri akor-
nuserneqarsinnaapput kingusinnerusukkut
akornutaalersumik. Immuttuutillu putoqar-
pallaarpata ikkitsigut aseruuttoornikkut ki-
gutissat immuttuutit qulaanni ineriartortut
aserorneqarsinnaapput.
Hvad betyder dårlige tænder for
ens selvtillid?
En anden vigtig funktion hos tænderne er de-
res betydning for ens udseende og selvtillid.
Dette er ikke en ting, man let kan måle, men
det er et forhold, der spiller en meget stor rolle
for mange mennesker og nok for flere, end de
fleste umiddelbart tænker sig.
At se godt ud — eller i hvert fald ikke at se
dårlig ud er væsentligt for ens mulighed for at
være tryg mellem andre mennesker, at kunne
tale frit og smile til sine omgivelser.
Dette er der mange, som ved og tydeligt selv
har mærket, men der er masser af eksempler
på, at det også gælder for mange, som ikke
selv er klar over det.
Hvor vigtig er mælketændernes
sundhed for de blivende tænder?
Det er således vigtigt af flere grunde at passe
godt på sine tænder helt fra barnsben. Her vil
nogen indvende, at det vel ikke er så vigtigt
med mælketænderne, som vi jo i 6-12 års alde-
ren får udskiftet med de blivende tænder men
det er ikke rigtigt.
Mælketænderne har bestemt deres store
Kigutit salittarneri
Taavami qanoq ililluta kigutigut paarilluar-
nerusinnaavagut?
Kigutigut inuunerput naallugu pigerusuk-
kutsigit marlunnik iliuuseqartuartariaqarpu-
gut: Siullermik ullut tamaasa salilluartarnis-
saat, aappassaanillu nerisatta suunerisa isu-
maliutigilluartarnissaat.
Ullumikkullu pissutsit tunngavigalugit
taakku arlaannaat pingaartinnerusinnaan-
ngilarput. Tassa imaappoq naammanngilaq
salilluartarnissaat, pinngitsoorneqarsin-
naanngilarli.
Ajoraluartumik ullutsinni nerisassat amer-
laqisut sukkulerujussuupput, sukkorlu tas-
sarpiaavoq kigutitsinnik aserorterisartoq.
Tamatuma avataatigut mamakujuttorpassu-
aqarpoq ussernartunik, taakkulu qangaane-
rusoq panertunik neriluttarnerit taarsersi-
mavaat.
Sooq-uku peerneqartartut?
Inuit amerlanerpaat 3o-32-nik kigutitaartar-
put. Misilittakkallu paasinarsisissimavaat
ikinnerusunik kiguteqarsinnaalluartugut.
Inupassuillumi 24-nik allaalluunniimmi 20-
iinnarnik kiguteqaraluarlutik iluarisimaar-
tarpaat.
Taamaattumik kigutit tamarluinnarmik
ataannarnissaat pingaartippallaartariaqan-
ngilaq, pingaaruteqarnerpaalli piginiartaria-
qarput.
Erlipaagut — kigutitsinni qinngorlerpaa-
sut — amerlasuutigut iluamik inissaqarneq
ajorput salilluarniarnerilu ajornakusoortar-
betydning, dels er det som før nævnt meget
vigtigt for det voksende barn at kunne få en
god ernæring på en rigtig måde, dels fungerer
mælketænderne som en vigtig pladsholder
for de blivende tænder.
Hvis mælketænderne mistes for tidligt,
bliver der meget let uorden i de blivende tæn-
der til stor skade for disse senere hen.
Endelig må man også nævne, at dårlige
mælketænder — altså med store huller — let
resulterer i betændelser i kæberne, som kan
ødelægge de blivende tænder, som jo udvikles
oppe i kæberne lige bag ved mælketænderne,
før de bryder ud.
Er tandbørstning nok, for at
beholde alle tænderne hele livet?
Man kan kort man sige, at der er to ting, man
hele tiden skal tænke på, hvis man vil bevare
sine egne tænder hele livet. Man skal tænke
på, hvordan man dagligt renser dem og hvad
man spiser.
Tænderne skal helst gøres helt rene hver
dag og man skal spise med omtanke. Som det
er i dag, kan man ikke nøjes med den ene af de
to ting. Det er således ikke nok bare at være
grundig med sin tandbørstning, men man kan
heller ikke undvære den.
Moderne mad er desværre tit fyldt med suk-
ker og det er jo netop sukkeret, som ødelæg-
ger tænderne. Desuden findes der så mange
fristelser i form af forskellig slags slik, som
har afløst gamle dages meget mere fornuftige
og sunde mellemmåltider som f.eks. tørfisk.
Hvorfor bliver visdomstænderne
trukket ud i mange tilfælde?
De fleste mennesker får 30-32 blivende tæn-
der. Erfaringerne viser, at man sagtens kan
klare sig med mindre. Der er mange menne-
sker, der lever strålende med måske 24 eller
endog kun 20 tænder.
Man skal således ikke for enhver pris altid
lutik. Taamaattumik arlaatigut akornutaa-
lertarnerat nalinginnaasuuvoq.
Kigutilerusullu takusinnaaguniuk akornu-
taasut peertariaqartarpai, minnerunngitsu-
mik kigutit sinnerisa paarilluarnissaat siu-
nertaralugu.
Kigutaasat kigutillu
Kigutaasat kigutitulli peqqissutut pitsaati-
gilersinnaanngillat. Siullermik kiisissutigini-
arneri tamuffasiginiarnerilu eqqarsaatigalu-
git, aappassaanillu isikkoq imminullu tatigi-
neq eqqarsaatigalugit.
Illuatungaatigulli qutsatissaavoq inuit ki-
gutaarussimasut kigutaasanik ikiorserne-
qarsinnaammata tamuanissaminnut, oqalul-
luarnissaminnut qunguj ulaarsinnaanermin-
nullu.
Kigutaarussimasut amerlanersaannut
marrarmik plastikkimillu atortorissaarusiat-
nutaaliaasut atorlugit ikkusimalluartunik ta-
muffasigilluarneqarsinnaasunillu kigutaasi-
ornissaq ajornaquteqanngilaq. Allaallumi
ima suliarilluagaatigisinnaapput kigutiviu-
neri kigutaasaaneriluunniit takujuminaas-
sinnaallutik.
Kigutaasalli sungiunniarnissaannut naam-
magittarlunilu piumassuseqarluarneq pisari-
aqartarpoq. Tassa inuk atuisoq nammineq ili-
uuseqartuartariaqarpoq, soorluttaaq kigutit
ataannarnissaannut aamma taamaattoq. Ki-
gutilerisoq soorunami ikiuussinnaasarpoq,
inuilli namminneq kigutiminnik paarsilluar-
lutillu ataavartitsiniarnissaat pingaarner-
paavoq.
søge at bevare alle tænder, men koncentrere
sig om de vigtigste.
Visdomstænderne — som joerde allerbage-
ste kindtænder har ofte ikke fået plads nok til
at bryde rigtigt frem. Samtidig er de svære at
holde rene. Der er derfor tit vrøvl med netop
visdomstænderne.
Derfor er man ofte nødt til at fjerne dem, en-
ten fordi der er problemer, eller fordi tandlæ-
gen kan se, at der vil blive vrøvl med dem og så
er det bedre at få dem væk, således at man
bedre kan komme til at passe tænderne foran.
Er det ikke lige så godt at have
gebis?
Et gebis — eller proteser — kan aldrig blive en
lige så god løsning som et sundt, naturligt
tandsæt.
Både fysisk — altså vedrørende bidning og
tygning — og psykisk — udseendet, selvtilli-
den — er ens egne tænder nr. 1.
På den anden side må vi være glade for, at
man trods dette er i stand til at give tandløse
mennesker en god hjælp, således at de allige-
vel kan tygge, tale og smile.
Det er til de fleste tandløse mennesker mu-
ligt at fremstille tandproteser, der sidder ri-
meligt fast og uden gener gør det muligt at bi-
de og tygge sin mad og med de moderne porce-
læns- og plastikmaterialer kan man lave pro-
teser, der til forveksling ligner naturlige tæn-
der.
Det kræver ofte nogen tålmodighed og god
vilje at vænne sig til proteser. Man skal altså
selv gøre en indsats for at ende med et godt re-
sultat og det er i det hele taget noget, der altid
gælder for tænder. Tandlægen kan gøre en
del, men det er først og fremmest en selv, der
bestemmer, allermest når det drejer sig om
pasning og bevaring af ens egne naturlige
tænder.
Frank Senderovitz
NOGET OM TÆNDER
Hvad er tændernes bet
Hvorfor har vi egentlig
Hvad bruger vi dem
Kan vi ikke lige så g
Disse og andre lign
det er naturligt, a __
mennesker misterhieres tænder på et ah
<ppen?