Atuagagdliutit - 01.05.1985, Side 5

eller
sofTimertet;
,UA] n»AD
UHT-mælk
Synspunkter for og imod UHT-mælk har i den
senere tid præget debatten i dagspressen og i
forbruger- og landbrugskredse.
Årsagen er, at Danmark har besluttet at op-
hæve kravet om, at langtidsholdbar mælk —
dvs. UHT-mælk altid skal transporteres og
opbevares på køl (under 5° C).
Beslutningen skyldes et pres fra EF, fordi
kravet kunne være en handelshindring.
Hvad er UHT?
Bogstaverne UHT står for ultra høj tempera-
tur.
UHT-mælk er opvarmet til mindst 135° C i et
sekund eller længere og aftappet i et sterilt
lukket system.
Selve varmebehandlingen kan foregå på 2
forskellige måder:
Enten forvarmes mælken til 75-80° C. Der
sprøjtes damp ind i den, så temperaturen
kommer op på ca. 140° C.
Eller mælken sprøjtes ind i damp.
Derefter afkøles mælken under vakuum til
75° C.
UHT-behandling af mælkeprodukter har
været brugt i mange år. Her i landet er især
fløde og kakaomælk kendte UHT-produkter.
Holdbarhed
UHT-mælk skal være fremstillet, så den ikke
forandrer sig inden for 14 dagen, selv om den
opbevares ved 30 ° C. For UHT-mælk, der står
Ved stuetemperatur i butikker, er holdbar-
hedsfristen som regel 3 måneder.
Den daglige mælk har de fleste her i landet
uiulighed for at købe ind 2-3 gange om ugen,
men på ture og i sommerhus kan UHT-mæl-
kens lange holdbarhed være en fordel.
Kogt smag
Un væsentlig ulempe ved UHT-mælken er, at
kælken får en kogt smag (»kridtsmag«).
Et andet problem er den såkaldte »sødkoa-
Sulering«, der er en størkning af proteinstof-
fer, og som giver mælken en sødlig smag.
1 øvrigt vil den »hårde« varmepåvirkning
udfælde noget af mælkeproteinet. Mælken
kan få en »fnugget« konsistens.
Kvaliteten af UHT-mælk afhænger i høj
grad af mejeriernes evne til at undgå eller
hæmme disse ulemper.
Naturligvis betyder temperaturen meget.
Kun de færreste bryder sig om lunken mælk,
og det uanset om det er almindelig pasteuriset
mælk eller UHT-mælk. Så selv om UHT-mæl-
ken kan holde sig ved stuetemperatur, er det
smagsmæssigt en fordel, at den ståri køleska-
bet.
Tilsætninger
Hvis ren UHT-mælk ikke kan sælges på
grund af den kogte smag, er der risiko for, at
den vil blive fremstillet med aromastoffer,
sukker, kakao og lignende for at tilsløre af-
smagen.
En sådan udvikling er ikke ønskelig set fra
et ernæringsmæssigt synspunkt. Børn — og
voksne med — får i forvejen alt for meget suk-
ker.
Også til spædbørn, der efter modermælk el-
ler modermælkserstatning skal begynde at
drikke sødmælk, må den almindelig pasteuri-
serede mælk foretrækkes.
Næringsværdi
Ved UHT-behandlingen sker der en spaltning
af 60-80 % af proteinet, hvilket kan indvirke
på fordøjelsen. Under opbevaring i længere
tid ved.ret høj temperatur (37° C) kan op til
30% af den livsnødvendige aminosyre lysin
ændres, så den ikke kan optages i organismen.
Der ødelægges mere Bs- og Bu-vitamin ved
UHT-behandling end ved pasteurisering. Ta-
ben bliver endnu større under lagring, især
ved høj temperatur.
M ælk indeholder også lidt af vitaminet fola-
cin og meget lidt C-vitamin. Disse vitaminer
vil være ødelagt efter 2-3 ugers opbevaring,
især hvis der er luft i emballagen, eller hvis
mælken påvirkes af lys.
Alt i alt sker der kun forholdsvis små næ-
ringsstoftab og -ændringer ved UHT-behand-
lingen, hvorimod der under opbevaring kan
ske væsentlige ødelæggelser, specielt den før-
nævnte ændring af lysin og tabene af Bs- og
Bi 2-vitaminer.
N amminersornerusut
KGH tigulerpaat 1986-p
aallartinneraniit
Arfininngorneq marsip 23-at nunat-
sinni naalakkersuisut nunatsinnullu
ministeri kiisami isumaqatigiittu-
kassaavugut KGH-p sinnerata tigu-
nissaanut suut toqqammavigissa-
nerlutigik. Tassalu KGH-p sinnera
Namminersornerullutik Oqartussa-
nit tiguneqassaaq ukiortaami 1986.
KGH ullumikkut aaqqissuunne-
qarsimanerminit allannguuteqa-
ngaarnani tiguneqassaaq Nammi-
nersornerusunilu Niuernermut a-
ngallannermullu Pisortaqarfimmit
akisussaaffigineqalissalluni, qiner-
sivimmi maanna atuuttumi uanga
IA sinnerlugu naalakkersuisuuffigi-
sannit.
KGH tigunerani ukioq siulleq aaq-
qissuunneqarneratigut annertune-
rusumik allanngortiternianngik-
kaanni sooq tigugasuarnissaa taa-
ma tamaviaarunneqarsimatigisoq?
Suliffissaqartitsiniarnermut, pi-
lersugaanikkut isumaginninnermut
akillu qaffariartornerannut KGH at-
tuumassuteqartorujussuuvoq. Taa-
maattumik uagutsinnut pingaar-
tuuvoq ingerlatap nunatsinni pisar-
tunut anguniagassatullu kissaatigi-
sanut naleqqussarnissaannut aali-
angiisinnaassuseq tigussallugu. Ta-
matumuunakkummi namminersor-
nerup tamakkiinerusumik ingerlat-
siniarneranut ikiuuttussaavugut,
qallunaat-nunaanni naalakkersui-
nikkut pissutsit nikerarnerat aporfi-
givallaarunnaarlugu.
Tamannalu pisisartunut sulisu-
nullu sunniuteqarluarsinnaavoq
taakku sulliviup »Kalaallit Niuerfi-
at«-nik taalersaakkatta ingerlanne-
qarneranut annertunerusumik aki-
sussaaqataatinneqarneratigut. Soo-
runami neriuutigilluinnarparput ta-
matuma siunissami malitsigiumaa-
raa nioqqu tissat akitsoriartornerata
unikaallatsinnissaa annikinneruler-
nissaalu pisiassallu pisiniarfinniit-
tut pisisartut kissaataannut naleq-
qunnerulernissaat.
Anguniagassallu tamakku piviu-
sunngortinniartariaqarpavut inuia-
qatigiit nammaqatigiittariaqarnit-
sinnik isuma mianeralugu, nunatsin-
ni sumiikkaluaraanniluunniit pisini-
arfiutitsinni pisiassat assigiit akeqa-
tigiinnissaat tunaartaralutigu.
KGH-p tiguneranut atatillugu Nam-
minersornerusutunammilleqatigiin-
nermut tunngasunik inatsisiliorne-
rup akisussaaffiginera tamakkiisu-
mik oqartussaaffigilissavarput,
imarpik ikaarlugu sinerissamilu a-
ngallanneq aaliangiisartutut sunni-
uteqarfigilissavarput. Silaannak-
kulli angallanneq eqqarsaatigalugu
akisussaaffik naalagaaffiup ingerla-
taa tamakkerlugu tigusinnaanngik-
kallarparput, mittarfiilli ingerlanne-
rat, timmisaatsit assigiinngitsut i-
ngerlavissaasa aaliangersornerat
billetsillu akiisa aaliangerneqartar-
nerat naammagiinnarallartariaqar-
pavut.
Alloriarneq matumuuna angune-
qartoq imaannaanngilaq. Nammi-
nersornerulersimanerup sunniutai
akisussaaqataanermillu nassatai an-
nertuseriarujussuassapput. Uagul-
lu inuisa aaliangissavarput periar-
fissat qanoq atussanerlutigit nunat-
sinnut inuinullu iluaqutaanerpaasu-
mik.
Josef Motzfeldt.
Fra Forbrugerrådet
Ingen reaktion fra KGH — endnu
I første nummer af Atuisoq stod der
blandt andet at læse en klage fra For-
brugerudvalget i Narsaq om KGH’s
manglende hensyn til forbrugerre-
præsentanternes ønsker i forbindel-
se med sidste kollektionsmøde.
Forbrugerrådet har drøftet dette
og har rettet henvendelse til KGH’s
inspektorat. I denne henvendelse op-
fordres KGH til at udvise en smidi-
gere holdning overfor forbrugerne.
Udbredelse og pris
Det er især discountbutikkerne, der har øn-
sket at sælge UHT-mælk uden kølekrav.
Med UHT-mælk i vareudvalget kan disse
butikker markedsføre et produkt, som mange
familier køber tit. Og på grund af den lange
holdbarhed kan UHT-mælk stå fremme ved
stuetemperatur i lang tid i modsætning til al-
mindelig pasteuriseret mælk, der skal sælges
hurtigt, og som skal opbevares i kølemontrer.
På længere sigt kan man frygte, at afskaf-
felsen af kravet om kølemontre til UHT-mælk
Der henvises til, at man før i tiden
plejede at arrangere møder imellem
forbrugerrepræsentanter og hande-
lens medarbejder forud for kollek-
tionsmøderne. Dengang havde for-
brugerne medindflydelse på varefor-
syningen.
Henvendelsen, som blev sendt den
8. marts har KGH endnu ikke reage-
ret på.
også vil medføre, at andre varer som fx mar-
garine ikke vil blive opbevaret hensigtmæs-
sigt, dvs. i en køledisk.
Et andet spørgsmål er, om UHT-mælken vil
kunne markedsføres til en lavere pris end frisk
mælk — og om en evt. lavere pris vil få forbru-
gerne til at vælge UHT-mælken til trods for
ringere smag og næringsindhold.
Under alle omstændigheder er det ud fra et
forbrugersynspunkt vigtigt, at der er valg-
muligheder mellem UHT-mælk og anden
mælk.