Atuagagdliutit - 29.05.1985, Page 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1985
Piorsarsimassuseq • Kultur
■ ; . :
i i 1
gø aH-j

En svag tone
Oversættelsen af Suzanne Brøggers hovedværk
»TONE« til grønlandsk er en bedrift med stækkende
vinger.
I Danmark og dets anmelderkredse
er Suzanne Brøgger en rose med
torne, stor skønhed og frimodig-
hed.
Kvindedigtet om Tone er berøm-
met over alle grænser på samme
måde som, da Inger Christensen i
sin tid udgav digtsamlingen »Det«.
Det, der gør Suzanne Brøggers
Tone stor og stærk, er poesiens san-
selighed hos et livstykke af en kvin-
de, som er eksponent for den dan-
ske identitetsforvridning i et men-
neske, der har sjæl og det frie men-
neskelighed i behold. Suzanne
Brøgger har med sin omfattende
sproglige kløgt indfanget menne-
skesjælens åndstyrke på en sådan
måde, at Tone’s bekymringer (små
og store) bliver teatrale og positive
— selv i ulykke.
Et sprogligt pragtværk på dansk
som hovedværket »Tone« er meget
vanskelig at omsætte til grøn-
landsk. Også selv om oversætterens
engagement betragter værket som
et symfonisk produkt. I arbejdsre-
sultatet er der direkte oversættel-
ser, sydgrønlandsk tonefald, sprog-
forbitring og undertiden svage
sproglige konstruktioner, som i en-
kelte passager giver det grønlanske
sprog nogle kuldegysninger. Jeg vil
dog ikke vove og påstå, at Maaliaa-
raq Vebæk har ligget på den lade si-
de. Hun har virkelig anstrengt sig
for at ramme »Tone«’s kraftcentre.
Det lykkes bedst i bogens sidste del,
hvor Maaliaaraq Vebæk forsøger
at leve sig ind i Tone’s drømmever-
den. I dette barske livsafsnit har
oversætteren ramt nogle af de
smukke billeder og genialiteter med
en artistisk pen.
Selvfølgelig skal Tone ikke forto-
ne sig ud i det blå på grønlandsk, og
oversætteren har ikke sat sit lys
over en skæøppe. — Den grønland-
ske Tone er dog for svag til at have
pletramt Suzanne Brøggers udbæn-
dige indlevelse og sproglige kamp-
vilje.
Aaju
Tone
naammaannarpoq
Suzanne Brøgger-p suliarsuata »TONE«-p
kalaallisuunngortinnera tassaavoq sapiitsuliorneq
akuersuinnariaqanngitsoq.
Danmark-mi danskillu atuakkanik
allaaserinnittartuisa iluanni Suzan-
ne Brøgger tassaavoq ruusaq kapi-
nartulik, pinningaartoq kisiilluin-
nartorlu.
Arnanik »Tone«-tut ittumik
oqaluttuaallunilu taalliarsuaq su-
morujussuaq tusaamasanngorti-
taasimavoq, soorlu danskit arnat
taalliortuisa pissartaasa ilaata, In-
ger Christensen-ip taalliarsuaq
»DET« qangatsiaq saqqummer-
simmagu.
Suzanne Brøgger-ip taalliarsua-
nik »Tone«-mik pingaartorsuann-
gortitsisoq tassaavoq taalliorsin-
naassutsip pilerissuseqangaassusia-
ta arnami inuunerminik atuillua-
ngaartumi saqqumernera, tassaal-
luni danskit amerlanerpassuit ki-
naassutsip innarlerneqarneratut i-
nummi anersaalimmi kiffaanngis-
suseqartumilu akueriumanngisar-
tagaattut naatsorsuunneqarajut-
toq. Suzanne Brøgger-ip oqaatsi-
minik silaqarsuseqarluni atuisin-
naassusersuarmigut saqqummer-
sissinnaasirr avai »Tone«-p isuma-
lunneri (soqutaanngitsut piviusul-
lu) isiginnaaganngorlugit tulluun-
nartunngorlugillu — naak aliasuu-
tissaagaluilluunniit kimilersarlugit.
Danskit oqaasii atorlugit suliar-
suaq »Tone« kalaallisuunngortis-
sallugu piuminaaqaaq. Ilumut taa-
maappoq nutserisup tiguartisima-
qisup suliarsuaq kusanarsaakkatut
immikkoortitigaalluni nipilersu-
gassiaasutttut allaat naatsorsuussi-
magaluarpaguluunniit. Taalliar-
suup kalaallisuunngortinnerani
nutsereriaaseqarpoq toqqaannak-
kanik, kujataamiorpalaassutsip ki-
mianik aamma oqaatsitta qimori-
arsarneri pitsorliornertaqarput
ilaatigut narrujuumminartunik.
Aamma oqaatsit attaveqatigiiaat
qilersorniarlugit katiterineq san-
ngiillivissorsinnaasarpoq, ilaanni
uulikullannartuusisarluni. Kisian-
nili ajugaaniaannarlunga assortor-
nianngilara Maaliaaraq Vebæk-ip
qamanngarpiaq ilungersungaarlu-
ni suliniarsimanera. llami »Tone«-
p nukissuaqarfii eqqoriarsaarlugit
anersaamigut nukkiuissorsimavoq.
Taalliarsuup immikkoortuini ki-
ngullerni Tone-p eqqarsaatersor-
nermigut piviusuusoriinnarusutaa-
ni pikkunarsivittarsimavoq. Inuup
asanartup inuunerata immikkoor-
tuini kingullerni nutserinerit toral-
lagaasimasarput pingaartumik as-
silissat kusanartut ilungersut.
Soorunami TONE kalaallisuun-
ngorsarneqartoq maluginngitsoor-
neqassanngilaq, nutserisullumi pi-
ginnaanini isertuanngeqaa. —
»TONE«-lli kalaallisut atuagan-
ngorneragut Suzanne Brøgger-ip
tunniussinera naalatsitassaanngit-
soq oqaatsimigullu sorsukkumatu-
nersua nutserisup angoqqarpaa.
Aaju.
Gammel Strandimi
saqqummersitsineq
iluatsilluartoq
Aprilimi saqqummersitsineq »Glimt fra Grønland på
Gammel Strand«-imik taaguuteqartoq inuppassuarnit
takuniarneqasimavoq — maannalu suli amerlanerusut
takuniarsinnaalerpaat
Ataatsimoorluni saqqummersitsi-
neq »Glimt fra Grønland på Gam-
mel Strand«-imik taaguuteqartoq
iluatsilluangaarmat Danmarkimi
tamarmi ingerlaartinniarneqaler-
poq, taamalu Den grønlandske
Julemærkekomité-p Sparekassen
Bikubenillu suleqatigiinncrisigut si-
ullermik Næstvedimi saqqummer-
sinneqassallutik.
Kalaallit qallunaallu eqqumiitsu-
liortut katillutik 34-it assigiinngit-
sunik periaaseqarlutik assilialiaat
qiperugaallu saqqummersitsisarfi-
utilimmit Erik Petersenimit aaqqis-
sorneqarsimallutik Galeri Gammel
Strandimi saqqummersinneqarput.
Taanna Erik Petersenip Kalaallit
Nunaanneersunik saqqummersit si-
nerisa siullersarinngilaat. Eqqu-
miitsuliortut kalaallit qallunaallu
assigiinngitsut suleqatigisarnerisi-
gut ukiorpaalunngortuni taamaali-
ortarsimavoq.
Saqqummersitsinerup soqutigi-
neqarnerujussuanut pissutaaqa-
taanngitsuunngilaq TV-kut aalla-
kaatitsivik Kanal 2 ammaanersior-
neq pillugu takingaatsiartorsuar-
mik ilanngutassiorsimammat, tas-
sanilu Erik Petersen Kalaallit Nu-
naat eqqumiitsuliortorpassuillu pe-
qataasut pillugit oqaluttuarmat.
Erik Petersen nammineq Kalaallit
Nunaanneereersimanngilaq, qanit-
tukkulli 70-iliilluni inuuvissiormat
ikinngutaasa kattullutik Kujataali-
arnissamut billetimik tunisima-
vaat. Taamaaliorsimappullu ka-
laallit eqqumiitsuliaannik soquti-
ginnittuinnarsimanera qujassutigi-
niarlugu.
Pisoqqat nutaallu
Eqqumiitsuliortorpassuit saqqum-
mersitseqataasut ilisimaneqareer-
sunik sulilu ilisimaneqanngitsunik
ilaqarput ataaserlu toqoreersima-
suuvoq. Saqqummersitseqataasul-
lu ilaatigut tassapput Harald Molt-
ke, Hans Lynge, Sven Havsteen-
Mikkelsen, P.V. Glob, Johan Gal-
ster, Thue Christiansen, Jens Kro-
mann, Kistat Lund, Arnanguak
Høegh, Anthon Berthelsen, Anne
Birte Hove, Aka Høegh, Jessie Kri-
stensen, Ole Jørgensen aamma Kri-
stian Olsen.
Peqataapputtaaq Hanne Bartho-
lin, Rune Dietz, Harald Heiring,
Esajas Isaksen, Else Jensen, Jens
Jensen, Per Herholdt Jensen, Tru-
de Barner Jespersen, Frederik Kri-
stensen, Anna-Grethe Markussen,
Else Poulsen, Hanne Pranov, Kir-
sten Rose, Jens Rosing, Jørgen Ro-
os, Peter Rosing, Anne Katrine Sol-
bakken aamma Jette With. Tassa
tamakkerunarput.
Taakku saniatigut Erik Petersen
saqqummersitassat ilassaannik
atorniarsimavoq ilaatigut Arktisk
Institutimit, Eigil Knuthimit, Tu-
kak Teaterimit, kommandør Jør-
gen Pranovimit, Grønlands Post-
væsenimit, Foreningen Grønland-
ske Børnimit Den grønlandske Ju-
lemærkekomité-millu.
Gammel Strandimili saqqum-
mersinneqartut ilaannaat qaamma-
tini aggersuni Danmarkimi saq-
qummersinneqartartussaapput,
tassa eqqumiitsuliat ilaat tunine-
qarsimagamik. AG-lli paasisai ma-
lillugit eqqumiitsuliortut taakkor-
piaat ilassutissanik nassiussaqar-
tassamaarput.
Eqqumiitsuliortoq Birthe Ho\e kalaallinit siullersaalluni soraarum-
meersimavoq kunstpædagogitut, tassa ilinniagartuut cand. mag.-it
assigalugit. Birthe Hove assilialiorsimavoq Saanami toqusut inaata
pissaanik, nunatta ujaraa sequtsigaq ungalisassiaralugu.
Assimi takuneqarsinnaavoq eqqumiitsuliortoq Bodil Kaalund
nittarterisoq Birthe Hovep assilialiaanik Saanami nivinngarneqar-
tussamik. Asseq taanna ujaqqanik marriaasanik katitigassaq angis-
suseqassaaq 2 x 1,5 meterinik.
Kunstneren Birthe Hove har bestået eksamen som kunstpædagog
som den første grønlænder, en eksamen, der svarer til cand. mag.
Birthe Hove har netop lavet et billede til kapellet på Landshospital-
let i Nuuk, bestående af kakler af brændt granit fra Grønland.
På billedet ses kunstneren Bodil Kaalund med Birthe Hoves ud-
smykning af kapellet og hendes kakler. Udsmykningen skal måle
2x1,5 meter. Foto: Erik Fleischer