Atuagagdliutit - 04.09.1985, Blaðsíða 15

NR, 36 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Ataatsimeersuartut ilinniagassatut siunnersuutaat:
Peqqissaasoq —
kalaaleq napparsi-
masunik paarsisoq
Kalaallinut naleqqussakkamik taamaattorli qallunaat
napparsimasunik paasisussanik ilinniartitsarnerannut
naapertuuttumik ilinniartitsisoqartalissaaq
Nunatsinni peqqinnissap tungaati-
gut sullissisuusut peqqissaasunik
taaguuteqartinneqartalissapput.
Reqqinnissaq pillugu sapaatip a-
kunnerata naanerani ataatsimeer-
suartut oqaluuserisaasa ilagaat
Peqqinnissap tungaatigut ilinniar-
titsisalernissamut tunngasut, tama-
tumalu kingunerisaanik kalaallinik
napparsimasunik paarsisussanik
■linniartitsisalernissamik siunner-
suuteqartoqarpoq.
Maannakkut peqqinnissakkut
ikiortitut ilinniartarnerup suli an-
nertunerulersinneqarnissaa kissaa-
tigineqarpoq, taamaattumillu kis-
saatiginartinneqarpoq ilinniar-
tunngorniartut piumaffigineqar-
tarneranni qallunaat napparsima-
sunik paarsisunngorniat piumaffi-
gineqartarnerannut tunngasut an-
nerusumik qissimigaarneqartalis-
sasut.
Taamaalerpat peqqissaasutut i-
linniarsimasut qallunaat napparsi-
masunik paarsisussatut ilinniarsi-
masut assigalugit qallunaat nap-
parsimmaviiniluunniit suliffissarsi-
orsinnaalissammata.
Oqaaseq »peqqissaasoq« qallu-
naatuunngorlugu nutserumane-
qanngilaq. Pingaartuutinneqarpoq
Grønlandsminister Tom Høyem.
ilinniarnerup taassumap kalaallisut
taaguuteqartinneqarnissaa, tassa-
nili pineqarpoq inuk peqqinnerup
tungaatigut aammalu peqqinneru-
leraluttuinnarnissap tungaatigut
sullisisussatut ilinnagaqarsimasoq.
Paasiniaaneq
Nalornissutigineqartorli tassa ilin-
niartitsinermi atortussanik naam-
mattumik peqartoqarnersoq aam-
malu soqutiginnittut ilinnialer-
nissamut piumasarineqartunik
naammattunik ilisimasaqartassa-
nersut.
Taamaattumik ilinniartitsisaler-
nissap aalajangiunneqavinnginne-
rani paasiniarneqaqqaassaaq
meeqqat atuarfianni annerusumik
misilitsinnissamut HF-ernissamul-
lu periarfissat qanoq ittuunersut.
Taamatuttaaq maannakkut peq-
qinnissakkut ikiortaasut peqqissaa-
sunngorniarlutik ilinniaqqittarnis-
saannut periarfissat misissorneqas-
sapput.
Siunnersuut taannarpiaq peqqin-
nissaq pillugu ataatsimeersuartunit
soqutigineqarluarpoq. Najuuttullu
ilagaat naalakkersuisuni ilaasortaq
Stephen Heilmann, taassumallu ne-
riorsuutigaa siunnersuut saqqum-
miunneqarpat naalakkersuisut
akuersaartumik oqaluuseriumaa-
raat.
Siunnersuulli aamma isornartor-
siorneqanngitsuuvinngilaq. Nap-
parsimasunik paarsisut peqataasut
ilaat isumaqarmat kalaallit nappar-
simasunik paasisutut ilinniartinne-
qartarnerannik immikkut ittumik
pilersitsisoqartariaqanngitsoq.
— Isumaqarpunga ajoqutaan-
ngitsoq allamukarluni pissutsinik
allatut ittunik takunnittarneq.
Uangami Danmarkimukarlunga
napparsimasunik paarsisutut ilin-
niarsimanera nuannersorvigisima-
qaara, oqaaseqartoq taama oqar-
poq.
Ny uddannelses-ide fra sundhedskonferencen:
Peqqissaasoq — en ny
grønlandsk
sygeplejerske
ne søge job ved at dansk sygehus på
lige fod med folk, der har taget den
danske sygeplejerskeuddannelse.
Ordet »peqqissaasoq« ønsker
man ikke at oversætte. Man finder
det vigtigt, at den nye uddannelse
får et grønlandsk navn, men i ordet
ligger det, at der er tale om en per-
son, der formidler viden om sund-
hed og er med til at forbedre sund-
hedstilstanden.
Uddannelsen skal være grønlandsk, men
kompetancegivende på niveua med den danske
sygeplejerskeuddannelse
Peqqissaasoq kan blive betegnelsen
for en ny kategori af sundhedsmed-
arbejdere her i landet. En af grup-
perne på weekendens sundheds-
konference beskæftigede sig med
uddannelsesbehovet inden for
sundhedsvæsnet, og dette arbejde
mundede blandt andet ud i forslag
°m en grønlandsk sygeplejerskeud-
dannelse.
Man har i gruppen forudsat, at
der virkeligt er et ønske om en ud-
dannelse, der går videre end den nu-
værende sundhedsmedhjælperud-
dannelse, og derfor foreslår man, at
man hvad angår adgangskrav og
kompetance skeler til den danske
sygeplejerskeuddannelse.
Peqqissaasut skal således efter
endt uddannelse for eksempel kun-
Undersøgelse
Man er i gruppen i tvivl om, hvor-
vidt der er elevmateriale nok til rå-
dighed, og om interesserede vil væ-
re i stand til at opfylde de adgangs-
krav, der skal stilles til uddannel-
sen.
Man ser derfor gerne, at der laves
en undersøgelse, hvor man kigger
nærmere på afgangsbeviserne fra
både folkeskolens udvidede afslut-
ningsprøve og HF, inden man even-
tuelt træffer beslutning om at starte
op på den nye uddannelse her i lan-
det.

: «** ' I-'. . : , .

DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin-
gehavn med tankskibet M/S »BETTY THERESA«, (tidl. M/S IR-
LAND) til grønlandske byer, der har havnetankanlæg for for-
syning med kysttanksskib.
kalåtdlit uliamik
pigingneKatigTgfiat
uliagssat POLAROIL-ime KangerdluarssorutsimTtumit agasar
tut M/S »BETTY THERESA«. (sion. MIS IRLAND)atordlugo ka-
låtdlit igdloKarfTnukåussorneKartarpoK, sinerssortautinit imi
gagssanik perxumausivilingnut.
Ligeledes ønsker man udarbejdet
planer, så nuværende sundheds-
medhjælpere kan supplere deres
uddannelse og opnå status som peq-
qissaasut.
Netop dette oplæg vandt stor in-
teresse blandt sundhedskonferen-
cens deltagere. Blandt andre var og-
så landsstyremedlem Stephen Heil-
mann til stede, og han lovede, at
man fra landsstyrets side vil se på
ideen med positiv interesse.
Helt uden kritik fik forslaget dog
heller ikke lov til at stå. En af de del-
tagende sygeplejersker så ingen
grund til at etablere en sådan ny
grønlandsk uddannelse.
— Jeg tror ikke, at mennesker ta-
ger skade af at komme ud i verden
og se sig om. Jeg har selv haft me-
gen glæde af den tid, jeg tilbragte i
Danmark, da jeg tog min sygeple-
jerskeuddannelse, sagde hun.
TROELS KLØVEDAL
fortæller og viser lysbilleder
17J5RPÅ
DE STORE H/WE
Ursdag cL10. september kl. i930 pa
NUUSSUUPATUARFIA
gratis billetter fas pa Landsbiblioteket
V NUUK KOMMUNE * DET GRØNLANDSKE IANWBIBL'OTEkX